Forskel mellem versioner af "Schweiz"

133 bytes fjernet ,  for 2 år siden
tilsluttede til er rettet til tilsluttede osv.
(tilsluttede til er rettet til tilsluttede osv.)
| fodnoter =
}}
'''Schweiz''' (indtil 2012 på dansk også stavet '''Svejts'''<ref>"Svejts" er med [[Retskrivningsordbogen]]s 2012-udgave ikke længere korrekt</ref>, [[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Die Schweiz'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''Suisse'', [[Italiensk (sprog)|italiensk]]: ''Svizzera'', [[rætoromansk]]: ''Svizra'', [[latin]]: ''Helvetia'') er en [[indlandsstat]] i [[Centraleuropa]]. Landet grænser mod nord til [[Tyskland]], mod øst til [[Liechtenstein]] og [[Østrig]], mod syd til [[Italien]] og mod vest til [[Frankrig]]. Landets fulde navn er formelt ''Schweizerische Eidgenossenschaft'' (fransk ''Confédération suisse'', ital. ''Confederazione Svizzera'', rætoromansk. ''Confederaziun svizra''). For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn ''Confoederatio Helvetica''.
 
Schweiz har eksisteret som en løs [[konføderation]] siden det [[13. århundrede]]. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den [[1. august]] [[1291]] på en eng i [[Rütli]] ved en edsaflæggelse[[ed]]saflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en [[føderation|føderal]] forbundsstat dannet med [[forfatning]]en af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 [[kanton (Schweiz)|kantoner]]. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,4 mio., hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller [[Kirke (trosretning)|konfessionelt]] en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og [[rætoromansk]]; 41 procent af schweizerne er [[Romerskkatolske kirke|romerskkatolske,]] og 40 procent er [[protestantisme|protestantiske]]. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden [[Wienerkongressen]] i [[1815]] anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af [[EFTA]], [[Europarådet]], [[Verdenshandelsorganisationen]] og [[FN]]. Schweiz er med en [[BNI per indbygger]] på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.
 
[[Hovedstad]]en er [[Bern|Bern,]] mens den største by er [[Zürich]]. Flere internationale organisationer har hovedsæde i Schweiz, f.eks. det [[Røde Kors|Internationale Røde Kors]] og den [[IOC|Olympiske Komité]], ligesom FN har sæde i [[Geneve]].
 
== Etymologi ==
Navnet Schweiz kommer fra [[Schwyz (kanton)|Schwyz]], der var det ene af de tre oprindelige områder i [[edsforbundet]], og er i dag er navnetnavn på en af kantonerne. I edsforbundenes[[edsforbund]]enes krige mod [[Huset Habsburg|Habsburg]]erne spillede tropperne fra Schwyz en vigtig rolle. Samtidig havde schwyzerne en stor betydning for den europæiske forretning med lejesoldater. Efter slaget ved Sempach i 1386 blev navnet ''Swiz'' eller ''Sweiz'' legendarisk: tyske og østrigske historikere benyttede nu denne betegnelse for alle i edsforbundet. Det første vidnesbyrd om dette findes i et retsdokument fra [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] i [[1415]], hvori ''Schweizere'' omtales.
 
Medlemmerne af edsforbundet anvendte imidlertid ikke navnet før efter afslutningen af [[Schwaben-krigen]] i [[1499]], hvor de begyndte at anvende navnet i trods mod det, andre brugte som skældsord for edsforbundet. Officielt benyttede man dog fortsat betegnelsen »edsforbund«. Først i det [[18. århundrede]] begyndte historikeren [[Johannes von Müller]] at betegne edsforbundets indbyggere som »schweiziske edsforbundsmedlemmer« – ''Schweizerische Eidgenossen''. I 1803 blev begrebet først gang anvendt i forfatningen og dermed officielt anerkendt.
 
Betydningen af navnet Schwyz er ukendt, og da det ikke er muligt at forklare navnets betydningnavnet ud fra alemannisk eller latin, skal oprindelsen til navnet sandsynligvis findes fra tiden, før romerne bosatte sig i området. Historikere fra det 15. og 16. århundrede beretter, at folket fra Schwyz var indvandret fra nord på grund af en stor hungersnød. Sagnet fortæller, at Suit besejrede sin bror Schejo i en tvekamp, og at han derfor måtte lægge navn til det nyerhvervede land. I 972 har man første vidnesbyrd om en by, der kaldes ''Suittes''. Navnet kan muligvis stamme fra [[Oldhøjtysk|gammel højtysk]] ''swedan'', der betyder ‘at brænde, at svide’ (jf. dansk/[[Svensk (sprog)|svensk]] ''svide'', [[Islandsk (sprog)|islandsk]] ''svíða''), hvilket kan referere til [[Svedjebrug|svedjebruget]] og skovrydningen for at gøre plads til bebyggelsen.<ref>Adrian Room: ''Placenames of the World'', London, MacFarland and Co., 2003, s. 364.</ref>
 
== Historie ==
{{uddybende|Schweiz' historie}}
=== Før-historie ===
Efter [[Romerriget]]s fald bosatte [[burgundere]] og [[alemanner]]e sig inden for det nuværende Schweiz' område, men blev sidenhensiden fortrængt af [[keltere]]. Indtil 746 underkastede befolkningsgrupperne sig [[frankerne]], og området var en del af [[Frankerriget]]. Ved Frankerrigets deling blev det schweiziske område en del af [[karolingerne]]s østfrankiske rige, som senere blev til det [[Tysk-romerske rige]]. Området hørte for størstedelens vedkommende til stamhertugdømmet [[Hertugdømmet Schwaben|Schwaben]] og til [[Burgund|Kongeriget Burgund]].
 
=== Det gamle edsforbund ===
De tre urkantoner eller såkaldte ''Waldstätte'' [[Kanton Uri|Uri]], [[Kanton Schwyz|Schwyz]] og [[Unterwalden]] sluttede sig i [[1291]] sammen i et forbund efter [[Rudolf 1. af Tyskland|Rudolf 1. af Habsburgs]] død, for at beskytte deres "gamle friheder". Forbundet blev beseglet med det såkaldte ''Bundesbrief'', der er dateret ifra begyndelsen af august 1291. Ifølge legenden skete besværgelsen af forbundet på [[Rütli]], der er en bjergeng ved Utlisøens vestbred. Legenden blev for alvor udbredt i schweizernes bevidsthed, da [[Friedrich Schiller]] i [[1804]] offentliggjordetrykte teaterstykket "[[Wilhelm Tell]]". I det [[19. århundrede]] blev datoen [[1. august]] [[1291]] anset som grundlæggelsen af det gamle edsforbund og dermed fastlagt som den schweiziske nationaldag.
 
Det dårlige forhold mellem edsforbundets medlemmer og Habsburger-huset stammer fra det tyske kongevalg den [[25. november]] [[1314]], da [[Huset Wittelsbach|wittelsbacheren]] [[Ludwig af Bayern]] og habsburgeren [[Frederik den smukke]] samtidig blev valgt til tysk-romersk konge. Edsforbundet holdt med Ludwig af Bayern, og sammen med dette blev et overfald på klosteret Einsiedeln i Schwyz blev bevæggrund for, at [[Leopold 1. af Østrig]] begyndte et krigstogt gennemmod edsforbundet, der dog endte med ethans nederlag for ham i [[Morgarten-slaget]]. For at beskytte deres selvstændighed overforover for habsburgerne tilsluttede [[Kanton Luzern|Luzern]], [[Kanton Zürich|Zürich]], [[Kanton Glarus|Glarus]], [[Kanton Zug|Zug]] og [[Kanton Bern|Bern]] sig i det [[14. århundrede]] sig til det gamle edsforbund.
 
Det kom til flere sammenstød med habsburgerne: i 1386 ved [[Sempach]] og i 1388 ved [[Näfels]] lykkedes det for edsforbundet at slå flere habsburgske ridderhære. I 1415 erobrede de sågar det habsburgske stamland [[Aargau]]. En strid om [[toggenburg]]ernes arverettigheder førte til krigen 1436-1450 til krig mellem Zürich og de øvrige forbundsmedlemmer, og Zürich kom som følge heraf i forbund med Habsburg. Da habsburgerne på grund af store tab måtte trække sig tilbage ved et slag ved [[St. Jakob an der Birs]] i [[1444]], var Zürich tvunget til at vende tilbage til edsforbundet. Et slag om [[Thurgau]] endte med, at hertug [[Sigismund af Tyrol]] den [[11. juni]] [[1474]] i en fredstraktat måtte anerkende edsforbundet som en selvstændig stat. I 1474 slog edsforbundet [[Karl 1. af Burgund]]. Bern og Fribourg ekspanderede i det tidligere [[Savoyen|savoyisk]] og burgundisk kontrollerede [[Vaud]], som de erobrede helt i [[1536]] helt erobrede.
 
Den militære sejr over burgunderne styrkede edsforbundet, der modsatte sig kejser [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian I.]]'s rigsreform. Maxilians forsøg på at få edsforbundet til at forføje sig i [[Schwaben-krigen]] endte i [[1499]] med [[Freden i Basel (1499)|Freden i Basel]]. Flere kantoner trådte ind i edsforbundet, der indtil [[1513]] blev udvidet til tretten områder.
 
Ekspansionen af edsforbundet ned mod øvreitalienØvreitalien skete for at sikre alpepassene. Herved blev edsforbundet involveret i den komplicerede italienske krig mellem Habsburg, Frankrig, Republikken Venedig, paven, Spanien og de forskellige italienske magthavere. [[Schweizergarden]] stammer også fra denne tid, somgrundlagde [[Pave Julius 2.]] grundlagde i [[1506]]. Indtil [[1513]] lykkedes det edsforbundet at erobre det nuværende [[Kanton Ticino|Ticino]] og [[Milano]]. Efter nederlaget mod Frankrig i [[Slaget ved Marignano]] i [[1515]] sluttede den militære dominans i øvreitalienØvreitalien. Myten om schweizernes uovervindelighed var modbevist, og det førte til en indbyrdes uenighed blandt edsforbundets områder. Fra 1515 kunne man således ikke udøve en effektiv udenrigspolitik, og der begyndte en fase af inaktivitet, som senere skulle benævnes "neutralitetspolitik".
 
=== Reformationen ===
[[Synode]]n i Basel fra [[1431]] og etableringen af byens universitet i [[1460]] gjorde den til center for [[filosofi]] og [[humanisme]]. Basel tiltrak intellektuelle berømtheder som [[Erasmus af Rotterdam]], hvilket skulle lægge kimen til den schweiziske reformation. En af Erasmus' elever var [[Ulrich Zwingli]], som efter den katolske kirkes opfattelse var kommet for langt væk fra Bibelens lære.
 
I [[1518]] blev Zwingli valgt til præst i [[Grossmünster]] i Zürich. I begyndelsen af 1520'erne satte han gang i den schweiziske [[reformationen|reformation]] og fik hurtigt støtte fra indbyggerne og det politiske styre. DetteDet førte til store forandringer i byens styrelse. Reformationen spredte sig til fem andre kantoner, mens de sidste fem kantoner holdt fast i den katolske tro. Dette førte til borgerkrige i [[1529]] og [[1531]], hvor Zwingli faldt på slagmarken.
 
Reformationen førte til store omvæltninger i kirkelivet. Kirkens ejendomme blev beslaglagt til fordel for verdslige myndigheder, samtidig med at Bibelen blev oversat til tysk, og kirkens ritualer blev indskrænket. Samtidig blev lejesoldater forbudt i de reformerte kantoner. Senere udviklede [[Jean Calvin]] refomationenreformationen videre, og Schweiz blev herefter et fristed for franske [[Hugenotter]] og andre protestanter, som flygtede fra undertrykkelse. Dette førte en stor økonomisk og kulturel udvikling med sig.
 
Under [[Trediveårskrigen]] var Schweiz relativt fredeligt og stabilt, særlig på grund af at de europæiske stormagter var afhængige af schweiziske lejesoldater. Graubünden, der endnu ikke var med i konføderationen, deltog imidlertid i krigen fra [[1620]]. DetteDet førte til, at området [[Valtellina]] blev tabt i [[1623]].
 
=== Ancien Régime ===
Ved den [[westfalske fred]] i [[1648]] anerkendte stormagterne Schweiz' uafhængighed af det Tysk-romerske Rige.
 
I perioden, der senere er blevet kendt som ''Ancien Régime'', blev magten i højere og højere grad koncentreret omkring nogle få store familier i hver kanton, som satte de valgte byråd ud på en sidelinjesidelinjen. Det autoritære styre førte til flere oprør. "Den schweiziske bondekrig" opstod som følge af en devaluering i Bern i [[1653]] og spredte sig hurtigt til andre kantoner. Oprøret blev efterfølgende slået ned, men frygten for nye opstande gjorde, at magthaverne satte gang i en række reformer.
 
I et længere perspektiv førte bondekrigen til, at Schweiz undgik [[enevælde]]t, som satte igennem med fuld styrke andre steder i [[Europa]]. Trods dette var der store forskelle mellem styreformerne i kantonerne på denne tid. I Bern fortsatte det autoritære styre, mens landkantonerne var relativt demokratiske, hvor vigtige sager blev afgjort ved folkemøder, hvor alle voksne mænd havde stemmeret. Andre byer som f.eks. Basel blev styret af de store [[Lav (organisation)|lav]].
1830-revolutionen i Frankrig inspirerede til krav om en ny og liberal konstitution. I flere kantoner måtte de styrende klasser give efter, selv om de konservative holdt stand flere steder. En ny grundlov blev udformet, men en øget polarisering mellem kantonerne gjorde, at den aldrig blev vedtaget. Urolighederne blussede op igen i 1840'erne, og i 1847 endte stridighederne i [[Sonderbundskrigen|en egentlig borgerkrig]]. Borgerkrigen varede imidlertid kun 25 dage, og de katolske konservative kantoner tabte klart. I 1848 blev der derfor vedtaget en ny grundlov, der i hovedtræk fortsat er gældende. Kantonerne fik igen et omfattende selvstyre, og et nyt føderalt parlament blev oprettet efter forbillede fra [[Kongressen (USA)|den amerikanske kongres]]. [[Bern]] blev valgt til ny hovedstad, og kantonerne koordinerede vigtige områder som postvæsen, toldsatser og udenrigspolitik.
 
I 1847 åbnede landets første jernbanelinje mellem Zürich og Baden. Al jernbaneudbygning skete i privat regi, hvilket førte til at Schweiz allerede i [[1876]] havde et stort, men meget lidt samordnet jernbanenet på hele 2.000 kilometer. I [[1898]] blev det ved en folkeafstemning vedtaget at nationalisere jernbanerne, og i [[1902]] blev [[Schweizerische Bundesbahnen]] dannet. Vigtige tunneler stammer også fra denne tid, blandt andet [[Skt. Gotthardtunnelen (jernbane)|Gotthardtunnelen]], som gjorde det gamle [[Skt. Gotthard-passet|Skt. Gotthard-pas]] overflødigt.
 
=== Verdenskrigene ===
[[Depressionen]] skabte store problemer i Schweiz, da industrieksporten blev lammet. Samtidig spredte bankkrisen sig til landet, og arbejdsløsheden nåede nye højder. I modsætning til nabolandene førte krisen imidlertid ikke til større tilslutning til ekstremistiske partier, blandt andet fordi arbejdsgivere og fagforeninger gik sammen for at løse krisen. Dette førte til en social stabilitet, som ikke gav kommunister og fascister de samme muligheder som i blandt andet Tyskland.
 
Efterhånden som de totalitære nabolande begyndte at føre en aggressiv udenrigspolitik, uden at vestmagterne så ud til at reagere, begyndte schweizerne at skabe et godt forhold til [[Adolf Hitler|Hitler]] og [[Benito Mussolini|Mussolini]]. Schweiz var det første land, der anerkendte Italiens annektion[[anneksion]] af [[Etiopien]] og [[Francisco Franco|Francos]] regering i [[Spanien]]. Den tyske [[Anschluss]] af Østrig fik imidlertid Schweiz til at gå tilbage til neutralitetslinjen. Samtidig begyndte Schweiz at opruste forsvaret, af frygt for at Schweiz ville blive invaderet.
 
Efter [[Slaget om Frankrig|Frankrigs fald]] i [[1940]] var Schweiz fuldstændigfuldstændigt omgivet af Tyskland og tyskallierede. Stærke kræfter i schweizisk politik var parat til at "indse realiteterne" og samarbejde med de da tilsyneladende uovervindelige tyskere. Men militæret under ledelse af [[Henri Guisan]] ville det anderledes. På kort tid fik Schweiz bygget et netværk af bjergfæstninger, og store mængder ammunition og våben blev deponeret i Alperne. Ideen var at afskrække Tyskland fra invasion, hvilket lykkedes for schweizerne. Samtidig tjente både Tyskland og Schweiz på handel under krigen, hvilket også gjorde, at Hitler ikke havde grund til at invadere Schweiz. I eftertiden har Schweiz fået meget kritik for sin handel med [[Nazi-Tyskland]], da betalingen ofte skete med guld røvet fra okkuperede centralbanker og til en vis grad fra koncentrationslejrfanger.
 
=== Efterkrigstiden ===
I 1959 indførte man den såkalde trylleformel (''Zauberformel'') (se politik-afsnittet), som gav regeringen en unik arbejdsro til at gennemføre en langsigtet politik, som har medført en lav arbejdsløshed og en jævn økonomisk vækst gennem det meste af efterkrigstiden.
 
I 1970'erne blev det schweiziske samfund mere liberalt og moderne. I 1971 fik kvinder stemmeret til føderal valgføderalvalg (men i [[Appenzell Innerrhoden]] fik kvinder ikkeførst stemmeret før i 1990). Samtidig blev den stive ægteskabslovgivning blødt op, og fra [[1981]] garanterede et grundlovstillæg lige rettigheder for mænd og kvinder.
 
Den stærke schweiziske økonomi tiltrak mange immigranter i 1980'erne, blandt andet fra [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] og [[Tyrkiet]], hvilket har givet en vis modstand mod indvandring i den schweiziske befolkning, og [[SVP (Schweiz)|Schweizerische Volkspartei]] har opnået stor tilslutning bl.a. på grund af dette.
 
[[Fil:Schweizer Regionen2.png|thumb|Schweiz med tyske regionsbetegnelser]]
Schweiz kan opdeles i fem [[geografi]]ske områder, som har store klimatiske forskelle: det rå landskab i Jurabjergene, det lave dels bakkede landskab [[Mittelland]], foralperne som udgør overgangen mellem mittellandMittelland og [[Alperne]], Alperne samt alpesydsidenSydalperne, hvor vejret ofte adskiller sig fra vejret på alpernes nordside.
 
38 % (14.813&nbsp;km²) af arealet i Schweiz udnyttes til [[landbrug]], 30,4 % (12.522&nbsp;km²) består af skov. 5,8 % (2.418&nbsp;km²) af landets areal er bebygget, mens 25,5 % (10.531²) – fortrinsvis i bjergene – er uproduktivt naturområde.
Rhinen dannes ved de to vandløb ''Vorderrhein'' og ''Hinterrhein'', der løber sammen ved Reichenau i kantonen [[Graubünden]]. Vorderrhein udspringer i det østlige Gotthardmassiv, mens Hinterrhein udspringer i den sydligere beliggende Rheinwald i nærheden af San Bernadino passet. Rhinen flyder fra Reichenau i nordlig retning gennem Rhindalen og danner grænse til Liechtenstein og det østrigske [[østrigs delstater|forbundsland]] [[Vorarlberg]] for derefter at løbe ud i Bodensøen.
 
Ved [[Konstanz]] løber Rhinen videre i vestlig retning og danner for en stor del grænse til Tyskland. Ved [[Schaffhausen]] danner floden [[centraleuropaCentraleuropa]]s største [[vandfald]], [[Rheinfall]]. Videre løber Rhinen gennem [[Basel]] og forlader derefter Schweiz i nordlig retning og udmunder i Nordsøen.
 
Rhône udspringer i den vestlige side af Gotthardmassivet og flyderløber gennem kantonen [[Valais|Wallis]] til Genevesøen. Fra søens vestlige side flyder floden videre gennem byen [[Geneve]] og forlader derefter schweizisk territorium og flyder videre mod udløbet i Middelhavet.
 
Med undtagelse af søerne i [[Engadin]] og [[Ticino]] udmunder alle søer og vandløb i Schweiz i Rhinen eller i Rhône. [[Inn]] udspringer syd for [[Sankt Moritz]] i Engadin. Den flyder gennem [[Silsersee]] og [[Silvaplanersee]] i østlig retning og forlader Schweiz ved [[Vinadi]]. Derefter flyder den bl.a. gennem de østrigske byer [[Landeck]] og [[Innsbruck]] og munder ud i [[Donau]] i [[Passau]] i [[Bayern]]. Donau udmunder i Sortehavet. Floden [[Ticino (flod)|Ticono]], der har lagt navn til kantonen af samme navn, udspringer i det sydlige Gotthardmassiv og flyder mod syd til [[Lago Maggiore]], hvor den forlader Schweiz for at udmunde i [[Po]], der udmunder i Adriaterhavet.
Nord for Alperne hersker et tempereret mellemeuropæisk klima, syd for alperne er klimaet med mediterrant. Regionalt er klimaet imidlertid meget forskelligt. Dette er betinget af højderne og geografisk placering.
 
Grundlæggende hersker der fra Jurabjergene over Mittelland og foralperne/Alperne et nogenlunde ensensartet vejr, mens der i Sydschweiz kan herske et fuldkommen andet vejr.
 
Mens regnmængderne i det indre Schweiz, i Alperne og i Ticino ligger gennemsnitligt omkring 2.000&nbsp;mm om året, er regnmængden i Wallis kun 550&nbsp;mm årligt. Det tørreste sted i Schweiz er [[Ackersand]] med 521&nbsp;mm om året i gennemsnit. I Mittelland er regnmængden omkring 1.000–1.500&nbsp;mm. Med undtagelse af Rhônedalen er nedbørsmængderne om sommeren omkring dobbelt så store som om vinteren. Således er månedsmiddelregnen i [[Zürich]] i januar 73&nbsp;mm og i juni 131&nbsp;mm. Månedsmiddelnedbøren i Sion i Rhônedalen er derimod 40&nbsp;mm i juli og 61&nbsp;mm i januar. Afhængig af højderne falder meget nedbør som sne. Først og fremmest i Alperne og foralperne, hvor der i månedsvis kan ligge et tæt snelag. Til sammenligning sner det sjældent i regionerne omkring Genf og Basel samt i Sydticino, hvor der også kan være vintre uden snedække.
Temperaturerne i Schweiz er ligeledes afhængig af højderne. Tendensen viser, at temperaturerne er lidt højere i vest end i øst (omkring 1&nbsp;°C). Generelt ligger temperaturen i de koldeste måneder mellem –1 til +1&nbsp;°C. I juli, som er den varmeste måned, ligger temperaturen omkring 16 til 19&nbsp;°C. Den gennemsnitligt varmeste by er [[Locarno]]-Monti med et årsgennemsnit på 11,5&nbsp;°C; det koldeste sted er [[Jungfraujoch]] med –7,5&nbsp;°C. Varmerekoden er sat i [[Grono]] med 41,5&nbsp;°C den [[11. august]] [[2003]], mens kulderekorden med –41,8&nbsp;°C er sat i [[La Brévine]] den [[12. januar]] [[1987]].
 
Mens [[hagl (nedbør)|hagl]] er sjældent i Alperne, i Romandie og i Ticino, var intensiteten i perioden [[1999]]–[[2002]] på sit højeste i [[Emmental]], [[Laufental]] og i [[Toggenburg]]. Her haglede det i årsgennemsnit indtil 60 minutter. I andre regioner begrænserhagler hagl sig tildet mindre end 30 minutter om året.
 
Tåge er udbredt i hele Mittelland. Den er særlig hyppig langs Aare, den nordlige del af [[Reuss (flod)|Reuss]] og i [[Thurgau]], hvor den først og fremmest optræder om efteråret, men også om vinteren og det tidlige forår, ofte i flere uger.
Anonym bruger