Vikingeskib: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Glrx (diskussion | bidrag)
anvendt er rettet til anvendte, desse til de osv.
Linje 1:
[[Image:Moragsoorm.jpg|300px|thumb|Moderne rekonstruktion af et vikingeskib. Dette skib er af [[Snekke (skib)|snekke]]-typen.]]
 
Betegnelsen '''vikingeskibVikingeskib''' er en samlet betegnelse for alle de [[skibstyper]], som [[vikinger]]en byggede og anvendtanvendte under[[vikingetiden]]. Skibstyperne var temmelig varierede afhængig af, hvad fartøjet skulle bruges til,<ref>[http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/Heide%20early%20Viking%20ships.pdf Eldar Heide (2014). The early Viking Ship types (''Sjøfartshistorisk årbok'' 2012. 81-153.)]</ref> men generelt var de karakteriseret ved at være aflange, smalle og fleksible skibe med [[symmetri]]ske ender og en gennemgående [[køl]]. De var [[Klinkbygning|klinkbygget]], hvor (plankerne overlappede hinanden) og de blev naglet sammen. Nogle har haft et [[Drage (fabeldyr)|dragehoved]] eller andetet cirkulært objekt fra boven og stævnen, selvom dessede kun er udlendt af historiskeskrevne kilder. Vikingeskibene var ikke nødvendigvis kun til krigsbrug, men også til handel over store afstande [[Vikingernes ekspansion|opdagelserejser og kolonisering]].<ref>Jones, Gwyn, A history of the Vikings (Oxford 2001).</ref>
 
I litteraturen bliver vikingeskibe normalt opdeltdelt i to overliggende kategorier; handelskibe og krigsskibe. Disse kategorierDe overlapper dog hinanden, da nogle typer handelsskibe, der var specifikt fremstillet til at transportere varer, også blev anvendt til vikingetogter. Størstedelen af vikingeskibene var designetberegnet til at sejle på floder, fjorde og kystnært farvand, men nogle, såsomsom [[knarr]]en,er kunne også sejle på åbent havn. Vikingerne brugte deres skibe i [[Østersøen]], og i farvandene omkring [[Island]], [[Færøerne]], [[Grønland]], [[Newfoundland]] ([[vinland]]), [[Middelhavet]], [[Sortehavet]] og [[Afrika]].
 
== Udvikling ==
Skibet har fungeret somværet en central del af den skandinaviske kultur i årtusinder, hvor det har tjent både praktiske og religiøse formål, og dets vigtighed var allerede dybt forankredforankret i kulturen, da [[vikingetiden]] begyndte]]. Skandinavien er et område med høje bjerge og fjelde inde i landet, store skove og nem adgang via havet til mange [[Naturhavn|naturlige havne]]. HandelsruterHandel foregik derofr primært over vand, da transport over land var både farligt og besværligt. Mange indgraveringer på sten[[ristninger]] fra [[stenalderen]] og særligt [[nordisk bronzealder]], afbilderviser skibe i froskelligeforskellige situationer, og værdifulde skibe blev ofret som en del af en cerimonel [[offergave|ofringsceremoni]] siden slutning af [[nordisk jernalder]], som det kan ses med [[Hjortspringsbåden]] og [[Nydambåden]].
 
Vikingernes kongeriger udviklede sig til kystbyer, der alle var dybt afhængige af Nordsøen og Østersøen for overlevelse og udvikling. Kontrol af vandvejene var meget vigtigevigtig, og derfor var gode krigsskibe var derfor i høj kurs. Skibe blev således en grundpillegrundpillerne i [[Nordisk religion|vikingernes religion]], da de udviklede sig til at blive symboler for magt og kunnen. Op igennem det første årtusinde blev store vikingehøvdinger og adelige begravet med intakte og luksuriøse skibe, der kunne transporterebringe dem til livet efter døden. [[Mønt]]er fra [[Hedeby]], der er blandt dende tidligste møntfodmønter i [[Danmark]], har afbildninger af skibe,. derDet viser vigtighedenbetydningen af disse fartøjer i dette område. Via den kulturelle og praktiske vigtighed blev vikingeskibet det mest magtfulde og avancerede skib i vikingetidens [[Europa]].<ref>Peter Sawyer (ed.), ''The Oxford Illustrated History of the Vikings'' (New York, 1997), 182.</ref>
 
== Typer ==
Linje 21:
{{uddybende|Knarr}}
 
Knarr<ref>''Knarr'' i flertal er ''knerrir''.</ref> er et nordisk term for skibe, der blev bygget til rejser på [[Atlanterhavet]]. Det var et transportskib med en gennemsnitslængde på omkring 16 m og en bredde på omkring 4 m. SkrgetSkroget kunne indeholdindeholde op mod 120 tons last.<ref>Peter Sawyer, (1975) ''The Oxford Illustrated history of the Vikings''. Oxford University Press ISBN 978-0-19-285434-6 ISBN 0-19-285434-8</ref> Den samlede forskydning var 50 tons. Dette er kortere en [[langskib]]e af [[Gokstadskibet|gokstadtypen]], men knarr-skibe havde et mere solidt design, og de var primært afhængige vind som drivkraft. Årer blev kun brugt ved mindre manøvremanøvrer i havne og lignende, og hvis man på åbent havnhav oplevede at vinden lagde sig. Af samme årsag blev knarr-skibe brugt til længere rejser over åbent havn. Det kunne sejle op mod 120 km om dagen, og havde en besætning på 20-30 mand. De krydsede ofte Atlanterhavet, hvor de medbragte husdyr og varer til og fra [[Grønland]] og de nordamerikanske øer. Designet på knarren havde indflydelse på den senere skibstype [[kogge]], som blev brugt i [[Østersøen]] af [[hansaen]].
 
=== Langskib ===
Linje 27:
{{uddybende|Langskib}}
 
Langskibe var fartøjer der blev fremstillet og anvendt af vikingerne fra Skandinavien og Island til handel, opdagelsesrejser, plyndringstogter og krigsfærd. Langskibets designLangskibet udviklede sig over mange år. Det begyndte i stenalderen med opfindelsen af [[konebåd]]en, og forsatte op til slutningen af 800 e. Kr. med [[Nydambåden]] og [[Kvalsundskibet]]. Langskibet optrådte i sin færdige form mellem 800- og 1200-tallet. Udformningen og udseendet af disse skibe har påvirket skandinaviske bådebyggetradition frem til i dag. Gennemsnitshastigheden for vikingeskibe varierede fra skib til skib, men lå i omegnen af 5-10 knob, og den maksimale hastighed for et langskib var omkring 15 knob under gode betingelser.<ref>[http://potterager.com/article/langskib Langskib]. Potterager.com. Hentet 29/6-2017</ref><ref>[http://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe/skuldelev-5-det-lille-langskib/ Skuldelev 5 - det lille langskib]. [[Vikingeskibsmuseet]]. Hentet 29/6-2017</ref>
 
[[File:Oseberg ship head post.jpg|thumb|left|Dyrehoved fra [[Osebergskibet]].]]
 
Langskibet er karakteriseret ved sit yndefulde, lang,lange smalle og lette udeseende. DeDet blev fremstillet i træ med lav køl, så dedet kunne opnå stor hastighed. Samtidig gjorde den lave køl det muligt at navigere i vand det var ganske lavt vand, og man kunne gå i land på strande. Den lave vægt gjorde det muligt at transportere det over land fra flod til flod. Langskibene havde to identiske ender, hvilket betød, at man kunne sejle i modsat retning uden nødvendigvis at skulle vende hele skibet. Dette var særlig brugbart højt mod nord, hvor [[isbjerg]]e og [[havis]] kunne gøre rejsen farlig. Langskibe var udstyret med årer i det meste af skibets længde. Senere versioner havde et stort rektangulært [[sejl]] med i en enkelt [[mast]]. Sejlet kunne giver yderligere fremdrift eller erstatte roerne på længere rejser.
 
Langskibe kan blive inddeltinddeles i et antal forskellige typer, afhængig af størrelsen og konstruktionen. Den mest almindelige måde at klassificere dem på, er ved antallet af årer eller pladser til roere. Typerne går fra [[Karve (skib)|karve]], med 13 robænke,roerbænke til [[Busse]], hvor man estimerer der har været plads til 34 personer.
 
Langskibe var indbegravetindbegrebet af Skandinaviens magt til havs under vikingetiden, og de var højt værdsatte. De blev ofte ejet af bønder nær havet og hyret af kongerne i konfliktfyldte perioder for at være i stand til at opbygge en stor flåde. Men langskibe bliver hovedsageligt brugt til transport af tropper under konflikter, og ikke som egentlige krigsskibe. I 900-tallet blev disse skibe nogle gange bundet samme under slag til havs, for at etablere en platform, hvor man kunne have [[infanteri]]. Langskibe blev kaldt drageskibe (''drakushiffen'') af [[Frankere|frankerne]], fordi de ofte havde et drageformet [[stævn]].<ref>[https://books.google.co.uk/books?id=5mvVElGudyYC&pg=PA111 Ervan G. Garrison: ''. A history of engineering and technology: artful methods'', p 111]</ref>
 
==== Karve ====