Gratian: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner filen 158_Gratianus.jpg, som er blevet slettet fra Commons af Sealle med begrundelsen: per c:Commons:Deletion requests/Files in Category:PD-Coins-Krenzer
m sprogret
Linje 1:
'''Gratian''' (latin: ''Flavius Gratianus''), [[romersk kejser]] [[4. august]] [[367]] – [[25. august]] [[383]]. Som den første kejser favoriserede han [[kristendommen]] på bekostning af den [[Romersk religion|traditionelle religion]], han afviste alle hedenske titler som kejseren normalt havde, fx [[pontifex maximus]], og han forbød alle religiøse ceremonier i [[Det romerske Senat|senatet]].
[[Fil:Gratian Solidus.jpg|thumb|Gratian]]
 
== Levned ==
Gratian var søn af den romerske kejser [[Valentinian I1.]] og Marina Severa, han blev født 18. april eller 23. maj [[359]] i [[Sirmium]] [[Pannonien]], og blev opkaldt efter sin bedstefar Gratianus d. ældre. Som dreng blev Gratian udnævnt til medkejser (''Augustus'') af sin far, Valentinian I1., i [[367,]] blev faderens bror [[Valens]] var ligeledes medkejser. Da Valentinian I døde i [[375]] var det dog Gratians yngre halvbroder [[Valentinian II2.]], som i første omgang blev udnævnt til vestromersk kejser af tropperne i Pannonien. Gratian accepterede afgørelsen og overlod den formelle kejserværdighed til Valentinian II2., han beholdt selv overhøjheden over de [[Gallien|galliske]] provinser, mens Valentinian fik de øvrige provinser. Reelt forblev magten over det [[vestromerske rige]] dog i Gratians hænder, og de [[Det østromerske rige|østlige]] forblev under onkelen Valens’Valens' kontrol.
 
I august [[378]] døde Valens i et [[Slaget ved Adrianopel (378)|slag ved Adrianopel]], da han ikke ville vente på at Gratian nåede frem med forstærkninger, resultatet blev at to tredjedele af den østromerske hær blev udslettet af [[Goter|goterne]]. Gratian sad nu også med magten over de østromerske provin-serprovinser, men han følte, at det ikke varopgaven muligt for én mandmed at regere hele riget var for stor, derfor udnævnte han 19. januar [[379]] [[Theodosius I]] til østromersk kejser, og sammen besejrede de goterne på Balkan i den [[Goterkrigen (377–382)]].
 
Efter nogle år mistede Gratian den energi hvormed han havde begyndt sin regering, han forsømte sine pligter som regent og han kom med tiden under stærk indflydelse af sin [[Franker|frankiske]] general Merobaudes og biskoppen af [[Milano]], [[Skt. Ambrosius|Ambrosius]]. Hans popularitet var stærkt faldende i den romerske befolkning, især da han ansatte en gruppe [[alaner]] som sinsine livvagtlivvagter og offentligt optrådte klædt som en [[Skyter|skytisk]] kriger; i en periode med hyppige invasioner af barbarer var det ikke populært. En romersk general Magnus Maximus udnyttede utilfredsheden til atog startestartede et oprør i [[Romersk Britannien|Britannien]], hvorfra han invaderede Gallien med en stor hær. Gratian som opholdt sig i [[Lutetia]] ([[Paris]]) blev svigtet af sine mænd og flygtede til [[Lugdunum]] ([[Lyon]]), her blev han af byens guvernør udleveret til oprørene, som henrettede ham den 25. august [[383]].
 
== Favorisering af kristendommen ==
For kristendommen blev Gratians regering en vigtig epoke for udviklingen frem den moderne kirke, idet den for første gang blev den helt dominerede religion i hele [[Romerriget]]. Under Ambrosius’Ambrosius' indflydelse forbød Gratian den offentlige dyrkelse af den traditionelle hedenske religion, han fjernede SejrsaltretSejrsalteret fra Senatet, trods protester fra flere medlemmer, og konfiskerede dets indtægter, og han inddrog vestalindernes ejendom og fratog dem og de øvrige præsteskaber alle deres privilegier. Samtidigt nægtede han at bære titlen Pontifex maximus, men overlod den til paven. Trods disse tiltag besluttede senatet, som det var blevet [[Kejserkulten i Romerriget|tradition]], alligevel at [[deificering|deificere]] ham efter hans død.
 
Gratian udstedte et [[edikt]], som påbød alle kristne, at de skulle bekende sig til biskopperne af Rom og Alexandrias tro, (dvs. følge Nikæa), dette rettede sig primært mod [[arianer]]ne, men mindre sekter, som afveg fra den ortodokse kirke blev også ramt.
Line 16 ⟶ 17:
 
 
{{Arvefølge|[[Romerske kejsere]]|[[Valens (kejser)|Valens]]<br />[[Valentinian I1.]]| [[Theodosius I1.]]<br />[[Valentinian II2.]]}}
 
{{FD|Ukendt|383}}
Line 22 ⟶ 23:
 
[[Kategori:Kejsere fra Romerriget]]
[[Kategori:Tjek fødselsår]]
[[Kategori:Henrettede Romerske kejsere]]