Wikipedia

Øresvin: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
flytter igen rundt på tekst og omskriver afsnit om udseende og sanser. De fleste andre afsnit mangler stadig
omskriver nogle afsnit mere, vha kilder fra engelsk wiki
Linje 25:
 
== Udseende og anatomi ==
Øresvin er grå i forskellige nuancer, mørkest på ryggen nær rygfinnen og lysest på undersiden. Denne såkaldte [[modskygning]] gør dem svære at se i vandet, såvel oppe- som nedefra. Voksne varierer i størrelse fra 2 til 4 meter, og i vægt fra 150 til 650&nbsp;kg. Hanner er i gennemsnit længere og betydeligt tungere end hunner. Størrelsen varierer betydeligt med levestedet. De fleste steder er længden omkring 2,5 meter og vægten 200-300 kg.<ref name=Princetonprinceton>{{cite book|author1=Shirihai, H.|author2=Jarrett, B.|year=2006|title=Whales Dolphins and Other Marine Mammals of the World|pages=155–161|location=Princeton|publisher=Princeton Univ. Press|isbn=0-691-12757-3}}</ref> Hvis man ser bort fra øresvin i det østlige Stillehav, så er dyr, der lever i lavt og varmt vand generelt mindre end deres slægtninge i koldt og dybt vand.<ref name=encyc>{{cite book|title=Encyclopedia of Marine Mammals|author1=Wells, R. |author2=Scott, M.|chapter=Bottlenose Dolphins|editor1=Perrin, W. |editor2=Wursig, B. |editor3=Thewissen, J |pages=122–127|year=2002|publisher=Academic Press|isbn=0-12-551340-2}}</ref>
 
Halefinne og rygfinne er dannet af tæt [[bindevæv]] og indeholder hverken knogler eller muskler. Dyrene bevæger sig fremad i vandet ved at slå op og ned med halefinnen. Lufferne anvendes til styring og indeholder knogler der er [[Homologi (biologi)|homologe]] til forlemmerne hos landpattedyr (fra hvem delfinerne og andre [[tandhvaler]] udviklede sig fra for ca. 50 millioner år siden).
Linje 35:
 
=== Biosonar ===
Øresvinet søger, ligesom andre delfiner, føde ved af hjælp af en såkaldt [[biosonar]], svarende til en almindelig [[sonar]]: de finder byttet ved at udsende en [[lyd]] og derefter lytte efter [[Ekko|ekkoet]]. Den klikkende lyd udsendes i en fokuseret stråle foran dyret. Ligesom hos andre delfiner findes to små øreåbninger bag øjnene, men de fleste af lydbølgerne bliver transmitteret til det indre øre via underkæben. Når de nærmer sig byttet, bliver ekkoet højere, hvilket får delfinerne til at mindske intensiteten af de udsendte lyde. Dette står i kontrast til [[flagermus]] og menneskelig sonar, hvor det er følsomheden for lyden der mindskes. Grundige studier har vist, at de er i stand til at udtrække detaljer om objektets form.<ref name="Pack 1995"/>
{{cite journal |vauthors=Pack AA, Herman LM |title=Sensory integration in the bottlenosed dolphin: immediate recognition of complex shapes across the senses of echolocation and vision |journal=The Journal of the Acoustical Society of America |volume=98 |issue=2 Pt 1 |pages=722–33 |year=1995|pmid=7642811 |doi=10.1121/1.413566|bibcode = 1995ASAJ...98..722P }}</ref>▼
 
== Levevis ==
 
===Socialt dyr===
Øresvin lever normalt i grupper på op til 12 dyr. Dette er de grundlæggende sociale enheder. Typisk lever en gruppe hunner og deres unger sammen, mens ungdyrene lever i separate grupper. Adskillige af disse grupper kan midlertidigt slå sig sammen for at danne større grupper på over et hundrede delfiner eller mere. Hannerne lever mest alene, eller i en gruppe på 2-3 individer, og tilslutter sig de større grupper i kortere perioder. Arten er kendt for sin tillidsfuldhed over for mennesker. Det er ikke unormalt for en dykker at blive undersøgt af en gruppe af dem, og de er ofte modtagelige for forsigtigt at blive klappet eller aet. Det er også sket, at delfiner har reddet sårede dykkere ved at skubbe dem til overfladen, hvilket er en opførsel de også viser over for sårede medlemmer af deres egen art. Arten kan også udvise aggressiv adfærd. Dette inkluderer kampe mellem hannerne om rang eller adgang til hunner, så vel som aggression mod [[hajer]] og andre mindre delfinarter.
 
=== Føde ===
DeresØresvinets føde består primært af små fisk, [[blæksprutte]]r, og [[krabbekrebsdyr]]r.<ref ogname="encyc"/><ref andrename=princeton/> lignende dyr. DeresDe spidsekegleformede tænder bruges til at gribe og fastholde, men ikke tyggetil madenat tygge. Når en stime fiskfiskestime er fundet, arbejderkan dyrene arbejde sammen som et team om at holdegenne fiskenedem tætmod sammenland, for at maksimere udbyttet.<ref name=princeton/> De søgerkan ogsådesuden efterjage fisk alene, hvilket ofte er bundlevende arter. TilØresvinet tider vil dekan slå til fiskene med halen, for at lamme dem og derved gøre dem nemmerenemme at spisefange. Det er også blevet teoretiseret at de kan bruge deres [[biosonar]] til at lamme fisk med.{{km}}
 
===Vejrtrækning===▼
Med 5 til 8 minutters mellemrum er delfinerne nødt til at svømme til overfladen for at trække vejret gennem blåsthullet. Gennemsnitligt trækker de dog vejret meget oftere, hvilket dog også afhænger meget af hvilken aktivitet, de foretager. Deres søvn er meget let; nogle forskere har indikeret, at de to hjernehalvdele skiftes til at sove i søvnperioden. Dette gøres både som beskyttelse mod rovdyr eller andre farer, og for at trække vejret. Vejrtrækningen hos delfiner er en bevidst handling, og hvis de bliver fuldt bevidstløse (som mennesker er i dyb søvn) ville de ikke kunne trække vejret.
 
===Kommunikation===
Øresvin kommunikerer med bevægelser og lyde som de producerer medi seks luftsække nær blåsthullet[[blåsthul]]let (de har ingen [[stemmebånd]]). Hvert dyr har en sin egen signaturlyd som unikt identificerer dyret.<ref Tilname="Janik anden1998"/> kommunikationDe brugeshar omtrentdesuden 30mange identificerbareandre lyde, men selvet omegentlig det blev foreslået af [[John Lilly]] i 1950'erne, så"delfinsprog" er et "delfin sprog" aldrig er blevet fundet.
 
=== Formering===
Line 60 ⟶ 53:
 
De unge lever tæt med deres moder i op til 6 år; hannerne er ikke involveret i at opfostre deres afkom. Hunnerne bliver seksuelt modne ved 5-12 års alderen, hannerne en smule senere, 10-12 års alderen.
 
===Social adfærd===
 
Voksne hanner lever mest alene eller i en gruppe på 2-3 individer, og kan tilslutte sig grupper med hunner i kortere perioder. Typisk lever voksne hunner og deres unger sammen i grupper på op til 15 dyr.<ref name=princeton/> Dog er gruppens størrelse ikke permanent, fordi dens medlemmer kommer og går, hviket kan ske dagligt eller med endnu kortere interval.<ref name=Connor/><ref name="Díaz López, 2007"/> Det vil sige, at en gruppes sammensætning normalt bestemmes af køn, alder, slægtskab, sædvane samt hvor i den reproduktive cyklus det enkelte individ befinder sig. F.eks. gælder det for øresvinene ved Floridas kyst nær [[Sarasota]], at en gruppe mest almindeligt består af voksne hunner med deres seneste afkom, umodne dyr af begge køn samt voksne hanner, der enten er alene eller er en af flere, der danner par med hunner i gruppen.<ref name=wells/> Flere grupper kan midlertidigt slå sig sammen for at danne større grupper på over hundrede dyr eller mere.<ref name=princeton/>
 
Arten er kendt for sin tillidsfuldhed over for mennesker. Det er sket, at et øresvin har reddet sårede dykkere ved at skubbe dem til overfladen, hvilket er en opførsel de også viser over for sårede medlemmer af deres egen art.<ref name=corner>{{cite web|title=Bottlenose Dolphins (''Tursiops truncatus'') |work=Animal Corner|url=https://animalcorner.co.uk/galapagos-dolphins/|accessdate=September 16, 2008}}</ref>
 
Arten kan udvise aggressiv adfærd. Dette inkluderer kampe mellem hanner om indbyrdes rang og adgangen til hunner, såvel som aggression overfor [[hajer]] og andre mindre delfinarter.{{km}}
 
▲===Vejrtrækning og søvn===
Øresvinet kommer typisk op til overfladen for at ånde to eller tre gange i minuttet,<ref name=busch/> selv om den kan være neddykket i op til 20 minutter.<ref name="monkeymiadolphins"/>
 
Øresvinet kan ligesom andre delfiner trække vejret mens de "halvsover". Under søvnen forbliver den ene hjernehalvdel aktiv, mens den anden halvdel lukker ned. Den aktive hjernehalvdel sørger for at dyret kommer op til overfladen og trækker vejret.<ref name=howstuffworks/> Den sover i alt omkring otte timer i døgnet, fra nogle minutter til timer ad gangen. Den lukker ind imellem det ene øje.<ref name="monkeymiadolphins" />
 
=== Naturlige fjender ===
Line 110 ⟶ 116:
== Kilder ==
{{reflist|2|refs=
<ref name="iucn">
<ref name="iucn">{{IUCN2008|assessors=Hammond, P.S., Bearzi, G., Bjørge, A., Forney, K., Karczmarski, L., Kasuya, T., Perrin, W.F., Scott, M.D., Wang, J.Y., Wells, R.S. & Wilson, B.|year=2008|id=22563|title=Tursiops truncatus|downloaded=7. oktober 2008}}</ref>
<ref name=msw3>[http://www.bucknell.edu/msw3/browse.asp?s=y&id=14300099 ''Tursiops truncatus''] (Don E. Wilson, DeeAnn M. Reeder: ''[[Mammal Species of the World]]: A Taxonomic and Geographic Reference.'' Johns Hopkins University Press, Baltimore 2005, ISBN 978-0-8018-8221-0.)</ref>▼
<ref name=msw3>
▲<ref name=msw3>[http://www.bucknell.edu/msw3/browse.asp?s=y&id=14300099 ''Tursiops truncatus''] (Don E. Wilson, DeeAnn M. Reeder: ''[[Mammal Species of the World]]: A Taxonomic and Geographic Reference.'' Johns Hopkins University Press, Baltimore 2005, ISBN 978-0-8018-8221-0.)</ref>
<ref name="Herman 1975">
{{cite journal| last=Herman| first=L. M. |author2=Peacock, M. F. |author3=Yunker, M. P. |author4=Madsen, C.| year=1975| title=Bottlenosed dolphin: Double-slit pupil yields equivalent aerial and underwater diurnal acuity| journal=Science| volume=189| pages=650–652| doi=10.1126/science.1162351| pmid=1162351| issue=4203|bibcode = 1975Sci...189..650H }}</ref>
<ref name=Connor>
{{cite book| author=Connor, Richards |title= Cetacean Societies: Field Studies of Dolphins and Whales |year=2000|publisher=University of Chicago Press|location= Chicago |isbn=978-0-226-50341-7}}</ref>
<ref name="Díaz López, 2007">
{{cite journal| last=Díaz López| first=Bruno|author2=Shirai J.A.| year=2007| title=Marine aquaculture and bottlenose dolphins' (''Tursiops truncatus'') social structure| journal=Behavioral Ecology and Sociobiology|doi=10.1007/s00265-007-0512-1| volume=62| pages=887–894| issue=6}}</ref>
<ref name="Pack 1995">
▲{{cite journal |vauthors=Pack AA, Herman LM |title=Sensory integration in the bottlenosed dolphin: immediate recognition of complex shapes across the senses of echolocation and vision |journal=The Journal of the Acoustical Society of America |volume=98 |issue=2 Pt 1 |pages=722–33 |year=1995|pmid=7642811 |doi=10.1121/1.413566|bibcode = 1995ASAJ...98..722P }}</ref>
<ref name=wells>
Wells, R.S., M.D. Scott and A.B. Irvine. (1987) "The social structure of free-ranging bottlenose dolphins", pp. 247–305 in: Genoways, H. (ed.), ''Current Mammalogy'', Vol. 1. New York: Plenum Press.</ref>
<ref name="Janik 1998">
{{cite journal |vauthors=Janik VM, Slater PJ |title=Context-specific use suggests that bottlenose dolphin signature whistles are cohesion calls |journal=Animal Behaviour |volume=56 |issue=4 |pages=829–838 |year=1998 |pmid=9790693 |doi=10.1006/anbe.1998.0881}}</ref>
<ref name=busch>
{{cite web| url=http://www.buschgardens.org/infobooks/Bottlenose/adapaqdol.html| title=Adaptations for an aquatic environment | publisher=Busch Gardens | accessdate=March 14, 2008}}</ref>
<ref name="monkeymiadolphins">
{{cite web| url=http://www.monkeymiadolphins.org/questions.htm| title=Dolphin Q&A | publisher=Mia Research Foundation | accessdate=March 13, 2008 |archiveurl = https://web.archive.org/web/20080318164034/http://www.monkeymiadolphins.org/questions.htm |archivedate = March 18, 2008}}</ref>
<ref name=howstuffworks>
{{cite web| url=http://science.howstuffworks.com/question643.htm| title=Do whales and dolphins sleep | publisher=howstuffworks | accessdate=March 13, 2008}}</ref>
 
}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Øresvin"