Vikingeskib: Forskelle mellem versioner

576 bytes fjernet ,  for 4 år siden
skive er rettet til skibe osv.
(anvendt er rettet til anvendte, desse til de osv.)
(skive er rettet til skibe osv.)
[[Image:Moragsoorm.jpg|300px|thumb|Moderne rekonstruktion af et vikingeskib. Dette skib er af [[Snekke (skib)|snekke]]-typen.]]
 
'''Vikingeskib''' er en samlet betegnelse for alle de [[skibstyper]], som [[vikinger]]en byggede og anvendte under i [[vikingetiden]]. Skibstyperne var temmelig varierede afhængigafhængige af, hvad fartøjetfartøjerne skulle bruges til,<ref>[http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/Heide%20early%20Viking%20ships.pdf Eldar Heide (2014). The early Viking Ship types (''Sjøfartshistorisk årbok'' 2012. 81-153.)]</ref> men generelt var de aflange, smalle og fleksible skibe med [[symmetri]]ske ender og en gennemgående [[køl]]. De var [[Klinkbygning|klinkbygget]] (plankerne overlappede hinanden), og de blev naglet sammen. Nogle har haft et [[Drage (fabeldyr)|dragehoved]] eller et cirkulært objekt fraved boven og stævnen, selvomselv om de kun er udlendt af skrevne kilder. Vikingeskibene var ikke nødvendigvis kun til krigsbrug, men også til handel over store afstande [[Vikingernes ekspansion|opdagelserejser og kolonisering]].<ref>Jones, Gwyn, A history of the Vikings (Oxford 2001).</ref>
 
IVikingeskibe litteraturen bliver vikingeskibe normalt deltdeles i to kategorier;: handelskibe og krigsskibe. De overlapper dog hinanden, da nogle typer handelsskibe, der var specifikt fremstillet til at transportere varer, også blev anvendt til vikingetogter. Størstedelen af vikingeskibene var beregnet til at sejle på floder, fjorde og kystnært farvand, men nogle som [[knarr]]er kunne også sejle på åbent havn. Vikingerne brugte deres skibe i [[Østersøen]], og i farvandene omkring [[Island]], [[Færøerne]], [[Grønland]], [[Newfoundland]] ([[vinland]]), [[Middelhavet]], [[Sortehavet]] og [[Afrika]].
 
== Udvikling ==
Langskibet er karakteriseret ved sit yndefulde, lange smalle og lette udeseende. Det blev fremstillet i træ med lav køl, så det kunne opnå stor hastighed. Samtidig gjorde den lave køl det muligt at navigere i ganske lavt vand, og man kunne gå i land på strande. Den lave vægt gjorde det muligt at transportere det over land fra flod til flod. Langskibene havde to identiske ender, hvilket betød, at man kunne sejle i modsat retning uden nødvendigvis at skulle vende hele skibet. Dette var særlig brugbart højt mod nord, hvor [[isbjerg]]e og [[havis]] kunne gøre rejsen farlig. Langskibe var udstyret med årer i det meste af skibets længde. Senere versioner havde et stort rektangulært [[sejl]] med i en enkelt [[mast]]. Sejlet kunne giver yderligere fremdrift eller erstatte roerne på længere rejser.
 
Langskibe kan inddeles i forskellige typer, afhængigefetr af størrelsenstørrelse og konstruktionenkonstruktion. Den mest almindelige måde at klassificere dem på, er ved antallet af årer eller pladser til roere. Typerne går fra [[Karve (skib)|karve]] med 13 roerbænke til [[Busse]], hvor man estimerer der har været plads til 34 personer.
 
Langskibe var indbegrebet af Skandinaviens magt til havs underi vikingetiden, og de var højt værdsatte. De blev ofte ejet af bønder nær havet og hyret af kongerne i konfliktfyldte perioder for at være i stand til at opbygge en stor flåde. Men langskibe bliver hovedsageligt brugt til transport af tropperkrigere under konflikter, og ikke som egentlige krigsskibe. I 900-tallet blev disse skibeskibene nogle gange bundet samme under slag til havs,søslag for at etablereskabe en platform, hvor man kunne havefor [[infanteri]]. Langskibe blev kaldt drageskibe (''drakushiffen'') af [[Frankere|frankerne]], fordi de ofte havde eten drageformet [[stævn]].<ref>[https://books.google.co.uk/books?id=5mvVElGudyYC&pg=PA111 Ervan G. Garrison: ''. A history of engineering and technology: artful methods'', p 111]</ref>
 
==== Karve ====
{{uddybende|Karve (skib)}}
 
Karven var enet lille type langskib, med et bredt skrog, der minder om knarr-skibene. De blev brugt både til krig og til almindelige transport, af mennesker, varer og husdyr. De kunne navigere på meget lavt vand, og de blev derfor ofte brugt langs kysterne. Karver havde en bredde på omkring 5 m.
 
=== Andre typer ===
* [[Skarfi]] (omkring 20 m)
* [[Skeide (båd)|Skeid]]: Store langskib på 20 til 35 m, sandsynligvis med lavere fribord end busserne.
* [[Snekke (skib)|Snekke]]: Kan have været en fællesbetegnelse på forskellige typer skiveskibe i de nordeuropæiske farvande omkring Skandinavien.
* [[Sud]]: En benævnelse som dukker op i navnet på nogle store langskibe i 1100-tallet.
 
[[Fil:Clinker-carvel.svg|lang=da|thumb|[[Vikingetiden]]s skibe var [[Klinkbygning|klinkbyggede]].]]
 
Vikingeskibe adskilte sig fra andre skibstyperskibe fra denne periode ved generelt at være mere sødygtigelettere og letteremere sødygtige. DetteDet blev opnåetnået ved en [[klinkbygning]]konstruktion. Plankerne, som blev brugt til vikingeskibene, blev flækket fra store, gamle træer - primært egetræ, som sikeredesikrede at fibrene var ubrudtubrudte i hele plankens længde,. hvilketDet gjorde dem stærkere end hvis de var blevet savet. Et skibsskrog kunne blive helt ned til 2,5 cm tyndt, fordi plankerne var så stærke.<ref>[http://home.online.no/~joeolavl/viking/norse-shipbuilding.htm Lapstrake hull schematic] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20120717043217/http://home.online.no/~joeolavl/viking/norse-shipbuilding.htm |date=July 17, 2012 }}</ref>
 
Fra [[løk]]en blev plankerne nittet sammen med [[smedejern]]snitter. Ribber på tværs i skroget sikrede formen. Hver planke overlappede den nedenunder, og [[kalfatring]] i sprækkerne gjorde skibene tætte.
 
Der kunne fremstilles forbløffende store skibe med denne klinkbyggede teknik. Vikingeskibe med plads til op mod 100 krigere var ikke ualmindelige.<ref name="Batchelor2010">{{cite book|author=Stephen Batchelor|title=Medieval History For Dummies|url=https://books.google.com/books?id=owQcf4jHjgEC&pg=PA101|accessdate=2 July 2013|date=30 April 2010|publisher=John Wiley & Sons|isbn=978-0-470-66460-5|pages=101–}}</ref>
 
I begyndelsen af vikingetiden blev årehuller i [[ræling]]en erstattet af åreholdere oven på rælingen,. hvilketDet gjorde det muligt at tage årene ud og opbevarelægge dem ombord på skibet, mens mandet sejlede for sejl. Det gav samtidig en bedre vinkel til at roroning. De største skibe kunne sejle med omkring 5-6 knob i timen for årer, og op mod 10 knob for sejl.<ref>Richard Hall, ''The World of the Vikings'' (New York, 2007), 55.</ref>
 
== Navigation ==
Med deresden teknologiske udvikling begyndte vikingerne at drage på flere og flere længere rejser over åbent hav, da deres skibe var mere sødygtige. For at være i stand til at finde vej over store åbne afstande var vikingerne nødt til at udvikle metoder til at navigere relativt præcist. Skibets kaptajn har hovedsageligt trukket på traditionel viden for at navigere. VikingerneDe brugte viden om [[tidevand]], tidspunktet for at sejleårstiden og landemærker til at navigere efter. Eksempelvis mener forskere at synetSynet af en [[hval]] har hjulpet vikingerne med at afgøre skibetes retningplacering, da hvaler lever i næringsrige områder, der typisk findes hvor landmasser sender dybtliggende havstrømme mod lavere områder, og synet af en hval har således fungeret som etværet tegn på, at land var nær.
 
[[File:Silfurberg.jpg|thumb|Vikingerne har muligvis benyttet sig af såkaldt [[solsten]] til at polarisere sollyset for at fastslå solens position i overskyet vejr.]]
 
Andre forskere har mener, at vikingerne også udviklede og benyttede mere avancerede hjælpemidler til at navigere efter, heriblandt brugen af solkompas.: En halv cirkelskive i træ, der er blevet fundfundet ved [[Narsarsuaq]] på [[Grønland]], syntes i første omgang at støtte denne [[hypotese]]. Yderliger undersøgelser afslørede, at der var varierende afstande mellem ridserne i skiven, og at den således ikke har kunnet fungere som et nøjagtigt kompas. Der er i stedet blevet foreslået, at det var en "bekendelsesskive" der blev brugt af præster til at tælle antallet af bekendelser i sognet.<ref>Hall, The World of the Vikings, 54.</ref> Ligeledes har forskere og historikere diskuteret brugen af såkaldte solsten til vikingernes navigation. En solsten er i stand til at polarisere lys, og der er derfor en muligt at afgøre en retning. Ved at vise, hvilke retning lysbølgerne [[Svingning|oscillerer]], har solsten mulighed for at vise solens placering selv når der er overskyet. Stenen ændrer farve baseret af retningen på lysbølgerne, men kun når den holdes i et område med direkte sollys. Således har mange forskere debateret polideligheden af solsten til at navigere efter, da den kun kan bruges i visse situationer.<ref>{{cite web|url=http://www.gi.alaska.edu/ScienceForum/ASF8/865.html|author=Oscar Noel and Sue Ann Bowling|title=Polar Navigation and the Sky Compass: Article #865|publisher=Alaska Science Forum|date=21 March 1988|access-date=24 November 2010}}</ref>
 
Sagaerne beretter i flere tilfælde om rejser, hvor vikingerne var "hafvilla" (forvirrede) — rejser som blev ramt af [[tåge]] eller dårligt vejr, hvor de fuldstændigt mistede retningsfornemmelsen. Denne beskrivelse indikerer, at de ikke brugte solsten, når solen var dækket. YdermereMere forvirringenforvirring somder opstod, når vinden dødelagde indikeresig, indikerer, at vikingerne afhang afbrugte fremherskende vinde til at navigere efter, som det også må antages, hvis deres evner til at navigere hovedsageligt var baseret på traditionel viden om havstrømme og vinde.<ref>Hafvilla: A Note on Norse Navigation, G. J. Marcus, ''Speculum'', Vol. 30, No. 4 (Oct., 1955), pp. 601-605, Published by: Medieval Academy of America, URL: http://www.jstor.org/stable/2849616 (accessed November 02, 2011).</ref>
 
== Kultur og traditioner ==
En af vikingernes ritualer var at begrave deres afdødedøde høvding [[Skibsbegravelse|ombord på vedkomneshans skib]]. Den dødes lig villeLiget bliver placeret på skibet og, iklædt de bedste klæder og med sin mest værdifulde egendele. Dette kunne inkludereejendele: høvdingens hest, en trofsattrofast jagthund og i flere tilfælde også [[træl]]le og lignende hushold, som blev ofret og begravet med den afdøde. Vikingerne troede på, at den døde herefter ville sejle til efterlivet. Et eksempel på en skibsbegravelse blev udgravet nær den danske landsby [[Ladby (Fyn)|Ladby]] på [[Fyn]], hvor man i en [[gravhøj]] fandt [[ladbyskibet]] i 1937. [[Hedeby skibsgrav]] er et andet eksempel på en skibsbegravelse, hvor man i 1908 fandt en [[langskib]] og tre begravelser i en gravhøj.
 
Skibsbegravelse er en gammel tradition i Skandinavien, der strækker sig tilbage til [[nordisk jernalder]], hvilket også ses ved [[Hjortspringsbåden]] (400-300 f.v.tKr.) og [[Nydambåden]] (200-450 e.v.tKr.). Skibe og vandområder som [[mose]]r har haft en vigtig rituel betydning i den nordiske kultur siden [[nordisk bronzealder]].
 
== Kendte vikingeskibe ==
Anonym bruger