Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikolaj (diskussion | bidrag) →Øsel som dansk provins 1559-1645: præcisering |
Nikolaj (diskussion | bidrag) →Danmark-Norge og de tidligere norske skatlande: flytter noget materiale fra afsnits-intro til tomme underafsnit + henter lidt stof fra Færøernes historie |
||
Linje 147:
Den dansk-norske personalunion indebar, at Norges skæbne på godt og ondt kom til at bero på danske konger og deres politik. Disse virkede i ikke ringe udstrækning for en udvikling af norsk næringsliv, især skovbrug og savværker men tillige bjergværksdrift samt handel og søfart. Forbindelsen med Danmark oplevedes i Norge efterhånden i stigende grad som en [[spændetrøje]] for Norges udvikling, idet man følte behovet for at oprette egne institutioner så som universitet og nationalbank, hvilke ønsker imidlertid blev modarbejdede fra dansk side. Forbindelsen mellem de to lande bevirkede, at mange danskere gjorde karriere i Norge, og at mange nordmænd gjorde karriere i Danmark. Norge kom - ligesom Danmark - til at lide under dansk udenrigspolitik, især indblandingen i utallige krige.
Ved [[Kalmarunionen]]s oprettelse i [[1397]] medbragte [[Norge]] sine skattelande i det nordlige [[Atlanterhav]]: [[Orkneyøerne]], [[Shetlandsøerne]], [[Færøerne]], [[Island]], og [[Grønland]], som var etablerede under [[højmiddelalderen]] og var en del af [[Norgesvældet]]. Disse skatlande eller kolonier forblev formelt og praktisk set under norsk overherredømme som en del af kongeriget Norge indtil [[Reformationen]] og opløsningen af det norske [[
[[Danmark-Norge#Opl.C3.B8sning og norsk personalunion med Sverige|Bruddet mellem Danmark og Norge]] indtraf under [[Napoleonskrigene]]. Norge forsøgte at vinde fuld selvstændighed men blev tvunget ind i en ny union, denne gang med Sverige. Den svenske konge var imidlertid ikke interesseret i de gamle norske oversøiske besiddelser. Ved [[Freden i Kiel]] i [[1814]] blev de norske kolonier som den danske konges arv beholdt af Danmark og kom nu i direkte statsretlig forbindelse med Danmark. Selv om disse lande gennem mange år var blevet administreret fra København, tilhørte de formelt Norge indtil 1814. Kun Svalbard kom under Norge og først efter, at landet havde vundet sin fulde selvstændighed.▼
I [[1468]] blev Orkneyøerne og Shetlandsøerne pantsat til [[Skotland]] som betaling af medgiften ved ægteskabet mellem [[Jakob 3. af Skotland]] og Margrete, datter af kong [[Christian 1.]]. Efter som pantet aldrig blev indløst, trods flere danske forsøg, har øerne siden tilhørt Skotland.▼
Siden [[1410]] var der ingen kendt kontakt mellem nordboere på Grønland og resten af Danmark-Norge, og de norske nybyggere antages uddøde omkring [[1450]]. Den nye kolonisering af Grønland startede i [[1721]], med oprettelse af handelsposter og kolonier, blandt andet for at finde de [[Nordboerne|nordboere]], som man vidste havde boet der i [[højmiddelalderen]] - men de blev ikke fundet, og den dansk-norske nykolonisering var af en andet karakter.▼
▲Bruddet mellem Danmark og Norge indtraf under [[Napoleonskrigene]]. Norge forsøgte at vinde fuld selvstændighed men blev tvunget ind i en ny union, denne gang med Sverige. Den svenske konge var imidlertid ikke interesseret i de gamle norske oversøiske besiddelser. Ved [[Freden i Kiel]] i [[1814]] blev de norske kolonier som den danske konges arv beholdt af Danmark og kom nu i direkte statsretlig forbindelse med Danmark. Selv om disse lande gennem mange år var blevet administreret fra København, tilhørte de formelt Norge indtil 1814. Kun Svalbard kom under Norge og først efter, at landet havde vundet sin fulde selvstændighed.
=== Svalbard ===
Line 165 ⟶ 161:
Svalbards stilling blev derefter først taget op igen omkring 1900 – lang tid efter at forbindelsen mellem Danmark og Norge var blevet opløst (ved [[Freden i Kiel]], i [[1814]]). Omkring 1900 startede kuludvindingen, hvilket bragte Norge i en fordelagtig stilling med hensyn til overherredømmet, og ved [[Svalbardtraktaten]], en traktat indgået [[9. februar]] [[1920]] i [[Paris]], blev Norges overherredømme ''de facto'' anerkendt af andre lande.
=== Orkneyøerne og Shetlandsøerne ===
{{uddybende|Orkneyøerne#Historie{{!}}Orkneyøernes historie|Shetlandsøernes historie}}
▲I [[1468]] blev Orkneyøerne og Shetlandsøerne pantsat til [[Skotland]] som betaling af medgiften ved ægteskabet mellem [[Jakob 3. af Skotland]] og Margrete, datter af kong [[Christian 1.]]
=== Island ===
Line 184 ⟶ 179:
[[1602]] indførte Danmark handelsmonopol på Island og islændingene mistede retten til at handle med [[England]], som var deres største handelspartner efter [[Danmark-Norge]]. [[1660]] blev der indført enevælde i Danmark-Norge og to år efter også på Island. Dette gjorde, at islændingene mistede magten over deres eget land. [[1700]] indsamlede og opkøbte islændingen Arni Magnusson for [[Københavns Universitet]] gamle medtagne islandske håndskrifter, der lå rundt om på de islandske gårde og kirker.
På samme tid, som nationalitetsfølelsen vågnede i Danmark og Norge, fik man en rådgivende stænderforsamling ([[1845]]) og efterhånden mere selvstyre. 1874 fik Altinget igen lovgivende status. [[1904]] bliver Island ændret fra blot at være en del af Danmark til at få [[hjemmestyre]]. [[1918]] fik Island en [[personalunion]] med Danmark. [[1940]] blev Danmark besat, og [[Invasionen af Island|Storbritannien besatte Island]]. [[1941]] afløste amerikanske soldater englænderne efter aftale med det islandske hjemmestyre. Den [[17. juni]] [[1944]] proklameredes Republikken Island på [[Þingvellir|Tingvallasletten]], og den første præsident [[Sveinn Björnsson]] blev valgt og erklærede Island uafhængigt.
Island fik de følgende år økonomisk fremgang som følge af udvikling af moderne havfiskeri, opførelse af kraftværker som udnyttede geologisk energi og [[vandkraft]]. Landet blev 1946 medlem af [[FN]], [[1948]] af [[OECD]], [[1949]] [[NATO]] og [[Europarådet]] og [[1952]] [[Nordisk Råd]].
Line 191 ⟶ 186:
{{uddybende|Færøernes historie}}
Omkring 1000 blev Færøerne kristnet. Derefter blev de en del af Norge, og siden 1380 også af den dansk-norske personalunion. Reformationen nåede Færøerne i [[1538]], og [[dansk (sprog)|dansk]] blev embedssprog. Da Norge blev afstået til kongen af Sverige i 1814, forblev Færøerne under dansk styre. Færøerne var et dansk [[amt]], men handelsmonopolet ophævedes i [[1856]]. Det [[færøsk (sprog)|færøske skriftsprog]] udviklede sig, og Færøerne forvandlede sig fra et bondesamfund til en moderne fiskerination, som har haft [[hjemmestyre]] siden [[1948]] og selvstyre siden 2005.
=== Grønland ===
Line 196 ⟶ 193:
{{Uddybende|Grønlands historie}}
▲Siden [[1410]] var der ingen kendt kontakt mellem nordboere på Grønland og resten af Danmark-Norge, og de norske nybyggere antages uddøde omkring [[1450]]. Den nye kolonisering af Grønland startede efter [[Hans Egede]]s ankomst til Grønland i [[1721]], med oprettelse af handelsposter og kolonier, blandt andet for at finde de [[Nordboerne|nordboere]], som man vidste havde boet der i [[højmiddelalderen]] - men de blev ikke fundet, og den dansk-norske nykolonisering var af en andet karakter.
Efter [[Hans Egede]]s ankomst til [[Grønland]] i [[1721]], oprettedes kolonier flere steder. Kolonien [[Nuuk|Godthaab]] er den første, anlagt i [[1728]], efterfulgt af andre kolonier, med det formål 1) at udbrede kristendommen og 2) at indhandle skind, spæk, elfenben og andre varer. Det var forbudt for den indfødte befolkning at handle med andre end Den Kongelige Grønlandske Handel og det danske styre slog hårdt ned på den såkaldte tuskhandel med andre nationaliteter såsom portugiserer og hollændere. ▼
▲
Kolonien [[Qeqertarsuaq|Godhavn]] i [[Diskobugten]] blev specielt brugt til indhandling af hvaler. Af andre kan nævnes [[Paamiut|Frederikshåb]], [[Qasigiannguit|Christianshåb]], [[Sisimiut|Holsteinsborg]], [[Ilulissat|Jakobshavn]] og [[Qaqortoq|Julianehåb]].
Line 204 ⟶ 203:
Under den såkaldte Grønlands Styrelse, blev befolkningen inddelt i tre grupper: Danskere, Grønlændere og blandinger. Blandinger, der var sønner og døtre af grønlandsk/danske ægteskaber, havde nogle af de samme privilegier som danskerne. Det er så vidt vides ikke gjort op om Grønland på noget tidspunkt har været en overskudsforretning for danskerne, eller i hvor høj grad Danmark har profiteret af Grønland.
Den sidste rest fra den danske kolonitid forsvandt med vedtagelsen af den ændrede [[grundlov]] [[5. juni]] [[1953]]. Fra denne dato var [[Grønland]] ikke længere i lovens forstand en koloni, men ændrede status til at være et dansk [[amt]]. Med Folketingets vedtagelse af [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreloven]] i 1978 fik Grønland 1. maj 1979
== Hertugdømmerne ==
| |||