Runealfabet: Forskelle mellem versioner

Baggrunden for deres udvikling er også usikker, men det ser ikke ud til, at det skete på grundlag af økonomiske og administrative behov. [[Preben Meulengracht Sørensen]] har foreslået, at grunden muligvis kan have været et ønske om at markere politisk uafhængighed over for Romerriget ved at have et eget skriftsprog. Samtidig fandtes der ikke et behov for et egentligt skriftsprog i Norden før omkring religionsskiftet. <ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 39</ref> Der er i al væsentlighed tre teser:

* 1. Den græske tese har ikke så mange tilhængere længere. Den antager som forbillede enten et arkaisk [[græske alfabet]] fra det 6. årh. f. Kr. eller en østgræsk [[minuskel]]skrift fra det 2. eller 3. årh. e. Kr. Kontakten skulle være sket i Sortehavsområdet. De nordiske runeindskrifter er imidlertid ældre end det tidspunkt, hvor goterne må antages at have befundet sig ved Sortehavet.{{kilde mangler|dato=Uge 41, 2009}}

* 3. Den etruskisk-norditaliske tese mener, at runerne er afledt af det [[etruskiske alfabet]] eller et andet af de alfabeter, der var i brug i Norditalien og i Alpeområdet i århundrederne før Kristi fødsel. Disse alfabeter er som det latinske afledt af det græske, men har særlige tegn og former. Tesen støtter sig først og fremmest på en indskrift på en hjelm fra [[Negau]]: ''Harigastiz fefakit'' "Harigastiz gjorde (den)". Indskriften fra det 3. eller 2. århundrede e. Kr. benytter et norditalisk alfabet, og verbet er oldlatin, men navnet er germansk. Tydningen af indskriften er dog omstridt.<br />Det vægtigste argument for den italisk-etruskiske tese er dog bogstavernes form, der er mere arkaiske end samtidens latinske og græske indskrifter. Bogstavernes skæve streger gør dem mere runeagtige. Der er desuden mange flere bogstaver, der ligner hinanden i runealfabetet og de norditaliske alfabeter, end med enten det latinske eller det græske alfabet. Problemet er, at tesen forudsætter, at runerne blev formet allerede omkring Kristi fødsel et sted i Alpeegnene, selv om der ikke er spor af skriften i området. De dukker først op i det 2. århundrede og fortrinsvis i Skandinavien.{{kilde mangler|dato=Uge 41, 2009}}