Marienborg (Møn): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 11:
Ved et salg af krongodset på Møn i 1769 købte bønderne ejendommen; men da de ikke kunne stille kaution, købte regimentskvartermester Fleischer fra [[Næstved]] i fællesskab med [[Magnus Bering Beringskjold]] den i stedet. Kort efter overtog Beringskjold alene ejendommen, som han senere navngav '''Marienborg''' efter sin hustru [[Marie Kirstine von Cappelen]]. Beringskjold solgte godset videre i [[1776]] til [[Charles François Bosc de la Calmette]], hvis søn [[Antoine Bosc de la Calmette]] overtog det efter hans død i [[1781]]. Gården kaldtes da '''Calmettenborg'''. Sønnen [[Charles Bosc de la Calmette]] overtog derefter godset, og efter hans død solgtes det i [[1821]] til den senere hofjægermester [[Peter Adolph Tutein]], som også købte den tørlagte [[Kostervig]]. Han opførte i [[1853]]-[[1855]] en ny hovedbygning med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt [[V.Th. Walther]]. I [[1888]] købtes stedet af hofjægermester [[Hemming Moltke]], som i [[1893]] nedrev den gamle hovedbygning fra Casper Moltkes tid og opførte med tårnet som forbindelse i stedet en ny bygning ved arkitekt [[Axel Berg]]. En brand ødelagde flere bygninger i [[1908]]. Moltkes enke [[Clara Moltke]] født Schnack overdrog godset i [[1948]] til sønnesønnen [[P.C.F.G Moltke]].
Marienborgs hovedbygning blev nedrevet [[1984]]. Forfatteren [[Elsa Gress]], som er begravet ved [[Damsholte Kirke]], boede fra [[1972]] i gartnerboligen i et hjørne af Marienborgs park og kæmpede forgæves mod nedrivningen, der dels skyldtes, at en renovering efter mange års forfald ville være for kostbar, dels høje arveafgifter. I 2015 blev [[Arbejdsrefugiet Villa Gress]] stiftet som et privat initiativ, og gartnerboligen har siden fungeret som arbejdssted og refugium for kreative.
== Ejere af Marienborg ==
| |||