Anne Boleyn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
Pugilist (diskussion | bidrag) en svedesygdom ??? |
||
Linje 80:
Der findes forskellige udtalelser fra lærde og historikere om, hvor dyb Annes hengivenhed var for reformationen. Og om hun måske kun fulgte den af personlig ambition, og hvor meget hun havde at gøre med Henriks brud med paven. George Wyatt siger, at han fra en af hendes tidligere hofdamer, [[Anne Gainsford]], havde hørt, at det var Anne, der fik Henriks opmærksomhed henledt på en kætterlov, måske Tyndales ”The Obedience of the Christian Man” eller Simon Fish' ”Supplication for Beggars”, som anbefalede monarker at tøjle den katolske kirkes ondskab. Yderligere kan man i Ives' biografi læse, at Anne meget vel kunne have haft en vækkelse i sin ungdom, som ansporede hende, ikke blot som katalysator, men også som den, der fremskyndede Henriks reformation, selv om processen tog en årrække.
I [[1528]] brød en
Paven blev holdt fange i Rom af [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]] som følge af erobringen af Rom i maj 1527, og den udsendte Knight havde svært ved at få foretræde for paven. Han måtte vende tilbage uden den ønskede dispensation. Henrik havde nu intet andet valg end at lægge sagen i hænderne på [[Wolsey]], der gjorde alt, hvad han kunne for at sikre en beslutning i Henriks favør. Wolsey gik så langt som til at indkalde en kirkelig domstol i England med en speciel udsending, Lorenzo Campeggio, fra paven til at afgøre sagen. Men paven havde aldrig givet ham beføjelser til at træffe en beslutning, og da paven stadig blev holdt som gidsel af Karl 5., der var dronning Katharinas nevø, kom der brev om, at paven forbød Henrik at indgå et nyt ægteskab, før en beslutning var truffet i Rom, og ikke i England.
| |||