Aleksandr Nevskij: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Alexander Nevsky, Russian School 19th-20th century.jpg|thumb|AlexanderAleksandr Nevskij]]

'''Sankt AleksanderAleksandr Nevskij''' ({{lang-ru|Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский}}, {{Lit|Aleksandr Jaroslavitsj Nevskij}}) ([[30. maj]] [[1220]]-[[14. november]] [[1263]]) var storfyrste af [[Republikken Novgorod|Novgorod]] og [[Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal|Vladimir]] i en af de vanskeligste epoker i [[Ruslands historie]]. Han fremstilles ofte som en frontskikkelse i middelalderens Rusland og er kendt for at have ledet store militære sejre over invaderende [[Tyskland|tyske]] hære og [[Den Gyldne Horde]]. Han var far til grundlæggeren af [[Storfyrstendømmet Moskva]], [[Daniel af Moskva]].

AleksanderAleksandr blev født i [[Pereslavl-Zalesskij]] som fjerde søn af fyrst [[Jaroslav Vsevolodovitsj]] og så ikke ud til at ville komme på tronen. I [[1236]] blev AleksanderAleksandr alligevel valgt af novgoroderne som fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod [[Sverige|svenskerne]] og tyskerne.

Efter at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne [[Izjora]] og [[Neva]] mødtes, den [[15. juli]] [[1240]], angreb AleksanderAleksandr med sin lille hær og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden [[Slaget ved Neva]], og på grund af hans militære triumf fik den 19-årige AleksanderAleksandr tilnavnet ''Nevskij'', som betyder ''fra Neva''. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af [[Gardarige|Kievriget]] og styrkede AleksandersAleksandrs politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til [[bojar]]erne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.

Efter at [[Pskov]] var blevet invaderet af hærgende, [[livland]]ske ridderne, sendte Novogorods autoriteter bud efter AleksanderAleksandr. I foråret [[1241]] kom han tilbage fra sit eksil, samlede en hær og drev livonerne ud. AleksanderAleksandr og hans mænd kæmpede mod det godt trænede livlandske [[kavaleri]] ledet af Hermann, broder til [[Albert af Riga]]. AleksanderAleksandr og hans hær mødte fjenden på isen af søen [[Tsjudskoje]], og knuste ridderne i [[Slaget på isen]] den [[5. april]] [[1242]].

AlexandersAleksandrs sejr er en betydelig begivenhed i europæisk middelalderhistorie. Russiske infanterister havde omringet og slået en hær af riddere med tykke rustninger og heste længe før vesteuropæerne lærte, hvordan infanteri kunne slå et kavaleri. De russiske krønikers dødstal varierer kraftigt fra bare nogle få døde livlændinge til flere hundrede.

Efter den livlandske invasion fortsatte AleksanderAleksandr med at styrke Novgorods position i nordvest. Han sørgede også for at sende diplomater til [[Norge]], og som et resultat heraf blev der indgået den første fredsaftale mellem Rusland og Norge i [[1251]]. AleksanderAleksandr førte sin hær til [[Finland]] og dermed mod svenskerne, som havde prøvet at adskille [[Rusland]] og [[Østersøen]] i [[1256]].

AleksanderAleksandr udmærkede sig ved at være en langsynet politiker. Han afslog ethvert forslag fra Rom om, at han måtte erklære krig mod [[Den Gyldne Horde]], fordi han forstod, hvor meningsløs en krig mod [[tatarer]]ne var i en tid, hvor tatarerne stod i en så stærk position.