Tærskeværk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m Stavning. Kommatering. Små sproglige justeringer.
Linje 1:
[[Fil:Batteuse.jpg|thumb|250px|Tærskeværk.]]
[[Fil:I024.jpg|thumb|250px|right|Dampdrevet tærskeværk, 1915, Australien.]]
[[Fil:Dreschkasten raussendorf.jpg|thumb|250px|Tærskeværk med [[traktor]] som trækkraft.]]
Et '''tærskeværk''' er en stationær eller transportabel maskine, som tidligere blev benyttet til at separere kerner og frø fra stråafgrøder. Energien, der skulle til for at trækketrak værket, blev overført med en drivrem fra en hestegang, vand[[mølle]], [[dampmaskine]], [[elektromotor]] eller [[traktor]].
 
Kornnegene blev med håndkraft eller via en ilæggermaskine kastet ned i mellemimellem en tærskebro og en hurtigt roterende tærskecylinder. En stor del af kernerne gik gennem slagbroen, resten kom med halmen ud på halmrysteren. ved sold- og luftsortering blev de frigjorte kerner renset for avner og fyldt i sække eller, via en kornblæser, tranporterettransporteret i rør til kornsiloen eller kornloftet. Ældre tærkeværkertærskeværker kunne ikke tærske rent,: kornKorn og halmrester blevsamlede samletman i sække, forog atrensede blivedet renset senere i et renseværk. Halmen blev fra tærskeværket overført til en halmpresser, der via en halmbane pressede halmballerne op på halmloftet.
== Historie ==
Før i tiden blev kernerne slået fra aksene med en plejl. Dette arbejde var både tungt og tidskrævende. I [[1700-tallet]] blev der lavet forsøg med benytte heste og vandkraft til tærskning. En metode var at lægge kornet ud på et plant underlag forog derefter at køre med tunge vogne over negene, for at skille kornet fra halmen. I [[1754]] forsøgtebenyttede man i Sverige at benytte fire koniske valser, monteret på en roterende ramme, som var drevet af heste, vandmølle, eller en vindmølle.
 
I [[1788]] tog Andrew Meikle, Skotland, patent på et tærskeværk med en roterende slag cylinderslagcylinder underliggende slag bro.
 
I den første halvdel af 1800-tallet var derbyggede mange som selv byggede et tærskeværk, eller købte de mest kritiske dele for at bygge resten selv. I begyndelsen var tærskeværkerne stationære og blev opstillet fast i f.eksfx en lade.
 
Fra ca.omkring 1865 blev det almindeligt med tærskeværker drevet af dampkraft. Der blev oprettet tærskeinteressentskaber, eller flere slog sig sammen om et damptærskeværk, som kørtes fra sted til sted. Det kunne variere noget, hvor mange faste folk, der fulgte med tærskeværket, men de to vigtigste var traktorføreren og ilæggeren. Dertil kom båndskæreren, som havde til opgave at skære båndet på negene over og give dem videre til ilæggeren, som så bredte stråene ud i hele tærskecylinderentærskecylinderens bredde. DerDesuden var der behøvedesbehov desudenfor mindst én, men som regel to, til at sende negene til værket, men det klaredeskunne som regel oftestklares af gårdenes egne folk. Ofte anstteansatte man nogle stærke mænd til at bære de ca.cirka 100 kgkilo tunge sække op på kornloftet. Fra 1920erne1920'erne havde de større gårde eget tærskeværk, mens de mindre gårde delte eller lejede et.
 
Hans Christoffersens Maskinfabrik, [[Holeby]] reparerede 1895 lokomobiler og tærskeværker, men udvidede efterhånden med fremstilling af tærskeværker, halmpressere og andre landbrugs maskinerlandbrugsmaskiner. Fabrikken var den første i Danmark, der fremstillede petroleumsmotorer. Fabrikken, hedsom de sidste år hed Holeby MAN B&W Diesel, lukkede i 2005.
 
1911 begyndte Dronningborg maskinfabrik produktionen af selvrensende tærskeværker. Kort tid efter fremstillede samtlige danske tærskeværksproducenter fabrikkeraf tærskeværker og mange udenlandske fabrikker tærskeværker efter ”Dronningborg -princippet”. Princippet var det, man i mange år kaldte en ”halvrenser”.
 
Fra [[1950]] fik de fleste tærskeværker et ilægnings -apparat og kornblæser. Fra omkring 1960 afløstes tærskeværkerne af [[mejetærsker]]en.
 
== Danske tærskeværker ==
* M.P. Allerup, Odense, fremstillede fra 1856 en tærskemaskine som leveredes, med eller uden halmryster til 1, 2, 3 eller 4 heste og med eller uden sikkerhedsbremse. Prisen svingede fra 185 til 500 [[rigsdaler]].
 
* Holbæk Maskinfabrik producerede fra 1859 til -1956 tærskeværker og halmpressere.
* 1. Marts 1894 grundlagde N. Kr. Nielsen i [[Randers]] [[AGCO A/S|Dronningborg maskinfabrik]] for at fremstille rensemaskiner til frø og korn. og alleredeAllerede det første år blev der produceret 22 maskiner. og iI 1913 konstruerede N. Kr. Nielsen det første enkeltrensende tærskeværk. I 1955 blev tærskeværk nr.nummer 60.000 fremstillet.
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==