Rutandet delfin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettet artikel med beskrivelse af arten.
(Ingen forskel)

Versionen fra 24. okt. 2006, 16:50

Den Rutandede Delfin (Steno bredanensis) er en relativt stor delfin, der kan findes i dybe varme og tropiske vande, over hele jorden.

Rutandet Delfin
Rutandet delfin, fra NOAA
Rutandet delfin, fra NOAA
Bevaringsstatus

Utilstrækkelige data
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Cetacea (Hvaler)
Familie Delphinidae (Delfiner)
Slægt Steno
Art S. bredanensis
Videnskabeligt artsnavn
Steno Bredanensis
Lesson 1828
Kort
Rutandet delfins udbredelse.
Rutandet delfins udbredelse.
Hjælp til læsning af taksobokse

Navngivning og opdagelse

Delfinen blev først beskrevet af Cuvier i 1823. Slægtsnavnet Steno, hvor denne art er det eneste medlem, stammer fra Græsk og betyder 'tynd', og refererer til dens næb. Det tynde næb er en af de definerende karakteristika ved denne art. Det almene navn refererer til de tynde linjer af emalje der løber vertikalt ned af delfinens tænder.

Fysisk beskrivelse

De primære beskrivende træk ved denne art er dens konisk formede hoved og slanke næb. Lufferne er placeret længere tilbage end andre lignende delfiner. Til vands kan den forveksles med Langnæbbet delfin, Pantropisk plettet delfin og Øresvin. Rygfinnen er fremtrædende.

Læberne, halsen og maven er lyserød-hvid. Flankerne er lysegrå og ryggen samt rygfinennen er en meget mørkere grå. Delfinen vokser op til en længde på ca. 2,5 m og vejer omtrent 150 kg.

Arten er meget social. Gruppestørrelserne er normalt op til halvtreds og kan blive så store som hundrede individer. Delfinen er ikke blevet set ridende på skibes bovbølger, men de har det med at "skimme" - svømme med deres hovede og kinder over vandoverfladen.

Population og distribution

Distributionen og populationen af den Rutandede delfin er ikke velkendt. Det meste af forskningen er foregået i det østlige Stillehav hvor befolknings estimaterne er på ca. 150.000. Der har været adskillige rapporter fra andre varme have, somregel p.g.a. bifangst. Ukendte mængder af arten befinder sig i Middelhavet, Atlanterhavet og Karibien, det Indiske Ocean samt Stillehavet. De fleste observationer er foretaget på dybt vand, langt fra kontinentalsoklen.

Konservation

Arten er ikke direkte truet af menneskelige aktiviteter. Nogle få individer bliver harpuneret af Japanske fiskere. Andre bliver ofre for bifangst og drivnet. Især tunfiskere fanger dem.