Botulinumtoksin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet stavefejl
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp
m Lidt oprydning
Linje 22:
}}
 
'''Botulinumtoksin''' eller '''BTX''' er et af verdens [[Toksin|giftigste stoffer]]. Det er et [[protein]] og et neurotoxin, der dannes af bakterien ''[[Clostridium botulinum]]'' og kan føre til den dødelige sygdom [[botulisme]], bedre kendt som pølseforgiftning. Det er proteinets specifikke molekylære virkning, der gør det så giftigt. Til trods for at det er så giftigt, bliver det brugt i meget små doser til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål under navnet '''Botox'''.<ref>[http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2016-02-23-11-aarige-jacob-faar-botox-behandling-hver-tredje-maaned 11-årige Jacob får botox-behandling hver tredje måned] - livsstil.tv2.dk,<br />artikel fra d. 23. februar 2016 kl. 13:50, <br />hentet d. 7. april 2017 kl. 14:47</ref><ref>Artiklen [https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kosmetisk-kirurgi/behandling/rynkebehandling-med-botox/ Rynkebehandling med Botox] på Sundhed.dk,<br />hentet d. 7. april 2017 kl. 14:51,<br />sidst ændret d. 12. april 2016<br />Ovenover datoen stod der "Linda Jakobsen, speciallæge"</ref><ref>Artiklen [http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Toksikologi/Botox Botox®] på Den Store Danske,<br />hentet d. 7. april 2017 kl. 14:57</ref><ref>[https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1840 Botox®] - medicin.dk</ref><ref>Artiklen [https://www.dr.dk/nyheder/indland/fakta-saadan-virker-botox-og-restylane FAKTA Sådan virker Botox og Restylane] på dr.dk<br />fra d.8. juli 2014 kl. 6:00,<br />hentet d. 7. april 2017 kl. 15:06</ref>
 
 
 
Toksinet hæmmer frigørelsen af [[acetylcholin]] ved [[synaps]]erne mellem [[nervecelle]]rne og musklerne ved at hæmme fusionen mellem vesiklerne, der indeholder acetylcholin med [[cellemembran]]en i synapserne. Det bevirker, at musklerne ikke længere modtager signaler fra nervesystemet, hvorved de lammes.
Line 36 ⟶ 34:
 
== Opbygning ==
Botulinum toksinBotulinumtoksin er bygget op af to [[peptid]]kæder, en tung kæde (100.000 Da) og en let kæde (50.000 Da) med en disulfid-bro som binder dem sammen. Den tunge kæde består af et translokations område i NH<sub>2</sub> enden (N-terminal) og et receptor bindende område i COOH enden (C-terminal). Den lette kæde har enzymaktivitet (protease).
 
== Virkemåde ==
[[Fil:Botulinumtoxin_model.png|thumb|right|200px|En simpel illustration som viser opbygningen af botulinum toksinbotulinumtoksin. Læs tekst under opbygning for mere info.]]
Den tunge kæde vil binde sig til [[protein]]- og lipidmolekyler på de perifere nerveterminaler, mere præcist binder de sig til de neuromuskulære endeplader. Når botulinumtoksinet er der, optages hele toksinet ind i endosomer ved [[endocytose]]. Den lave [[pH]] i endosomet gør, at proteinet (toksinet), refolder sig og danner en kanal i [[endosom]]membranen, hvorigennem den enzymatiske aktive lette kæde transporteres ud i cytoplasmaet og ødelægger SNARE (Soluble N-ethylmaleimide sensitive fusion attachement protein receptor) . Botulinum toksin A, C og E går efter [[SNAP-25]] (Synaptosome-Associated Protein of 25,000 daltons) som er en type af [[SNARE]].
 
Line 55 ⟶ 53:
Man opdagede hurtigt de eftertragtede kosmetiske effekter efter at have lavet forsøg med at kurere øjenmuskelforstyrrelser. FDA godkendte i april [[2002]] Botox til kosmetisk brug. I [[2006]] var behandling med Botox den mest almindelige kosmetiske operation i [[USA]].
 
Udover at det bruges til kosmetiske formål, bruger man også Botox imod [[migræne]], [[akalasi]], [[dystoni]] og [[hyperhidrosis]].{{km}}
* [[Migræne]]
* [[Akalasi]]
* [[Dystoni]]
* [[Hyperhidrosis]]
 
== Biologisk krigsførelse ==
 
Da botulinumtoksinets effekt forringes meget, når det kommer i forbindelse med luften, anses toksinet for et dårligt [[Biologiskbiologisk våben]]. Stoffet er så ustabilt, at man transporterer det på [[tøris]] (medicinsk/kosmetisk brug). Der er ingen dokumenterede tilfælde, hvor botulinumtoksin skal have været brugt i [[krig]]. Men det er påstået, at det er blevet brugt i "[[Operation Anthropoid]]" til at dræbe den højtstående nazist [[Reinhard Heydrich]]<ref>{{cite web |url=http://www.strategypage.com/articles/biotoxin_files/BIOTOXINASSASINATION.asp |title=StrategyPage.com - Medium Brigade Flaws, and the Cure The IBCT Revisited |format= |work=}}</ref> og i "[[Operation Mongoose]]" fra [[1961]] hvor [[CIA]] mættede nogle cigarer af [[Fidel Castro]]s yndlingsmærke med botulinumtoksin, så man evt. kunne bruge dem til et muligt attentat mod ham. Cigarerne blev dog aldrig brugt, men da man testede dem flere år senere, var stoffet stadig aktivt i dem<ref>{{cite web |url=http://www.parascope.com/mx/articles/castroreport.htm |title=parascope.com - Castro report |format= |work=}}</ref>. Den berygtede japanske [[Enhed 731]], som forskede i biologisk krigsførelse, fodrede nogle fanger med botulinumtoksin under den japanske besættelse af [[Manchuriet]] i [[1930'erne]].<ref>{{cite web |url=http://jama.ama-assn.org/cgi/content/full/285/8/1059 |title=JAMA - Botulinum Toxin as a Biological Weapon: Medical and Public Health Management, February 28, 2001, Arnon et al. 285 (8): 1059 |format= |work=}}</ref>.
 
Man har været lidt bekymret for, at terrorister ville bruge botulinumtoksin som et våben, men det viser sig, at stoffet ikke er ideelt til dette formål. Det er ekstremt svært for privatpersoner at fremstille botulinumtoksin, da de bakterier, der producerer det, er [[anaerob]]e; de formerer sig derfor meget dårligt, når der er [[oxygen]] tilstede. Derfor er botulinumtoksin vanskeligt at producere uden [[mikrobiologi]]sk ekspertise.
 
== Referenceliste ==
{{reflist|30em}}
 
[[Kategori:Proteiner]]