Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Historie: Link tilføjet
erstattet det hidtidige meget fokuserede historie-afsnit med et bredere, men mindre detaljeret, der kan suppleres af den uddybende artikel
Linje 21:
{{Uddybende|Danmarks økonomiske historie}}
 
Overordnet set har Danmarks økonomiske udvikling fulgt de samme store træk som andre nordvesteuropæiske landes: I det meste af historisk tid har Danmark været et landbrugsland, hvor det meste af befolkningen levede på [[subsistenslandbrug|subsistensniveau]]. Fra 1800-tallet har landet gennemgået en voldsom teknologisk og institutionel udvikling, hvor den materielle levestandard er steget med tidligere usete vækstrater, og landet er blevet først [[industrialisering|industrialiseret]] og siden omdannet til et moderne servicesamfund.
=== 1980' og 1990'erne ===
 
Det meste af Danmarks areal er tjenligt som landbrugsareal. Danmark har i modsætning til de fleste af sine naboer ikke haft forekomster af mineraler og fossile brændsler, der var anvendelige til udvinding, udover [[Nordsøolie|olie- og gasforekomsterne i Nordsøen]], som først i 1980'erne begyndte at spille en rolle i den danske økonomi. Til gengæld har landet haft en vigtig [[logistik|logistisk]] resurse i kraft af sin lange kystlinje og det forhold, at man intetsteds er mere end 50 km fra havet - et forhold af stor betydning i hele perioden inden den industrielle revolution, hvor [[vandtransport]] var mere økonomisk end [[landtransport]].<ref name=henriksen>[http://eh.net/encyclopedia/an-economic-history-of-denmark/ Ingrid Henriksen: An Economic History of Denmark. EH.Net Encyclopedia, redaktør: Robert Whaples. Dateret 6. oktober 2006.]</ref> Udenrigshandel har dermed altid spillet en vigtig rolle for den økonomiske udvikling.
I starten af 1980’erne havde dansk økonomi betydelige balanceproblemer: Lav [[økonomisk vækst|vækst]], høj [[arbejdsløshed]], høj [[inflation]] samt underskud på [[betalingsbalance]]n og på de offentlige finanser.<ref name=TMA>Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 27-28</ref> Situationen blev forværret af den anden [[oliekrise]] i 1979. [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüter-regeringen]], der tiltrådte sidst i 1982, annoncerede en politik med vægt på at nedbringe inflationen og at undgå underskud på betalingsbalancen. Det første mål blev opnået ved at opretholde en klar [[fastkurspolitik]] over for den tyske D-mark, hvilket var et brud med de hidtidige jævnlige [[devaluering]]er. Desuden blev [[dyrtidsregulering]]en, en automatisk justering af [[løn]]ninger og visse [[overførselsindkomst]]er (bl.a. [[folkepension]]en) med inflationen, først suspenderet (fra 1983) og siden helt afskaffet (fra 1987).
 
=== Forhistorisk tid og middelalder ===
Den nye politik medførte et [[rente]]fald, der var medvirkende til en kraftig stigning i den indenlandske [[efterspørgsel]]. Det satte gang i væksten og medførte et fald i ledigheden, men også et rekordstort underskud på betalingsbalancen i 1986 og ret kraftige lønstigninger. Regeringen omlagde derfor sin økonomiske kurs med [[finanspolitik|finanspolitiske]] stramninger, således [[skattereform]]en fra foråret 1986 og [[kartoffelkuren]] i efteråret 1986. Dermed indledtes ”de syv magre år”, en længere periode med stram finanspolitik, lavvækst og stigende ledighed.<ref name=TMA/> Som følge af den langvarige lavkonjunktur og dermed lavere import blev betalingsbalancen automatisk forbedret, mens den offentlige saldo omvendt forværredes. Også skattereformen, der reducerede rentefradraget og dermed styrkede den private opsparing, medvirkede dermed til en langsigtet betalingsbalanceforbedring, idet betalingsbalancens løbende poster kan ses som forskellen på [[opsparing]]en og [[investering]]erne inden for et lands grænser. I 1990 kom der for første gang i mange år overskud på betalingsbalancen, men samtidig steg ledigheden i 1993 til 11,9 % eller 335.000 mennesker, den højeste arbejdsløshed overhovedet siden [[2. verdenskrig]].<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Statistikbanken: AULAAR: Fuldtidsledige (netto) efter køn og personer/pct. Hentet 22. november 2011.]</ref>
 
Allerede i stenalderen har man spor af handel med omverdenen,<ref name=busck>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udenrigshandel-foer-1848/ Steen Busck: Udenrigshandel før 1848. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 6. juli 2012.]</ref> og selvom handelen værdimæssigt kun har udgjort en meget beskeden andel af den samlede danske værditilvækst indtil 1800-tallet, har den været afgørende for den økonomiske udvikling. Både i form af at skaffe nødvendige importvarer (eksempelvis metaller), og fordi ny viden og teknologisk indsigt ofte er kommet til Danmark som et biprodukt af vareudvekslingen med andre lande.
I foråret 1991 aftaltes ved overenskomstforhandlingerne en kraftig udvidelse af [[arbejdsmarkedspensionsordninger]]ne til [[LO]]-området. Det var en begivenhed med vidtrækkende konsekvenser for samfundsøkonomien, der har medført opbygningen af store [[pensionsformue]]r i de følgende årtier. Det har bl.a. haft stor betydning for den private sektors opsparing og dermed for at vedligeholde overskuddet på betalingsbalancen på længere sigt.
 
Handelen og dermed en begyndende specialisering skabte behov for betalingsmidler, og fra [[Svend Tveskæg]]s tid ca. 995 kendes den første danske mønt med kongens og landets navn. Hans søn [[Knud den Store]] skabte et mere organiseret dansk møntvæsen i [[Lund (Sverige)|Lund]] omkring 1020.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/650-f.-kr.-1020---Etablering-af-M%C3%B8ntv%C3%A6sen.aspx 650 f. kr.-1020 - Etablering af møntvæsen. Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 14. juni 2016.]</ref> Møntenheden var [[Mark (møntenhed)|mark]], som var lig 240 [[penning]]e.
I 1993 gennemførte den nytiltrådte [[Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I|Nyrup-regering]] en såkaldt ”kickstart” for at sætte gang i økonomien. Det blev nemmere at låne med sikkerhed i fast [[ejendom]], hvad mange benyttede sig af. Der blev også vedtaget en ny skattereform i 1993, som var underfinansieret i de første år, sådan at økonomien blev stimuleret. Det medførte et stemningsskifte, konjunkturerne vendte, og man fik ”knækket” arbejdsløshedskurven.<ref name=TMA/> Samtidig blev [[arbejdsmarkedspolitik]]ken drejet over i en mere aktiv retning: Med start i 1994 blev der lagt vægt på at stille større krav til [[Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)|aktivering]] og aktiv arbejdssøgning, [[dagpenge]]perioden blev væsentligt forkortet, og især for unge blev reglerne strammet betydeligt.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/2980550808171fb5c1257a7e0033cb68/$FILE/arbejdsmarkedsreformer.pdf Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann (2012): Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland. Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Danmarks Nationalbank.]</ref> Dermed faldt ikke bare den konjunkturbetingede, men også den strukturelle ledighed.
 
En befolkningsmæssig og økonomisk katastofe i [[middelalderen]] var [[den sorte død]] i 1300-tallet, som medførte en voldsom befolkningsnedgang og havde langtrækkende sociale og økonomiske efterdønninger i hele Europa. I Danmark førte den således til, at de [[feudalisme|feudale]] institutioner i landbruget som [[vornedskab]]et blev forstærket i de efterfølgende århundreder.<ref name=henriksen/>
Et andet og meget vigtigt eksempel på, at der efterhånden blev lagt større vægt på det lange sigt i den økonomiske politik var, at regeringen i 1997 for første gang udarbejdede og fremlagde en mellemfristet plan (kaldt 2005-planen), der udstak rammerne og ambitionerne for finanspolitikken en årrække frem i tiden. Det er siden blevet en fast tradition i dansk finanspolitik, at man styrer inden for rammerne af en sådan mellemfristet plan, der sikrer, at de danske offentlige finanser er sunde også på længere sigt.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/50%C5rsJubil%E6um/96_115_david_hellemann_sophus_garfil.pdf Hellemann, D. og S. Garfiel (2012): Rammer for finanspolitikken i Danmark. I: Jubilæumsskrift for De Økonomiske Råd 1962-2102]</ref>
 
=== 2000'erneNyere tid ===
Perioden 1994-2000 blev dermed på mange måder gunstig for dansk økonomi med høj vækst og faldende ledighed, uden at de sædvanlige problemer med inflation og betalingsbalanceunderskud voksede frem i samme udstrækning som tidligere. Samtidig blev de offentlige finanser væsentlig forbedret.<ref name=TMA/> Fra 1997 var der således igen overskud på den offentlige saldo. Den høje vækst i forhold til udlandet medførte dog, at betalingsbalanceoverskuddet svandt ind. Regeringen strammede derfor finanspolitikken, især i forbindelse med den såkaldte [[pinsepakken|pinsepakke]] i 1998, der også fortsatte tendensen fra de tidligere skattereformer med at nedsætte skatteværdien af [[rentefradrag]]et. Man opnåede, at højkonjunkturen endte i en blød landing, og 1998 blev det foreløbig sidste og eneste år med et underskud på betalingsbalancen. I 2000 var inflationen på knap 3 pct., betalingsbalanceoverskuddet på 1½ pct. af BNP, ledigheden på 4,9 %, og der var et overskud på den offentlige saldo på 2,4 % af BNP.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/8943/sttiaar2005.pdf Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 2005.]</ref>
 
Den økonomiske historiker [[Angus Maddison]] anslår, at Danmark ca. 1600 var det sjettemest velstående land i verden. Medvirkende faktorer hertil har været, at befolkningens størrelse i forhold til det dyrkbare landbrugsareal var lille, sådan at bønderne var relativt velstående i forhold til andre lande, og at Danmark lå geografisk tæt ved de mest dynamiske og økonomisk førende europæiske områder siden 1500-tallet: [[Nederlandene]], det [[Nordtyskland|nordlige Tyskland]] og [[Storbritannien]]. Forholdet ændrede dog ikke ved, at 80-85 % af befolkningen levede på subsistensniveau i små landsbysamfund.<ref name=henriksen/>
=== 2000'erne ===
 
I 1600- og 1700-tallet blev den økonomiske politik i Danmark som i nabolandene præget af [[merkantilisme]]n, der bl.a. foreskrev en målrettet [[erhvervspolitik]], importforbud eller høje toldsatser, anskaffelse af egne kolonier, oprettelse af [[monopol]]er indenfor en række erhverv og udvikling af den fysiske og finansielle [[infrastruktur]].<ref name=merkantilisme>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/ Steen Busck: Merkantilisme. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 9. februar 2015.]</ref> Det førte bl.a. til etablering af danske kolonier som ([[Trankebar]]) og handelsmonopoler som [[Ostindisk Kompagni]] og senere [[Asiatisk Kompagni]].<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/ Peter Bejder og Benjamin Kristensen: Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 2. november 2015.]</ref>
I marts 2000 brast [[IT-boblen]] i [[USA]]. Sammen med terrorangrebet på [[World Trade Center]] i [[New York City|New York]] i september 2001 skabte det mere afmattede internationale konjunkturer, og også i Danmark smittede det af med lidt lavere vækst til følge og stigende ledighed i 2002-4. Denne lavkonjunktur blev dog kortvarig og betydelig mildere end både den foregående (de syv magre år sidst i 1980’erne og starten af 1990’erne) og den efterfølgende ([[Den økonomiske krise i Danmark i 2008|finanskrisen]]). En fortsat tendens til rentefald satte fra 2004 på ny gang i den indenlandske efterspørgsel og ikke mindst [[boligmarked]]et. Dermed startede en ny højkonjunktur 2004-08. På trods af de gunstige konjunkturer fortsatte man dog med en ret ekspansiv finanspolitik. Finanspolitikken udviklede sig derfor fra i 2003 at have været omtrent neutral til at være mere lempelig i de fire år 2004-07, end konjunkturerne tilsagde – den blev konjunkturmedløbende i stedet for at være modløbende.<ref name=PeterBirch>[http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/50%C5rsJubil%E6um/32_47_peter_birch_s%9Brensen.pdf Sørensen, P.B. (2012): Vismændene og dansk økonomi i 00erne. I: Jubilæumsskrift for De Økonomiske Råd 1962-2102.]</ref>
 
Igennem 1700-tallet steg befolkningsvæksten, og samfundsøkonomien udvikledes på flere vigtige måder. Det finansielle system blev udviklet med oprettelsen af den første danske bank [[Kurantbanken]] i 1736 og den første [[kreditforening]] i 1797, og i slutningen af 1700-tallet fandt de store [[landboreformerne|landboreformer]] sted, der medførte store strukturelle ændringer og en højere produktivitet i landbruget.<ref name=henriksen/> Politisk blev merkantilismen gradvist afløst af tanker inspireret af [[liberalisme]]n. Forskellige monopoler blev afskaffet og brugen af importforbud og told begrænset.
[[Fil:Torben M. Andersen professor i nationalekonomi arhus universitet pa konferensen Fiscal consequences of the crises, som anornades av de nordiska finansministrarna 2010-03-22.jpg|thumb|Velfærdskommissionens formand, Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Århus Universitet]]
På det strukturpolitiske plan fortsattes den aktive arbejdsmarkedspolitik, blandt andet med reformen Flere i Arbejde 2003.<ref>[http://www.fm.dk/publikationer/2010/1940_danmarks-konvergensprogram-2009/bilag-4-gennemfoerte-arbejdsmarkedsreformer/ Gennemførte arbejdsmarkedsreformer. Bilag 4 i Regeringen: Danmarks konvergensprogram 2009.]</ref> Samtidig blev årtiet præget af større opmærksomhed om det langsigtede finansieringsproblem for de offentlige finanser, som var tilstede i den [[demografi]]ske udvikling med bl.a. stigende levealder. Denne udvikling truede [[finanspolitisk holdbarhed|den finanspolitiske holdbarhed]] i såvel Danmark som andre vestlige lande. Regeringen nedsatte i 2003 en [[velfærdskommissionen|velfærdskommission]], der skulle udrede problemet og komme med forslag til en løsning. På baggrund af kommissionens arbejde vedtog Folketinget i 2006 et stort [[Dansk velfærdsreform 2006|velfærdsforlig]]. Blandt de vigtigste elementer heri var, at [[efterløn]]s- og folkepensionsalder skulle hæves med 2 år fra henholdsvis 2019 og 2024, og at begge aldre derefter skulle tilpasses hvert femte år i takt med den gennemsnitlige levealder. Velfærdsforliget vurderes i dag at have styrket den danske finanspolitiske holdbarhed meget markant.
 
=== 2010'erne1800-tallet ===
På et andet punkt skete dog en væsentlig strukturel forringelse af de offentlige finanser. [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I|Regeringen Anders Fogh Rasmussen]] gjorde ved sin tiltræden i 2001 et officielt [[skattestoppet|skattestop]] til en hjørnesten i sin økonomiske politik. Skattestoppet indeholder et såkaldt [[nominalprincip]], der udhuler skatteindtægterne fra [[ejendomsværdiskat]]ten og en række [[afgift]]er i takt med inflationen. Nominalprincippet er blevet kritiseret af en række økonomer for at medføre et mere uhensigtsmæssigt skattesystem<ref name=PeterBirch/> og for at underminere den finanspolitiske holdbarhed. De økonomiske vismænd har således anslået, at nominalprincippet svækker den finanspolitiske holdbarhed med 21 mia. kr. årligt i al fremtid.<ref>[http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2010/Trykt%20rapport/KapIII.pdf De Økonomiske Råd: Langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Kapitel III i Dansk Økonomi, forår 2010. S. 260.]</ref>
 
Efter [[statsbankerotten 1813]] blev rigsbankdaleren indført som ny møntenhed, og [[Danmarks Nationalbank]] blev oprettet 1818. Fra 1820 har man egentlige danske [[nationalregnskab]]stal (som for de tidligste perioder dog er meget usikre) som følge af den økonomiske historiker [[Svend Aage Hansen]]s pionerarbejde.<ref>Hansen, Sv. Aa. (1976): Økonomisk vækst i Danmark. Bind I: 1720-1914, bind II: 1914-70. Akademisk Forlag. </ref> De viser, at der har været tale om en væsentlig og vedvarende, omend svingende, økonomisk vækst i hele perioden siden 1820. I 1822-94 var der således i gennemsnit en årlig vækst i [[bruttofaktorindkomst]]en på 2 %. Tager man højde for befolkningsvæksten, var den årlige vækstrate pr. indbygger i samme periode på 0,9 %. [[Kornsalgsperioden]] 1830-70 var en lang højkonjunktur for det danske landbrug, hvor man eksporterede korn til ikke mindst Storbritannien, især efter at dette land i 1846 afskaffede sin høje importtold på korn. Da korneksporten i 1860'erne blev truet af konkurrence fra Nordamerika og Østeuropa, gennemførtes i landbruget en imponerende og unik omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion, der førte til en ny højvækstperiode. Omstillingen blev ledsaget af fremvæksten af [[andelsbevægelsen]] og hjulpet på vej af landbefolkningens relativt gode udannelsesniveau. Læse- og skrivefærdighederne gjorde det muligt hurtigt at tilegne sig nye ideer og ny teknologi.<ref name=henriksen/> Samtidig tog industrialiseringen sin første egentlige begyndelse i Danmark fra 1870'erne. Omkring 1900 ernærede håndværk og industri knap 30 % af befolkningen.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/fremstillingserhverv-og-industrialisering/ Erik Strange Petersen: ''Det unge demokrati, 1848-1901: Fremstillingserhverv og industrialisering''. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Udateret, besøgt 23. oktober 2017.]</ref>
Nominalprincippet anses også sammen med den generelt for lempelige finanspolitik at have forstærket [[Den danske ejendomsmarkedskorrektion 2007|boblen på det danske boligmarked]] i årene inden finanskrisen og dermed have medvirket til, at finanskrisen i Danmark blev værre end nødvendigt.<ref>[http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/18-09-13-rapport-fra-udvalget-om-finanskrisens-aarsager/rapport-fra-udvalget-om-finanskrisens-rsager.ashx Rangvid-udvalget (2013): DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK – årsager, konsekvenser og læring. Fra erhvervs- og vækstministeriets hjemmeside.]</ref> Den internationale finanskrise ramte Danmark i 2008. Her havde ledigheden nået et foreløbigt lavpunkt med 2,7 %, men det gik nu hastigt den anden vej: I 2008 var der et fald i BNP på 0,8 % og i 2009 et yderligere, meget kraftigt fald på 5,7 %. Ledigheden steg til godt 6 % i 2010, og der kom igen underskud på den offentlige saldo fra 2009.
 
=== 1900-tallet ===
I 2009 blev der gennemført en ny skattereform, der fortsatte beskæringen af rentefradraget og lempede [[indkomstskat|indkomstbeskatningen]], især for højindkomstgrupper. I lyset af de nu svage konjunkturer var den underfinansieret i de første år, men selvfinansierende i det lange løb.
 
I 1900-tallet fortsatte industrialiseringen, og landbruget mistede relativt betydning, men først sidst i 1950'erne oversteg antallet af beskæftigede i industrien det tilsvarende tal for landbruget. Århundredets første halvdel blev i øvrigt præget af de to verdenskrige, som Danmarks økonomi trods afsavn dog slap ret nådigt igennem, og [[den store depression]] i 1930'erne. [[Efterkrigstiden]] blev præget af Danmarks deltagelse i det stadig tættere internationale samarbejde i bl.a. [[OEEC]]/[[OECD]], [[IMF]], [[GATT]]/[[WTO]], [[EFTA]] og fra 1972 [[Det Europæiske Fællesskab|EF]]/[[EU]]. Udenrigshandelen steg kraftigt, også i forhold til BNP. Samtidig blev den offentlige sektors rolle i økonomien langt større, og landet blev i stigende grad forvandlet fra et industri- til et servicesamfund. I perioden 1958-73 var der en gevaldig højvækstperiode. 1960'erne var således det tiår, der har registreret langt den højeste pr.capita-vækst i bruttofaktorindkomsten pr. indbygger nogensinde, nemlig 4½ % årligt.<ref>Johansen, H.C. (2005): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 17. Statistik og register. S. 157. Gyldendal og Politikens Forlag.</ref>
=== 2010'erne ===
 
De gode tider stoppede umiddelbart med [[oliekrise]]n i 1973, der medførte [[stagflation]] - på én gang stigende arbejdsløshed og inflation. Økonomien var i en tilstand af krisestemning de næste årtier, hvor man kæmpede med dansk økonomis såkaldte balanceproblemer - ledighed, betalingsbalanceunderskud, inflation og statsgæld. Fra 1980'erne er den økonomiske politik i højere grad blevet orienteret mod et langsigtet perspektiv, og med en række strukturreformer er disse problemer efterhånden blevet løst. Således startede i 1994 den såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik, der med en række successive arbejdsmarkedsreformer bidrog til at sænke den strukturelle ledighed væsentligt.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2012/09/Arbejdsmarkedsreformer-i-Danmark-og-Tyskland.aspx Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann (2012): Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland. Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Danmarks Nationalbank.]</ref> Både en række skattereformer fra 1987 og frem, der begrænsede rentefradraget og dermed subsidieringen af låntagning kraftigt, og udbredelsen af tvungne [[arbejdsmarkedspension]]er fra starten af 1990'erne var med til at forøge [[opsparing]]en i Danmark kraftigt og dermed forvandle underskuddet på betalingsbalancen til et overskud. Indførelsen af en mere konsekvent fastkurspolitik fra 1982 og afskaffelsen af [[dyrtidsregulering]]en var - sammen med en faldende inflation i omverdenen - afgørende for et stort fald i den danske inflation.
I begyndelsen af 2010 forventede regeringen (fra april 2009 ledet af [[Lars Løkke Rasmussen]]), at man for første gang ville overskride EU’s underskudsgrænse på 3 % af BNP for den offentlige saldo, og Danmark blev derfor pålagt en EU-henstilling om at sørge for en finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i gennemsnit i årene 2011-13. Det førte til den såkaldte genopretningspakke fra maj 2010 med besparelser på det offentlige forbrug, fastfrysning af overførselsindkomster i to år og en udskydelse af de lempelser i [[topskat]]ten, som ellers var forudset i skattereformen fra 2009. Dermed blev finanspolitikken mere kontraktiv i 2011.
 
Et andetyderligere og meget vigtigt eksempel på, at der efterhånden blev lagt større vægt på det lange sigt i den økonomiske politik var, at regeringen i 1997 for første gang udarbejdede og fremlagde en mellemfristet plan (kaldt 2005-planen), der udstak rammerne og ambitionerne for finanspolitikken en årrække frem i tiden. Det er siden blevet en fast tradition i dansk finanspolitik, at man styrer inden for rammerne af en sådan mellemfristet plan, der sikrer, at de danske offentlige finanser er sunde også på længere sigt.<ref>[httphttps://www.dors.dk/files/media/graphics/Synkron-Library/50%C5rsJubilC3%85rsJubil%C3%E6umA6um/96_115_david_hellemann_sophus_garfil.pdf Hellemann, D. og S. Garfiel (2012): Rammer for finanspolitikken i Danmark. I: Jubilæumsskrift for De Økonomiske Råd 1962-2102]</ref>
I 2011 vedtoges [[tilbagetrækningsreformen]], der begrænsede efterlønsordningen til tre år og fremrykkede stigningen i efterløns- og folkepensionsaldrene, som oprindelig var aftalt i velfærdsforliget i 2006. Efter gennemførelsen af denne reform, som påvirker de langsigtede offentlige finanser positivt på grund af færre udgifter til overførselsindkomster samt flere skatteindtægter fra en større arbejdsstyrke, vurderes det, at den danske finanspolitik er blevet holdbar.
 
=== 2000-tallet ===
Under [[Helle Thorning-Schmidt]], der var statsminister 2011-15, blev den foregående regerings økonomiske politik i det store og hele videreført. Blandt regeringens initiativer var en ny skattereform i 2012, der blandt andet forhøjede [[beskæftigelsesfradrag]]et og hævede topskattegrænsen, især finansieret ved en lavere stigning i overførselsindkomsterne, afgiftsstigninger og besparelser på forsvaret. Samme år nedsattes en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]] for at belyse årsagerne til Danmarks lave produktivitetsvækst siden ca. 1995 - et problem, der i stigende grad er kommet på dagsordenen i de senere år. Kommissionen afsluttede sit arbejde i 2014, hvor den bl.a. pegede på vigtigheden af større konkurrence og et styrket uddannelsessystem.
 
Samtidig er der løbende dukket nye problemstillinger op, der har domineret den økonomisk-politiske debat. Det gælder således spørgsmålene om Danmarks langsigtede finanspolitiske holdbarhed, faldende produktivitetsvækst og stigende ulighed i indkomstfordeling og forbrugsmuligheder.
Mens BNP-væksten i 2012 var negativ med -0,5 %, blev den i 2014 1,1 %. Med en forventet BNP-vækst på 1,7 % i 2015 og 2 % i 2016 vurderes det nu af de fleste, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise.<ref>[http://sim.dk/media/898429/_konomisk_redeg_relse_maj_2015.pdf Økonomi- og Indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 2015, s. 18.]</ref>
 
[[Regeringen Lars Løkke Rasmussen II]] tiltrådte i juni 2015. Udviklingen i det offentlige forbrug og i skatterne anses for at være nogle af de vigtigste politiske fokuspunkter i den nye regerings økonomiske politik.
 
== Erhvervsstruktur ==