Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Historie: Link tilføjet |
Økonom (diskussion | bidrag) erstattet det hidtidige meget fokuserede historie-afsnit med et bredere, men mindre detaljeret, der kan suppleres af den uddybende artikel |
||
Linje 21:
{{Uddybende|Danmarks økonomiske historie}}
Overordnet set har Danmarks økonomiske udvikling fulgt de samme store træk som andre nordvesteuropæiske landes: I det meste af historisk tid har Danmark været et landbrugsland, hvor det meste af befolkningen levede på [[subsistenslandbrug|subsistensniveau]]. Fra 1800-tallet har landet gennemgået en voldsom teknologisk og institutionel udvikling, hvor den materielle levestandard er steget med tidligere usete vækstrater, og landet er blevet først [[industrialisering|industrialiseret]] og siden omdannet til et moderne servicesamfund.
Det meste af Danmarks areal er tjenligt som landbrugsareal. Danmark har i modsætning til de fleste af sine naboer ikke haft forekomster af mineraler og fossile brændsler, der var anvendelige til udvinding, udover [[Nordsøolie|olie- og gasforekomsterne i Nordsøen]], som først i 1980'erne begyndte at spille en rolle i den danske økonomi. Til gengæld har landet haft en vigtig [[logistik|logistisk]] resurse i kraft af sin lange kystlinje og det forhold, at man intetsteds er mere end 50 km fra havet - et forhold af stor betydning i hele perioden inden den industrielle revolution, hvor [[vandtransport]] var mere økonomisk end [[landtransport]].<ref name=henriksen>[http://eh.net/encyclopedia/an-economic-history-of-denmark/ Ingrid Henriksen: An Economic History of Denmark. EH.Net Encyclopedia, redaktør: Robert Whaples. Dateret 6. oktober 2006.]</ref> Udenrigshandel har dermed altid spillet en vigtig rolle for den økonomiske udvikling.
=== Forhistorisk tid og middelalder ===
Allerede i stenalderen har man spor af handel med omverdenen,<ref name=busck>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udenrigshandel-foer-1848/ Steen Busck: Udenrigshandel før 1848. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 6. juli 2012.]</ref> og selvom handelen værdimæssigt kun har udgjort en meget beskeden andel af den samlede danske værditilvækst indtil 1800-tallet, har den været afgørende for den økonomiske udvikling. Både i form af at skaffe nødvendige importvarer (eksempelvis metaller), og fordi ny viden og teknologisk indsigt ofte er kommet til Danmark som et biprodukt af vareudvekslingen med andre lande.
Handelen og dermed en begyndende specialisering skabte behov for betalingsmidler, og fra [[Svend Tveskæg]]s tid ca. 995 kendes den første danske mønt med kongens og landets navn. Hans søn [[Knud den Store]] skabte et mere organiseret dansk møntvæsen i [[Lund (Sverige)|Lund]] omkring 1020.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/650-f.-kr.-1020---Etablering-af-M%C3%B8ntv%C3%A6sen.aspx 650 f. kr.-1020 - Etablering af møntvæsen. Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 14. juni 2016.]</ref> Møntenheden var [[Mark (møntenhed)|mark]], som var lig 240 [[penning]]e.
En befolkningsmæssig og økonomisk katastofe i [[middelalderen]] var [[den sorte død]] i 1300-tallet, som medførte en voldsom befolkningsnedgang og havde langtrækkende sociale og økonomiske efterdønninger i hele Europa. I Danmark førte den således til, at de [[feudalisme|feudale]] institutioner i landbruget som [[vornedskab]]et blev forstærket i de efterfølgende århundreder.<ref name=henriksen/>
Et andet og meget vigtigt eksempel på, at der efterhånden blev lagt større vægt på det lange sigt i den økonomiske politik var, at regeringen i 1997 for første gang udarbejdede og fremlagde en mellemfristet plan (kaldt 2005-planen), der udstak rammerne og ambitionerne for finanspolitikken en årrække frem i tiden. Det er siden blevet en fast tradition i dansk finanspolitik, at man styrer inden for rammerne af en sådan mellemfristet plan, der sikrer, at de danske offentlige finanser er sunde også på længere sigt.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/50%C5rsJubil%E6um/96_115_david_hellemann_sophus_garfil.pdf Hellemann, D. og S. Garfiel (2012): Rammer for finanspolitikken i Danmark. I: Jubilæumsskrift for De Økonomiske Råd 1962-2102]</ref>▼
Den økonomiske historiker [[Angus Maddison]] anslår, at Danmark ca. 1600 var det sjettemest velstående land i verden. Medvirkende faktorer hertil har været, at befolkningens størrelse i forhold til det dyrkbare landbrugsareal var lille, sådan at bønderne var relativt velstående i forhold til andre lande, og at Danmark lå geografisk tæt ved de mest dynamiske og økonomisk førende europæiske områder siden 1500-tallet: [[Nederlandene]], det [[Nordtyskland|nordlige Tyskland]] og [[Storbritannien]]. Forholdet ændrede dog ikke ved, at 80-85 % af befolkningen levede på subsistensniveau i små landsbysamfund.<ref name=henriksen/>
▲=== 2000'erne ===
I 1600- og 1700-tallet blev den økonomiske politik i Danmark som i nabolandene præget af [[merkantilisme]]n, der bl.a. foreskrev en målrettet [[erhvervspolitik]], importforbud eller høje toldsatser, anskaffelse af egne kolonier, oprettelse af [[monopol]]er indenfor en række erhverv og udvikling af den fysiske og finansielle [[infrastruktur]].<ref name=merkantilisme>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/ Steen Busck: Merkantilisme. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 9. februar 2015.]</ref> Det førte bl.a. til etablering af danske kolonier som ([[Trankebar]]) og handelsmonopoler som [[Ostindisk Kompagni]] og senere [[Asiatisk Kompagni]].<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/ Peter Bejder og Benjamin Kristensen: Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 2. november 2015.]</ref>
Igennem 1700-tallet steg befolkningsvæksten, og samfundsøkonomien udvikledes på flere vigtige måder. Det finansielle system blev udviklet med oprettelsen af den første danske bank [[Kurantbanken]] i 1736 og den første [[kreditforening]] i 1797, og i slutningen af 1700-tallet fandt de store [[landboreformerne|landboreformer]] sted, der medførte store strukturelle ændringer og en højere produktivitet i landbruget.<ref name=henriksen/> Politisk blev merkantilismen gradvist afløst af tanker inspireret af [[liberalisme]]n. Forskellige monopoler blev afskaffet og brugen af importforbud og told begrænset.
Efter [[statsbankerotten 1813]] blev rigsbankdaleren indført som ny møntenhed, og [[Danmarks Nationalbank]] blev oprettet 1818. Fra 1820 har man egentlige danske [[nationalregnskab]]stal (som for de tidligste perioder dog er meget usikre) som følge af den økonomiske historiker [[Svend Aage Hansen]]s pionerarbejde.<ref>Hansen, Sv. Aa. (1976): Økonomisk vækst i Danmark. Bind I: 1720-1914, bind II: 1914-70. Akademisk Forlag. </ref> De viser, at der har været tale om en væsentlig og vedvarende, omend svingende, økonomisk vækst i hele perioden siden 1820. I 1822-94 var der således i gennemsnit en årlig vækst i [[bruttofaktorindkomst]]en på 2 %. Tager man højde for befolkningsvæksten, var den årlige vækstrate pr. indbygger i samme periode på 0,9 %. [[Kornsalgsperioden]] 1830-70 var en lang højkonjunktur for det danske landbrug, hvor man eksporterede korn til ikke mindst Storbritannien, især efter at dette land i 1846 afskaffede sin høje importtold på korn. Da korneksporten i 1860'erne blev truet af konkurrence fra Nordamerika og Østeuropa, gennemførtes i landbruget en imponerende og unik omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion, der førte til en ny højvækstperiode. Omstillingen blev ledsaget af fremvæksten af [[andelsbevægelsen]] og hjulpet på vej af landbefolkningens relativt gode udannelsesniveau. Læse- og skrivefærdighederne gjorde det muligt hurtigt at tilegne sig nye ideer og ny teknologi.<ref name=henriksen/> Samtidig tog industrialiseringen sin første egentlige begyndelse i Danmark fra 1870'erne. Omkring 1900 ernærede håndværk og industri knap 30 % af befolkningen.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/fremstillingserhverv-og-industrialisering/ Erik Strange Petersen: ''Det unge demokrati, 1848-1901: Fremstillingserhverv og industrialisering''. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Udateret, besøgt 23. oktober 2017.]</ref>
=== 1900-tallet ===
I 1900-tallet fortsatte industrialiseringen, og landbruget mistede relativt betydning, men først sidst i 1950'erne oversteg antallet af beskæftigede i industrien det tilsvarende tal for landbruget. Århundredets første halvdel blev i øvrigt præget af de to verdenskrige, som Danmarks økonomi trods afsavn dog slap ret nådigt igennem, og [[den store depression]] i 1930'erne. [[Efterkrigstiden]] blev præget af Danmarks deltagelse i det stadig tættere internationale samarbejde i bl.a. [[OEEC]]/[[OECD]], [[IMF]], [[GATT]]/[[WTO]], [[EFTA]] og fra 1972 [[Det Europæiske Fællesskab|EF]]/[[EU]]. Udenrigshandelen steg kraftigt, også i forhold til BNP. Samtidig blev den offentlige sektors rolle i økonomien langt større, og landet blev i stigende grad forvandlet fra et industri- til et servicesamfund. I perioden 1958-73 var der en gevaldig højvækstperiode. 1960'erne var således det tiår, der har registreret langt den højeste pr.capita-vækst i bruttofaktorindkomsten pr. indbygger nogensinde, nemlig 4½ % årligt.<ref>Johansen, H.C. (2005): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 17. Statistik og register. S. 157. Gyldendal og Politikens Forlag.</ref>
▲=== 2010'erne ===
De gode tider stoppede umiddelbart med [[oliekrise]]n i 1973, der medførte [[stagflation]] - på én gang stigende arbejdsløshed og inflation. Økonomien var i en tilstand af krisestemning de næste årtier, hvor man kæmpede med dansk økonomis såkaldte balanceproblemer - ledighed, betalingsbalanceunderskud, inflation og statsgæld. Fra 1980'erne er den økonomiske politik i højere grad blevet orienteret mod et langsigtet perspektiv, og med en række strukturreformer er disse problemer efterhånden blevet løst. Således startede i 1994 den såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik, der med en række successive arbejdsmarkedsreformer bidrog til at sænke den strukturelle ledighed væsentligt.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2012/09/Arbejdsmarkedsreformer-i-Danmark-og-Tyskland.aspx Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann (2012): Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland. Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Danmarks Nationalbank.]</ref> Både en række skattereformer fra 1987 og frem, der begrænsede rentefradraget og dermed subsidieringen af låntagning kraftigt, og udbredelsen af tvungne [[arbejdsmarkedspension]]er fra starten af 1990'erne var med til at forøge [[opsparing]]en i Danmark kraftigt og dermed forvandle underskuddet på betalingsbalancen til et overskud. Indførelsen af en mere konsekvent fastkurspolitik fra 1982 og afskaffelsen af [[dyrtidsregulering]]en var - sammen med en faldende inflation i omverdenen - afgørende for et stort fald i den danske inflation.
▲Et
=== 2000-tallet ===
Samtidig er der løbende dukket nye problemstillinger op, der har domineret den økonomisk-politiske debat. Det gælder således spørgsmålene om Danmarks langsigtede finanspolitiske holdbarhed, faldende produktivitetsvækst og stigende ulighed i indkomstfordeling og forbrugsmuligheder.
== Erhvervsstruktur ==
| |||