Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fix link - indsæt manglede slutparentes; kosmetiske ændringer |
m bot: fix link - indsæt mellemrum foran parentes |
||
Linje 49:
[[Fil:Tree of William I struggle for Normandy.svg|thumb|750px|Diagram der viser Vilhelms familierelationer. Navne med "---" under dem var modstandere af Vilhelm, mens navn med "+++" støttede Vilhelm. Nogle slægtninge skiftede side over tid, og er markeret med begge symboler.]]
Vilhelm stod over for adskillige udfordringer, da han blev hertug, bl.a. at han var uægte barn og at han var meget ung; det tyder på, at han var enten 7 eller 8 år gammel på dette tidspunkt.<ref name=Bates36>Bates ''William the Conqueror'' p. 36</ref><ref name=Douglas37>Douglas ''William the Conqueror'' p. 37</ref>{{efn|Kirken og lægsamfundets syn på uægte børn var ved at ændre sig i denne periode. Kirken, der var under indflydelse af den [[gregorianske reform]], hold på at det var en synd at have sex uden for ægteskabet, og at et hvert barn som resultat af dette var ødelagt, mens adelen endnu ikke havde indtaget samme holdning som kirken i Vilhelms tid.<ref name=Crouch132>Crouch ''Birth of Nobility'' pp. 132–133</ref> I 1135 var det nok, at [[Robert, 1. jarl af Gloucester|Robert af Gloucester]] var Vilhelms søn [[Henrik 1. af England]]s uægte søn nok til, at Robert ikke kunne overtage tronen, da Henrik døde uden ægte arvinger, på trods af, at han blev støttet af den engelske adel.<ref name=Bastards42>Given-Wilson and Curteis ''Royal Bastards'' p. 42</ref>}} Han blev støttet af sin [[grandonkel]], [[Robert 2. (Ærkebiskop af Rouen)|ærkebiskop Robert]], samt kongen af Frankrig, [[Henrik 1. af Frankrig|Henrik 1.]], hvilket gjorde, at han kunne overtage sin faders hertugdømme.<ref name=Douglas38 /> Den støtte som de engelske prinser i eksil fik i deres forsøg på at vende tilbage til England i 1036 viser, at den nye hertugs folk forsøgte at fortsatte hans faders politikker,<ref name=DNB /> men ærkebiskop Roberts død i marts 1037 fjernede en af Vilhelms vigtigste støtter, og forholdene i Normandiet blev snart efter kaotiske.<ref name=Douglas38>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 38–39</ref>
[[Anarkiet]] i hertugdømmet varede indtil 1047,<ref name=Douglas51>Douglas ''William the Conqueror'' p. 51</ref> og blandt dem der kæmpede om magten, var det vigtigt at få kontrol over den unge hertug. Til at begynde med havde Alan af Bretagne forældremyndigheden over hertugen, men da Alan døde i enten slutningen af 1039 eller oktober 1040, overtog Gilbert af Brionne ansvaret for Vilhelm. Gilbert blev slået ihjel i løbet af nogle måneder, og en ny værge, Turchetil, blev ligeledes dræbt kort efter Gilbert.<ref name=Douglas40>Douglas ''William the Conqueror'' p. 40</ref> Endnu en værge, Osbern, blev dræbt i begyndelsen af 1040'erne i Vilhelms kammer, mens hertugen sov. Det blev fortalt, at Walter, Vilhelms onkel på sin mors side, til tider var tvunget til at skjule den unge hertug i bøndernes huse,<ref name=Bates37>Bates ''William the Conqueror'' p. 37</ref> selvom denne historie muligvis kan være noget, som [[Orderic Vitalis]] har fundet på. Historikeren Eleanor Searle spekulerer på, om Vilhelm muligvis blev opfostret med sine tre fætre, som senere blev vigtige i hans karriere; [[William FitzOsbern]], [[Roger de Beaumont]] og [[Roger af Montgomery]].<ref name=Searle196>Searle ''Predatory Kinship'' pp. 196–198</ref> Selvom mange af de normanniske adelsmænd var engageret i deres egne private krige og fejder, mens Vilhelm endnu ikke havde den fulde kontrol, så anerkendte disse [[Vicomte|viscounts]] stadig hertugens overherredømme og det [[Den katolske kirkes hierarki|ekklastiske hierarki]] støttede også Vilhelm.<ref name=Douglas42>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 42–43</ref>
| |||