Jægersborg: Forskelle mellem versioner

 

I [[1611]] opføres ''Ibstrup Slot'' som jagtslot af [[Christian 4.]], og senere kom især [[Christian 5.]] til at benytte stedet meget til sine jagter. Han planlagde anlæggelsen af en dyrehave og navngav stedet ''Jægersborg'', som han mente havde en bedre klang end ''Ibstrup''. For at gøre plads til dyrehaven nedlagde man landsbyen ''Stokkerup'' som lå ved det nuværende [[Eremitageslottet|Eremitageslot]]. Christian 5. anlagde også [[Jægersborg Allé]] samt flere jagtveje, som førte ind i dyrehaven.

<!-- Jægersborg hed fordum Ibstrup. Det har uden Tvivl i gamle Dage været en Landsby, hvad Navnet tyder paa, og her laa (efter D. Atl. II, S. 226) en Herregaard, der har tilhørt Familien Ulfeldt, men som if. D. Atl. købtes af Christian IV. Dette er dog vist ikke rigtigt, thi Ibstrup har efter flere historiske Dokumenter allerede tilhørt Frederik II, og vi vide, at han ofte opholdt sig her, dog maaske mest for Jagtens Skyld (saaledes 1576, da han kaldte Tyge Brahe til sig og tilbød ham Hveen i Forlening, 1583 og 1587). I Stedet for den gamle Bygning, som man intet ved om, lod Christian IV ved Bygmesteren David Nyborg 1609 og de nærmeste Aar opfare en ny Hovedbygning, der vist paa alle Sider har været omgivet af Volde og Grave, og som har ligget paa den Plads, der nu benyttes som Ridebane. Den enfløjede, 74 Al. lange og 4 Stokværk høje Hovedbygning var bygget i hollandsk Renæssancestil omtr. som Badstuen i Frederiksborg, men meget større og havde paa Façaden tre Fremspring eller Karnapper, paa hvis Forsider der atter var en mindre Karnap; mellem de store Karnapper var der to Stokværk høje, aabne Gallerier, der bares af Granitpiller; midt paa den modsatte Side af Bygningen var der et sekskantet Trappetaarn med Spir (Afbildningen, der gengives her, er taget efter F. R. Friis’ nedennævnte Bog, Dansk Bygnings og Kunsthist.). Chr. IV opholdt sig vist ofte paa Ibstrup og har holdt Fester med Turneringer der (1620 opførtes et „Judiceerhus“), og hans Søn med Vibeke Kruse, Ulr. Chr. Gyldenløve, er født eier 7/4 1630; 1641–43 var den svenske Enkedronning Marie Eleonora, Gustav Adolfs Enke, Gæst paa Ibstrup, da hun var flygtet fra Sverige. Under Frederik III var Hoffet ofte her, hvor der bl. a. 1655 holdtes en glimrende Hoffest; under Krigen 1658 var Karl Gustav her en kort Tid. Det var Christian V (der som ivrig Jæger ofte gæstede Egnen og anlagde Dyrehaven til Parforcejagt), som forandrede Navnet til „Jægersborg“. Ogsaa Frederik IV har gæstet det, om end mindre hyppigt; men Christian VI, der for øvrigt lod Slottet istandsætte og forandre, idet han lod øverste Etage nedbryde („da Murene begyndte at revne“; en Afbildning af Slottet, som det da kom til at se ud, findes i Thurahs’ Vitruvius), tog aldrig Ophold paa Jægersborg. Under Frederik V blev Slottet nedbrudt 1761, som D. Atl. siger, paa Grund af Brøstfældighed; men et Sagn vil vide, at Kongen lod det sløjfe, fordi han 18/11 1760 havde brækket Benet derude. Nogle Granitsøjler fra Jægersborg i Nationalmuseet hidrøre uden Tvivl fra en ældre Bygning (Æbelholt Kloster), hvorfra Materialer i sin Tid hentedes til Jægersborg. En Del af Udbygningerne bleve dog staaende, og de benyttes nu til Husarkaserne.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0283.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 263f]</ref> -->