Pingviner: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rettelser og fejl
m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 35.199.28.215 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
{{taxobox2
[[Fil:Penis glans foreskin.jpg|thumb]]
| navn = Pingviner
( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)
| farve = pink
| billede = Manchot 01.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Rempingvin (''Pygoscelis antarcticus'')
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Aves ([[Fugl]]e)
| orden = Sphenisciformes
| familie = Spheniscidae
}}
'''Pingviner''' (''Spheniscidae'') er en [[familie (biologi)|familie]] af [[fugl]]e, som lever på den [[sydlige halvkugle]]. Mange pingviner er tilpasset et liv i [[hav]]et omkring [[Sydpolen]], men der findes også tre [[art]]er pingviner i [[troperne]], og en art lever så langt mod nord som [[Galapagosøerne]], hvor fuglene af og til krydser [[Geografisk ækvator|ækvator]].
 
Pingviner klassificeres i deres egen [[Orden (biologi)|orden]] kaldet '''Sphenisciformes'''.
( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)
 
== Udseende ==
Pingviner kan blive på størrelse med en [[gås]] og har en næsten kegleformet kropsform. Hovedet er lille med et sammentrykt, spidst, lidt kroget næb. Halsen er middellang og meget tyk. [[Fjerdragt]]en består af små, skællignende fjer, der danner et tæt dække, og da pingvinernes hud er fedtet og afsondrer en oljeagtig væske, der holder fjerklædningen glat og blank, behøver de ikke som andre fugle stadig at pudse deres fjer. Hovedet, struben og ryggen er sortegrå, bugsiden hvid med et gult skær på brystet.
( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)
 
Pingviner har knæ og lår, der er skjult oppe under [[fjer]]ene sammen med resten af de korte [[ben]].
 
== Manglende flyveevne ==
Forskere mener, at pingviner i løbet af tidligere udviklingsfaser har måttet opgive deres nu ikke-eksisterende flyveegenskaber til fordel for bedre færden i vandet. Denne teori bakkes op af, at deres vinger med tiden har udviklet sig til luffer og af, at de mange luftkamre, der ellers er i andre fugles knogler, er forsvundet.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)
 
== Føde ==
Pingviner lever hovedsageligt af [[fisk]] og [[krill]], [[krebsdyr]] er dog ikke udelukket.
( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)
 
== Dansk navn ==
Det er en udbredt misforståelse<ref name="Luffegås"/><ref name=Brynnum/>, at pingvinens oprindelige danske navn er "luffegås". Faktisk blev betegnelsen "pengvin" benyttet allerede i 1700-tallet, først i en håndskreven ordbog og siden i "Almindelige Historie over Reiser til Lands og Vands"<ref name=ods/>, mens samme ordbogs tidligste henvisning til "luffegås" er Birgitte Møllers "Dyrenes Liv" fra 1893, og her er navnet blot medtaget som et alternativt navn i artiklen om "Pengviner":
<blockquote>
Pengvinerne, ''Luffegæssene'' eller ''Fedtgæssene'' er store, alkelignende Fugle, der kun findes paa den sydlige Halvkugle. Navnet »Pengwyn« — den hvidhovede — er egentlig Gejrfuglens gamle walensiske Navn, der ved en Forvexling er blevet overført paa Sydhavets Fedtgæs, der egentlig skulle have haft deres Navn efter det latinske Ord ''pinguis'' — fed.<ref name="Møller"/></blockquote>
 
== Klassifikation ==
== ( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°)( ͡° ͜ʖ ͡°) ==
'''Familie: ''Spheniscidae'''''
**
* Slægt: ''Aptenodytes''
** [[Kongepingvin]], ''Aptenodytes patagonicus''
** [[Kejserpingvin]], ''Aptenodytes forsteri''
* Slægt: ''Pygoscelis''
** [[Æselpingvin]], ''Pygoscelis papua''
** [[Adeliepingvin]], ''Pygoscelis adeliae''
** [[Rempingvin]], ''Pygoscelis antarctica''
* Slægt: ''Eudyptes''
** [[Springpingvin]], ''Eudyptes chrysocome''
** [[Rødfodet springpingvin]], ''Eudyptes moseleyi''
** [[Fiordlandpingvin]], ''Eudyptes pachyrhynchus''
** [[Snarespingvin]], ''Eudyptes robustus''