Gottfried Semper: Forskelle mellem versioner

Semper blev [[1822]] student i [[Göttingen]], hvor han studerede [[matematik]] hos [[Carl Friedrich Gauss]] samt [[filologi]] og [[kunsthistorie]] hos [[Karl Otfried Müller]]. Fra [[1825]] studerede han arkitektur i [[München]], men rejste i [[1826]] til [[Paris]], hvor han [[1827]]-[[1830]] studerede hos [[Franz Christian Gau]]. Efter en studierejse til [[Italien]] og [[Grækenland]] vendte han i [[1832]] tilbage til Tyskland, hvor han fremsatte en teori om, at gudebillederne i det antikke Grækenland og i [[Romerriget|Rom]] måtte have været maledebemalede, og at templerne ligeledes måtte have været farvestrålende. Det gav anledning til en heftig og langvarig debat. Den senere forskning har støttet Semper i hans teori.

På [[Karl Friedrich Schinkel]]s anbefaling blev Semper i [[1834]] ansat som professor i arkitektur ved akademiet i Dresden. Væksten i byen gav Semper mulighed for at udfolde sit talent. Han byggede først en [[synagoge]] (1838-40) og i [[1841]] teatret [[Semperoper]], som harmonerer fint med den nærliggende hofkirkes [[barok]]stil.

I [[1871]] flyttede Semperhan til [[Wien]] for at deltage i opførelsen af en række monumentale bygningsværker på [[Ringstraße]]. Sammen med [[Karl von Hasenauer]] skulle han stå for opførelsen af [[Naturhistorisk Museum Wien]] og [[Kunsthistorisk Museum Wien]], men det kom til flere og flere uoverensstemmelser mellem de to arkitekter, og i [[1876]] forlod Semper projektet.