Radikale Venstre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot:ændre tomme url til tag ref
opdateret medlemstal, økonomi og partihistorie, indsat nogle kilde mangler-skabeloner
Linje 15:
|partiavis = [[Radikal Politik]]
|hovedkontor = [[Christiansborg]]<br />1240 København K
|medlemstal = 7.000 (pr. 2015) <ref name=ft>[http://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/parti_hvor-mange-medlemmer-har-de-politiske-partier Hvor mange medlemmer har de politiske partier? Folketingets hjemmeside, besøgt 4. november 2017.]</ref>
|medlemstal = 7.600 (pr. september 2013) <ref>[http://www.information.dk/472401 Medlemmerne siver fra regeringspartierne] ''[[Dagbladet Information|Information]]'' 17. september 2013</ref>
| ungdomsorganisation = [[Radikal Ungdom]]
| studenterorganisation =
Linje 35:
|website = [http://www.radikale.dk radikale.dk] & [http://www.radikale.net radikale.net]
}}
'''Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti)''' (tidl. Det Radikale Venstre, i pressen oftest blot '''De Radikale''', fork. '''RV''', '''R''' eller '''B''') er et [[socialliberalisme|socialliberalt]] [[Danmark|dansk]] [[politisk parti]], der ofte indtagerhar indtaget en nøglerolle i [[Folketinget]]. Partiets politiske leder har siden september [[2014]] været [[Morten Østergaard]], der var [[Økonomi- og Indenrigsministeriet|økonomi- og indenrigsminister]] i [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt II]].
 
== Historie ==
Linje 43:
 
=== Regeringsdeltagelser ===
Partiet har grundet sin politiske position på midten og en overvejende pragmatisk indstilling haft en afgørende rolle i [[regering]]sdannelsen i Danmark i det meste af det [[20. århundrede]], som "tungen på vægtskålen", der kunne afgøre, om landet skulle have en [[borgerlig]] eller socialdemokratisk regering. Med etableringen af VKO-flertallet ved [[Folketingsvalg 2001|folketingsvalget i 2001]] mistede de Radikale denne postionposition og havde i de følgende år ganske lidt indflydelse,. men deDe genvandt deres centrale rolle i dansk politik ved valget i 2011, men mistede den igen i 2015.
 
=== Regeringsbærende parti ===
De Radikale var dannet som opposition til Venstre, der var datidens klart mest dominerende parti, og de allierede sig fra starten med Socialdemokratiet mod Venstre. De Radikale dannede regering i [[1909]]-[[1910]] og [[1913]]-[[1920]] med [[Carl Theodor Zahle]] som [[konseilspræsident]] og [[Socialdemokratiet]] som [[støtteparti]]. Grunden til, at Socialdemokraterne ikke kom med i regeringerne var, at de var skeptiske overfor at overtage ansvaret for den borgerlige stat.
De Radikale gennemførte under [[Første Verdenskrig]] en kraftig udbygning af den statlige styring af økonomien med indenrigsminister [[Ove Rode]] og finansminister [[Edvard Brandes]] som hovedmænd. Mens udenrigsminister [[Erik Scavenius]] sikrede Danmark mod at blive besat af [[Tyskland]] ved behændige dipomatiske manøvrer{{Kilde mangler|dato=november 2017}}. Efter krigen stod partiet fast på, at Danmark ikke skulle indlemme [[Flensborg]], som mange borgerlige og kongehuset ønskede,. detteDette førte til [[Påskekrisen]], hvor ministeriet Zahle blev afskediget af kong [[Christian 10.]]. Ved det efterfølgende valg tabte partiet regeringsmagten til Venstre.
[[Socialdemokratiet]] som [[støtteparti]]. Grunden til, at Socialdemokraterne ikke kom med i regeringerne var, at de var skeptiske overfor at overtage ansvaret for den borgerlige stat.
De Radikale gennemførte under [[Første Verdenskrig]] en kraftig udbygning af den statlige styring af økonomien med indenrigsminister [[Ove Rode]] og finansminister [[Edvard Brandes]] som hovedmænd. Mens udenrigsminister [[Erik Scavenius]] sikrede Danmark mod at blive besat af [[Tyskland]] ved behændige dipomatiske manøvrer. Efter krigen stod partiet fast på, at Danmark ikke skulle indlemme [[Flensborg]], som mange borgerlige og kongehuset ønskede, dette førte til [[Påskekrisen]], hvor ministeriet Zahle blev afskediget af kong [[Christian 10.]]. Ved det efterfølgende valg tabte partiet regeringsmagten til Venstre.
 
=== Juniorpartner i Thorvald Staunings regeringer ===
Ved valget i 1924 fik SR-alliancen igen flertal. Socialdemokratiet blev landets størrste parti og dermed det naturlige statsministerparti, og de Radikale gled ind i rollen som støtteparti.
I [[1929]]-[[1940]] var De Radikale med i Staunings[[Thorvald Stauning]]s SR-reginger med [[Peter Munch]] som en markant udenrigsminister. Partiet sikrede en kraftig indskrænkning af hær og flåde, da det ikke mente, at Danmark kunne forsvares militært.
 
=== Samarbejdspolitikken ===
Under [[Anden Verdenskrig]] indgik De Radikale sammen med de tre øvrige gamle partier i en national [[samlingsregering]], først under [[Thorvald Stauning]]s og siden [[Vilhelm Buhl]]s ledelse, menog fra 1942 til [[augustoprøret|29. august 1943]] med tidligere udenrigsminister [[Erik Scavenius]] som statsminister. Scavenius stod for en afvisende kurs overfor [[modstandsbevægelsen]] og en høj grad af tilpasning til tyske krav og kom efter krigen til at stå som symbolet på [[samarbejdspolitikken]].
 
=== NATO-modstand og opbygningen af velfærdsstaten ===
De Radikale indtrådte efter krigen i en friere rolle som støtteparti for socialdemokratiske regeringer i 1947-50 og 1953-57. En af årsagerne til at partiet ikke kom i regering i denne periode var, at de gik ind for dansk neutralitet iunder [[den kolde krig]] og var modstandere af Danmarks tilslutning til [[NATO]] underi [[1949]].
I [[1957]] indtrådte De Radikale i en flertalsregering med Socialdemokratiet og [[Retsforbundet]] (den såkaldte "ABE-regering"), og detpartiet fortsatte med at sidde i regering med Socialdemokratiet til 1964-valget.
 
=== VKR-regeringen ===
Socialdemokratiets samarbejde med SF i [[Røde Kabinet|Det Røde Kabinet]] 1966-67, fik imidlertid De Radikale titil at skifte side. Efter en valgsejr i 1968 gik partiet med i [[VKR-regeringen]], der sad 1968-71 med den radikale leder [[Hilmar Baunsgaard]] som statsminister.
Op gennem [[1970'erne]] fungerede De Radikale som støtteparti til [[Anker Jørgensen]]s socialdemokratiske regeringer, hvis økonomiske politik partiet dog i stigende grad fandt uansvarlig.
Da Anker Jørgensen gik af i 1982, pegede partiet derfor på den konservative leder [[Poul Schlüter]] som statsminister og støttede dennes borgerlige regeringer og deres økonomiske genopretningspolitik op gennem [[1980'erne]] samtidig med, at de var en del af det såkaldt alternative sikkerhedspolitiske flertal, der gennemtvang [[fodnotepolitikken]] i NATO.
Line 68 ⟶ 67:
 
=== Ny SR-regering ===
PartietEfter varat medPoul tilSchlüter atgik vælteaf Poulsom Schlüterfølge af [[Tamilsagen]] i 1993, støttede de radikale dannelsen af en socialdemokratisk ledet regering og var [[1993]]-[[2001]] med i [[Poul Nyrup Rasmussen]]s socialdemokratiskregeringer, lededehvor regeringer ogdet var med til at gennemføre flere arbejdsmarkedsreformer og en [[skattereform]].
 
=== I opposition ===
I 2001 gik partiet til valg på at fortsætte regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne og oplevede en fremgang fra syv til ni mandater, men det var ikke nok til at sikre flertallet bag SR-regeringen. Situationen gentog sig ved [[Folketingsvalg 2005|folketingsvalget i 2005]], hvor Radikale Venstre dog oplevede sin største fremgang isiden nyere tid1960'erne – fra ni til 17 mandater.
 
I forbindelse med 2005-valget lykkedes det fortiltrak De Radikale atifølge tiltrækkeundersøgelser flere skuffede vælgere fra den socialdemokratiske venstrefløj. Dette var et paradoks, eftersom partiet siden midten af [[1990'erne]] har påtaget sig tiltagende [[neoliberalisme|højreorienterede]] standpunkter på det [[fordelingspolitik|fordelingspolitiske]] område. Samfundsforsker [[Johannes Andersen (samfundsforsker)|Johannes Andersen]] har forklaret det med, at vælgerne enten ikke har været optaget af den fordelingspolitikken, eller at udlændinge-, rets- og uddannelsespolitik bare betyder mere for dem.<ref>[http://www.ugebreveta4.dk/2006/19/Baggrundoganalyse/Ethojredrejetpartimedvenstredrejedevaelgere.aspx Ugebrevet A4, nr. 19/2006]</ref>
 
=== Ny kurs – ny leder ===
I [[2006]] udløste flere politiske uenigheder mellem De Radikale og Socialdemokraterne et såkaldt "frihedsbrev" fra Radikale Venstre – hvor partiet gav udtryk for at man ville have en radikalt ledet regering og hverken støtte en regering under [[Anders Fogh Rasmussen]] eller [[Helle Thorning-Schmidt]]. Der var dog ikke ret stor opbakning til den radikale strategi, der blev kaldt ''Den anden vej'', og i løbet af [[2006]] tabte partiet hastigt tilslutning i [[meningsmåling]]erne. Internt var der ikke udelt begejstring for den nye kurs. En gruppe i partiet, anført af [[Naser Khader]], krævede, at partiet vendte tilbage til sin klassiske position på midten, hvor man ikke på forhånd erklærede sin støtte til en socialdemokratisk eller borgerlig regering. Uroen førte til, at Khader sammen med partiets [[europaparlamentsmedlem]] [[Anders Samuelsen]] forlod partiet og dannede [[Ny Alliance]]. Det blev startskuddet til et opgør med den linje partiet – og især [[Marianne Jelved]] – havde stået for. Flere kommentatorer opfordrede Jelved til at gå af, og den [[15. juni]] overtog Margrethe Vestager så det politiske lederskab efter at have stået i spidsen for at redefinere partiets politiske kurs. 8. oktober 2008 forlod [[Simon Emil Ammitzbøll]] partiet efter uenigheder med Vestager.
 
Ved [[Folketingsvalg 2007|folketingsvalget i november 2007]] gik partiet tilbage til de mere "normale" 9 mandater, og den parlamentariske situation var uændret, idet [[Venstre]], [[Konservative]] og [[Dansk Folkeparti]] stadig kunne mønstre et flertal bag sig i Folketinget.
 
=== RadikaltNy comebackop- og nedtur ===
Ved [[Folketingsvalg 2011|folketingsvalget i 2011]] fik Radikale Venstre næsten fordoblet sit mandattal sammenlignet med det forrige valg. Partiet fik 17 mandater som i 2005 og blev større end Socialdemokraternes foretrukne regeringspartner, [[Socialistisk Folkeparti]], der et år forinden havde stået til 30 mandater. Efter valget dannede De Radikale regering med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Ifølge medierne lykkedes det i denne sammenhæng partiet at få gennemført det meste af sit program, mens Socialdemokraterne og især SF måtte bøje sig for De Radikale{{Kilde mangler|dato=november 2017}}. I 2014 skiftede partiet igen leder, da Morten Østergaard tog over efter Margrethe Vestager, der blev [[EU-kommissær]]. Zigzagkursen ved folketingsvalgene fortsatte i 2015, hvor de radikale atter gik tilbage, nu til 8 mandater.
 
=== Folkeafstemningen om retsforbeholdet ===
Ved [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet]] den 3. december 2015 anbefalede Radikale Venstre et ja.<ref>https://www.radikale.dk/content/nej-til-retsforbehold-ja-til-samarbejde</ref>
 
== Historisk tilslutning ==
[[File:Historiske radikale stemmetal.jpg|right|Bemærk at ved folketingsvalget i 1915 blev der i langt de fleste valgkredse afholdt fredsvalg. Derfor er stemmetallene ikke opgjort, men opgørelsen af stemmeandelen er i stedet baseret på mandatandelen: 31 af 114 mandater.]]Partiet har haft sine vælgermæssige storhedstider i perioden kort efter dannelsen og i slutningen af [[1960'erne]] og starten af [[1970'erne]].
 
Største tilslutning hidtil var ved [[Folketingsvalg 1918|folketingsvalget i 1918]] med 21,3% af stemmerne. Siden har partiet typisk haft en tilslutning på 5-10%, men nåede enet højdepunkt på 15,0% ved [[Folketingsvalg 1968|valget i 1968]], og 14,4% ved [[Folketingsvalg 1971|valget i 1971]] og 11,2% ved [[Folketingsvalg 1973|valget i 1973]] under politisk ledelse af [[Hilmar Baunsgaard]] som var statsminister i [[Regeringen Hilmar Baunsgaard|en regering med Venstre og Det Konservative Folkeparti]] fra 1968 til 1971.
 
Et foreløbigt lavpunkt blev nået kort efter denne storhedstid ved [[Folketingsvalg 1977|valget i 1977]] hvor andelen blev på 3,6% stemmerne, nu under politisk ledelse af [[Svend Haugaard]]. KunPartiets dårligste resultat nogensinde var ved [[Folketingsvalg 1990|valget i 1990]], under politisk ledelse af [[Niels Helveg Petersen]] og efter deltagelse i endnu en VKR-regering fra 1988-1990, harhvor partiet medopnåede 3,5 % opnåetaf lavere tilslutningstemmerne.
 
(Bemærk at ved [[Folketingsvalg 1915|folketingsvalget i 1915]] blev der i langt de fleste valgkredse afholdt fredsvalg. Derfor er stemmetallene ikke opgjort, men opgørelsen af stemmeandelen er i stedet baseret på mandatandelen: 31 af 114 mandater).
Line 101 ⟶ 97:
Partiets [[ungdomsorganisation]] er [[Radikal Ungdom af 1994|Radikal Ungdom]].
 
Medlemstallet var ca. 30.000 i [[1960'erne]], og efter at have været nede omkring 5.000 medlemmer i [[1980'erne]] og [[1990'erne]] har partiet i de senere år stabiliserethaft sigi omkringstørrelsesordenen 7.000-9.000 medlemmer.
 
Medlemstal
* 2015: 7.000<ref name=ft/>
* 2013: 7.500
* 2012: 9.100
Line 119 ⟶ 116:
 
== Økonomi ==
 
=== Frivillige bidrag ===
 
Radikale Venstre har i sit 20102015-regnskab<ref name="tilskud">Offentliggjort af Folketinget: [http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materialepdf/Pdf_download_direkteom_folketinget/Regnskaberregnskaber/Partiregnskaberpartiregnskaber/20102015/samlet_0106-11.pdfrv.ashx Radikale Venstres Landsforbund. Årsrapport 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 4. november 2017.]</ref> opgivet at have modtaget private bidrag på 9,8 mio. kr. Heraf har partiet modtaget bidrag for over 20.000 kroner fra i alt 9 virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, heriblandt:
 
* [[A.P. Møller - Mærsk]]
*[[Socialdemokraterne]]
* [[Dansk Arbejdsgiverforening]]
*[[Hermod Lannungs Fond]]
* [[Dansk Erhverv]]
*Støtteforeningen Fremsyn
* [[A.P. Møller -Dansk MærskIndustri]]
* [[Hermod Lannungs Fond]]
*[[Dansk Arbejdsgiverforening]]
* [[Fremstillingsindustrien]]
* [[Industriens Arbejdsgivere i København]]
* [[Kjeld Kirk Kristiansen]]
 
== Statsministre ==
* [[Carl Theodor Zahle]], Statsminister 1909-1910 og 1913-1920, Justitsminister 1929-1935
* [[Erik Scavenius]], Statsminister 1942-1945 (I praksis dog kun til d. 29. august 1943). Han var ikke medlem af det Radikale Venstre som statsminister, da han havde meldt sig ud i 1932, Udenrigsminister 1909-1910, 1913-1920 og 1940-45.
* [[Hilmar Baunsgaard]], Statsminister 1968-1971, Handelsminister 1961-1964
 
*Derudover var også [[Erik Scavenius]], Statsministerstatsminister 1942-1945 (Ii praksis dog kun til d. 29. august 1943)., en tidligere radikal politiker og udenrigsminister. Han var dog ikke medlem af detradikal i Radikalesin Venstreperiode som statsminister, da han havde meldtudmeldt sig udaf partiet i 1932, Udenrigsminister 1909-1910, 1913-1920 og 1940-45.
== Andre ministerposter ==
* [[Edvard Brandes]], Finansminister 1909-1910 og 1913-1920