Odenses historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oursana (diskussion | bidrag) No edit summary |
Oursana (diskussion | bidrag) Fjerner version 9275931 af Oursana (diskussion) |
||
Linje 28:
[[Pest]]en, [[den sorte død]], ramte i årene 1348-1350 Danmark og krævede også sin del af Odenses befolkning – næsten en tredjedel.
Byen blev stærkere og rigere i det sene 1400-tal og løsrev sig mere fra den gejstlige dominans.{{sfn|Thrane, Nyberg mfl.|1982|pp=354}} Rådhuset på [[Flakhaven]] nævnes for første gang i 1480, og da [[Christian 1.]] i 1477 stadfæster byens love, sætter han sit segl ved et styrket [[Borgerskab|borgerligt]] Odense, samtidig med at kongemagten også gør sin indflydelse gældende – muligvis foranlediget af uro i de gejstlige rækker. I midten af [[1400-tallet]] opfindes bogtrykkerkunsten, og i [[1482]] tryktes i Odense de to første kendte bogtrykte bøger i Danmark. Det skete på foranledning af biskoppen i Odense [[Karl Rønnow]], der indkaldte den omvandrende tyske bogtrykker [[Johann Snell]] til at trykke et [[breviar]] – også benævnt ''[[Breviarium Ottoniense]]''. Samtidig med dette officielle, kirkelige værk trykte Snell også en lille beretning på latin om tyrkernes belejring af [[Rhodos]] i [[1480]] – formentlig som en letomsættelig salgsartikel. [[Fil:Altarpiece Odense Sankt Knut cathedral Denmark.jpg|thumb|[[Claus Berg]]s altertavle i
Omkring år 1500 flyttede dronning [[Dronning Christine|Christine]], kong [[Hans af Danmark|Hans]]' hustru, sit [[hof]] til Næsbyhoved Slot og Odense, hvor hun købte en gård. Det medførte en opblomstring af byen, da forbruget og aktiviteten øgedes, samtidig med at flere kom rejsende til med ærinde ved dronningens hof. Det bedste eksempel på den øgede aktivitet er kunstneren [[Claus Berg]]s virke ved Christines hof. Dronningens ankomst udfordrede det traditionelle magtcentrum i Odense; biskoppen. Fra 1501-29 var biskoppen på Fyn [[Jens Andersen Beldenak]], som dronning Christine havde store konflikter med.
| |||