Frådsten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
m →Forekomst: Retter flertydige links (Kirke) |
||
Linje 6:
Frådsten findes især ved skrænterne i de store dale på egnen omkring [[Roskilde]] og [[Holbæk]], ved [[Broby]] på [[Fyn]] og i de østjyske [[tunneldal]]e mellem [[Haderslev]] og [[Århus]]. I disse egne findes flertallet af de ca. 100 danske middelalderkirker, som helt eller delvist er bygget af frådsten. I den findes bladaftryk fra [[dværgbirk]] og netpil, som vidner om, at udfældningen af kildekalk begyndte lige efter [[istiden]], inden [[skov]]en indvandrede til Danmark. Omkring [[1840]] begyndte landmænd ved [[Jelling]] at grave frådsten nede ved [[Grejs Å|Grejsåen]], og fra kunne [[1920]] kunne bønderne på andre gårde i Jelling og nabosognene købe kildekalk fra grave i Grejs Ådal til [[gødskning]]. Kalkindholdet i kildekalken var meget højere (75-93 pct) end i [[mergel]] (15-20 pct). Der blev gravet kalk syd for Jelling Skov indtil begyndelsen af 1970'erne. I dag er kildekalksgravene i Grejs Ådal groet til med pilekrat. <ref>[http://vejle.lokalavisen.dk/istiden-efterlod-kalk-i-grejs-/20140323/artikler/703229889/2086 Istiden efterlod kalk i Grejs - Lokalavisen Vejle<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Frådsten var sandsynligvis et ret almindeligt og let tilgængeligt byggemateriale i tidlig [[middelalder]], nok især i [[Østjylland]], hvor isen for 10.000 år siden efterlod et stærkt kuperet landskab med en stærkt kalkholdig [[jordbund]]. Her har frådsten været udbredt, mens det i dag er sjældent at se i landskabet. Sandsynligvis er det opbrugt til byggeri. Det kan være sket meget tidligt i middelalderen, og måske en årsag til, at man i stedet begyndte at opføre [[
== Sagnet ==
| |||