Vilhelm 4. af Storbritannien: Forskelle mellem versioner

småret
(småret)
{{elefantridder|År=1830}}
 
'''Vilhelm IV''' (tysk: ''Wilhelm IV Heinrich'', engelsk: ''William IV Henry'' født [[21. august]] [[1765]], død [[20. juni]] [[1837]]) var konge af [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland]] samt af kongeriget [[Hannover (land)|Hannover]] fra [[26. juni]] [[1830]] til hansin døde. Han blev født den [[21. august]] [[1765]], og døde den [[20. juni]] [[1837]]død. Han fik tilnavnet ''Sømandskongen''. Vilhelm IV tilhørte [[Huset Hannover|fyrstehuset Hannover]].
 
== Ungdom ==
I 1789 blev han udnævnt til [[Hertug af Clarence|Hertug af Clarence og St. Andrews]]. I 1827-1828 han [[marineminister]] (Lord High Admiral).
 
==Familie==
Han var kong [[George 3. af Storbritannien]]s tredje3. søn og en yngre broder til kong [[George 4. af Det Forende Kongerige|Georg IV]] af Storbritannien.
 
Fra [[1791]] til [[1811]] boede han sammen med den irske skuespillerinde [[Dorothy Jordan]]. Sammen fik de ti børn.
Ved sin overtagelse af tronen udskrev Vilhelm efter gammel skik valg til [[Underhuset]]. Kun en måned efter Vilhelms tronbestigelse, den 27. juli 1830, brød [[Julirevolutionen]] ud i Paris. Den revolutionære stemning bredte sig hurtigt til Storbritannien og påvirkede underhusvalget.
Valget fandt stedvarede fra den 29. juli til den 1. september 1830, og detder blev valgt et reformvenligt underhus. Det konservative [[Tory|Tory-parti]] havde ganske vist stadigt flertallet, men partiet var dybt splittet. I november 1830 blev den siddende konservative premierminister [[Arthur Wellesley]] fældet af et mistillidsvotum, og den reformvenlige [[Charles Grey]] fra [[Whig-partiet]] kom til magten.
 
Det nyvalgte underhus krævede reformer, som [[Overhuset]] modsatte sig. Kongen blev imidlertid påvirket af folkestemningen, og nogle af reformerne blev gennemført. De mest kendte reformer var parlamentsreformen (udvidelse af valgretten) i 1832 og frigivelsen af slaverne i 1833.
Anonym bruger