Appius Claudius Caecus: Forskelle mellem versioner

132 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
formaterer og retter sprogfejl
(boks)
(formaterer og retter sprogfejl)
{{wikify|dato=marts 2012}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| børn =
| kendtfor =
| beskæftigelse = [[consul]], [[diktator]]
| hjemmeside =
| signatur =
}}
'''Appius Claudius Caecus''' ("blinde". C. 340 f.Kr. – 273 f.Kr.) var en romersk politiker fra en velhavende aristokratisk familie. Han var selv [[diktatorconsul]] og senere [[diktator]] som søn af [[Gaius Claudius Crassus]], der selv var diktator i 337 f.Kr.[1]<ref name="Grout"/>
 
== Hans Liv ==
Han blev [[Censor (Antikkens Rom)|censor]] i 312 f.Kr., selv om han ikke tidligere havde været konsul[2].<ref> Livy, ix., s.29.</ref> Han søgte støtte fra de lavere klasser og tillod sønner af frigivne slaver at tjenegøre tjeneste i [[Senatet|senatet i Rom]], ogligesom han han udvidede stemmerettens privilegier til mænd i landdistrikterne stammer, der ikke ejede deres egen jord. Under den "Anden Samnitiske krig" argumenterede han for grundlæggelsen af romerske kolonier i hele Lazio og Campania, der skulle tjene som fæstningsværk mod Samniterne og etruskerne.
 
I sin tid som censor, byggede han Appianvejen (latin : [[Via Appia]]), som er en vigtigt og berømt vej mellem Rom og Capua. Derudover byggede han den første [[akvædukt]] i Rom ("Aqua Appia"). Han udgav også for første gang en liste over juridiske procedurer og juridiske kalendre, hvortil kendskab dertil indtil det tidspunkt havde været forbeholdt de højeste præster i oltidens romerske religion. Han var også optaget af litteratur og retorik og indførte reformer i latin retskrivning.
 
Han tjente senere to gange som konsul: I 307 f.Kr. og 296 f.Kr. Derudover blev han i 292 f.Kr. og 285 f.Kr. udnævnt til diktator. I 280 ef. Kr., efter han [ifølge [[Livius]]] var blevet blind på grund af en forbandelse [ifølge [[Livius]]], holdt han en berømt tale mod Cineas, som var en gesantgesandt fra "Pyrrhus af Epirus", og erklærede, at Rom aldrig ville overgive sig. Dette er det tidligst kendte manuskript af en politisk tale på latin, og dden er kilden til udtrykket: "hver mand er arkitekten bag sin egen lykkes smed" (latin: quisque Faber suae fortunae).
 
Ifølge Martianus Capella , brød Appius sig ikke om lyden af bogstavet Z.[3]<ref name="Grout">Grout, James:''Appius Claudius Caecus and the Letter Z, part of the Encyclopædia Romana''</ref>
 
== KilderLitteratur ==
* George Converse Fiske (1902). "The Politics of the Patrician Claudii". Harvard Studies in Classical Philology (Harvard University Press) XIII: 26.
 
== Noter ==
2.^ Livy, ix.29.
{{reflist}}
3.^ a b James Grout: Appius Claudius Caecus and the Letter Z, part of the Encyclopædia Romana
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
12.748

redigeringer