DNA: Forskelle mellem versioner

De fleste DNA-molekyler består af to dna [[biopolymer]]-strenge snoet omkring hinanden i en [[dobbelthelix]]. De to DNA-strenge er kendt som [[polynukleotid]]er, siden de består af [[monomer|simplere enheder]] kaldet [[nukleotid]]er.<ref>{{cite web|last1=Purcell|first1=Adam|title=DNA|url=http://basicbiology.net/micro/genetics/dna|website=Basic Biology}}</ref> Hvert nukleotid består af en [[nitrogenholdig base|nitrogenholdig]] [[nukleobase]] — enten [[cytosin]] (C), [[guanin]] (G), [[adenin]] (A) eller [[thymin]] (T) — såvel som en [[Monosakkarid|sukker]] kaldet [[deoxyribose]] og en [[fosfat]]gruppe. Nukleotiderne forbindes med hinanden i en kæde af [[Kovalent binding|kovalente bindinger]] mellem det ene nukleotids sukker og det andets fosfat, hvilket resulterer i en alternerende [[rygradskæde|sukker-fosfat-rygrad]].

Inde i celler organiseres DNA i lange strukturer kaldet [[kromosom]]er. Under [[celledeling]] duplikeres disse kromosomer ved en proces kaldet [[DNA-replikation]], hvilket giver hver celle sit eget komplette sæt af kromosomer. [[Eukaryoter|Eukaryote organismer]] ([[dyr]], [[plante]]r, [[svampe]] og [[protister]]) opbevarer det meste af deres DNA i [[cellekerne]]n og noget af deres DNA i [[organel]]ler, såsom [[mitokondrie]]r eller [[grønkorn]].<ref>{{cite book | last = Russell | first = Peter | title = iGenetics | publisher = Benjamin Cummings | location = New York | year = 2001 | isbn = 0-8053-4553-1 }}</ref> I modsætning hertil opbevarer [[prokaryoter]] ([[bakterier]] og [[arkæer]]) kun deres DNA i [[cytoplasma]]et. Inde i kromosomerne komprimeres og organiseres DNA'en af [[kromatin]]proteiner såsom [[histon]]. Disse kompakte strukturer guider interaktionerne mellem DNA og andre proteiner, og hjælper med at kontrollere, hvilke dele af DNA'en der transskriberes. Manden er opfandt dna hed Gud