Lighed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) Ny side: '''Lighed''' angiver en tilstand, hvor alle i et samfund er stillet lige på bestemte områder. Det kan være med hensyn til retslige eller sociale rettigheder el... |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Lighed''' angiver en tilstand, hvor alle i et [[samfund]] er stillet lige på bestemte områder. Det kan være med hensyn til [[retssamfund|retslige]] eller sociale [[rettigheder]] eller mht. [[sundhed]] eller [[økonomi]]ske muligheder.
En sideordnet og beslægtet betydning af udtrykket er ensartethed, f.eks. i sammenhænge som "en slående lighed" og "i lighed med".<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lighed Opslagsordet ''lighed'' i Den Danske Ordbog. Besøgt 27. september 2017.]</ref>
Spørgsmålet om, hvilken grad af lighed et samfund skal tilstræbe, har været et centralt emne i såvel [[filosofi]]en som den [[politik|politiske]] debat i [[Vesten]] i mange hundrede år. Sammen med [[frihed]] og [[broderskab]] udgjorde lighed således det centrale indhold i [[den franske revolution]]s slagord (og [[Frankrig|den nuværende franske republiks]] motto) [[Liberté, égalité, fraternité]]. Samtidig har der været en langsigtet tendens til, at emneområdet for, hvad der debatteres lighed indenfor, er blevet udvidet over tid.
Linje 11:
== Den franske revolution og frem ==
Siden tiden omkring den franske revolution har lighedsdiskussionen været central. [[USA's uafhængighedserklæring]] fra 1776, som starter med en erklæring om [[menneskerettighederne]], indeholder den berømte sætning: ''Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke''.<ref>[http://www.adjunkten.dk/historie/USA/uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring.asp Den amerikanske uafhængighedserklæring. Fra adjunkten.dk, besøgt 27. september 2017.]</ref> [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|Den franske menneskerettighedserklæring af 1789]] garanterede ligeledes personlig frihed og lige rettigheder. I [[1800-tallet]] blev politisk og juridisk lighed (lighed for loven) efterhånden mere udbredt i mange europæiske lande, bl.a. ved afskaffelse af [[slaveri]], indførelsen af nationale [[parlament]]er og udvidelse af [[stemmeret]]ten.
Fra slutningen af 1800-tallet kom lighedsdiskussionen i stigende grad til at handle om økonomisk og social lighed fremfor blot politisk og juridisk. De tre ideologiske retninger, der blev toneangivende efter den franske revolution, [[konservatisme]]n, [[liberalisme]]n og [[socialisme]]n, adskilte sig ikke mindst i deres holdning til disse spørgsmål. Forskellige holdninger til [[stat]]ens rolle mht. at skabe lighed mellem forskellige befolkningsgrupper har vedvarende præget den politiske debat frem til nutiden.
Linje 21:
== Sammenhæng mellem lighed og økonomisk effektivitet ==
Indenfor den økonomiske forskning er der peget på, hvordan udviklingen i ligheden i et samfund kan påvirke den [[økonomisk vækst|økonomiske vækst]] og samfundets [[efficiens]]. Sammenhængen kan være både positiv og negativ.<ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-okonomi-efterar-2011 ''Indkomstfordeling''. Kapitel II i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, efterår 2011.]</ref> Spørgsmålet har fået stigende fokus i takt med, at der har været en udvikling i retning af stigende indkomstulighed i de fleste vestlige lande i de seneste årtier.<ref>[http://www.oecd.org/social/inequality.htm OECD: Inequality. OECD's hjemmeside. Besøgt 27. september 2017.]</ref>
== Se også ==
* [[Egalitarisme]]
* [[Ligestilling]]
* [[Social ulighed]]
* [[Økonomisk ulighed]]
Linje 35:
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Politisk filosofi]]
| |||