Wikipedia

Mormonens offer: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: tilføj wikidata = alle og ingen_wikidata parametre
småret
Linje 35:
'''''Mormonens Offer''''' er en [[Danmark|dansk]] [[stumfilm]] fra [[1911]], instrueret af [[August Blom]] og produceret af [[Nordisk Film|Nordisk Film Kompagni]].
 
Filmen indgik i rækken af film omkring temaet:om unge hvide troskyldige piger, der blev kidnappet og holdt fanget og i overhængende fare for at blive seksuelt forulempet. Nordisk Film havde allerede i [[1907]] produceret filmen ''[[Den hvide slavinde]]'', og i [[1910]] filmene ''[[Den hvide slavehandel]]'' samtog ''[[Den hvide slavehandels sidste offer]]''. Nordisk Film insisterede på, at de udelukkende lavede filmene for at belyse det sociale problem med [[hvid slavehandel]] – om end filmenes mange letpåklædte kvinder i udfordrende positurer syntes nok så meget syntes at have været selskabets fokus.
 
Filmen omhandler en smuk ung pige, der først betages af og senere tvinges til at følge en amerikansk [[mormon]]præst til [[Utah]], hvor han vil indlemme hende i sit [[harem]] af koner. Filmen og programmaterialet indeholder meget kritisk omtale af kirkenmormoner, [[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige]] (mormoner) som beskrives som en beskæmmende [[hedenskab|hedensk]] vildfarelse bygget på magt og sekterisk fanatisme og en falsk profet samt ikke mindst [[flerkoneri]].
 
== Modtagelse ==
{{citat2|<center>'''Mormonens Offer'''.<br />'''''Et Drama om Kærlighed og sekterisk Fanatisme.'''''<br />Dette spændende virkningsfulde Nutids-Skuespil, som belyser den af "de sidste Dages Hellige" iværksatte hensynsløse Propaganda, er en af Filmkunstens store Verdens-Succes'er</center>|Fotorama programtekst}}
Filmen blev en verdenssucces, men mest på grund af den populære verdensstjerne [[Valdemar Psilander]] – som spillede skurk (dvs. mormon). Efterspørgslen var så stor at Nordisk Film måtte lave et ekstra oplag og det engelske filmblad ''Bioscope'' skrev: ''"Denne store vinder skaber et rekordpublikum"''<ref>''"This Great Winner Creates a Record Booking"'', Bioscope 8, 5. oktober, 1911</ref>, mens det amerikanske filmblad ''The Moving Picture News'' skrev om filmen at den: ''"Ingen ligemand har som pengemaskine"''<ref>''" HAS NO EQUAL AS A MONEY- MAKER"'', The Moving Picture World 11, artikel: Great Northern Special Feature Film Company, 27. januar 1912</ref>.
 
Ikke overraskende modtog kirken [[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige]] (LDS) filmen meget dårligt. Da det blevden erfareterfarede at filmen var på vej til USA (premiere februar 1912), blev der iværksat en kampagne gennem ''National Board of Censorship'' for at få filmen forbudt eller censureret. Det lykkedes da også LDSdem at få ''National Board of Censorship'' til at kræve at alle referencer til mormoner slettet fra filmen, før den kunne udgives på det amerikanske marked. Men eftersomda dette organ kun havde ringe indflydelse, og på trods af at Nordisk Film havde som officiel politik at de ville følge dets beslutninger, blev filmen sendt ud på det amerikanske marked uden ændringer. Filmen blev alligevel forbudt i Utah, hvor den blev opfattet som anti-mormonsk propaganda og som den første anti-mormonske film<ref>{{en sprog}} [http://www.i4m.com/think/history/mormon_history.htm Great Moments in LDS Mormon Church History]</ref>. Statens [[guvernør]]en udtalte at de danske filmskabere "kun blev overgået af deres pervertering af sandheden ved deres absurditet"<ref>"only exceeded in their perversion of the truth by their absurdity,"</ref>.
 
== Handling ==
Linje 50:
Direktør Gram har med sin familie, sønnen Olaf ([[Henry Seemann]]), datteren Nina ([[Clara Wieth]]) samt hendes forlovede Sven Berg ([[Carlo Wieth]]), slået sig ned på et luksuriøst badehotel.
 
En aften de sidder og hygger sig udenfor, introducerer en ung amerikaner – Andrew Larsson ([[Valdemar Psilander]]) – sig for selskabet. Amerikaneren, der er mormonpræst, bliver straks betaget af den unge og meget smukke Nina – og hendehun af ham. ''Nina'' holder dog meget af sin forlovede, men han har forsømt hende og bruger al sin tid på sine sportsinteresser i stedet for hende. Så hun bruger mere og mere tid med denne mærkværdigt fascinerende amerikaner i stedet. Og snart har han fået hende så meget i sin vold at hun – halt i ekstase, halvt i hypnotisk trance – går med til at rejse med ham tilbage til [[Utah]].
 
Straks de er flygtet, isætter hendes broder og forlovede straks en eftersøgning. Men mormonpræsten Andrew formår alligevel at snige sig om bord på et [[dampskib]] til Amerika. Men vel om bord på skibet bliver pigen pludselig tvivlrådighed og får hjemve. Hun trygler da Andrew om lov til at vende hjem igen, men han er besat af den unge piges skønhed og vil ikke slippe hende fri for noget i verden. Olaf og Sven prøver at kontakte dampskibet ved hjælp af et telegram, men Andrew overfalder skibets telegrafist så hans skandaløse forehavende ikke bliver afsløret. Snart ankommer skibet til Amerika og Andrew med sit bytte fortsætter til [[Salt Lake City|Saltsøstaden]] i Utah, hvor han spærrer den stakkels pige ind i hendes "[[boudoir]]". Imidlertid fatter husets husbestyrerinde Nancy ([[Emilie Sannom]]) medlidenhed med Nina, men et forsøg på at sætte hende fri mislykkes da de bliver opdaget af Andrew. Samtidigt er Olaf og Sven ankommet til byen, og henvender sig straks ved Andrews hus for at få udleveret pigen. Imidlertid snyder Andrew dem til at tro hun er andetsteds, og mens de farer rundt i byen til ingen verdens nyttet, gemmer han Nina af vejen i en mørk og skummel kælder der kun kan nås gennem en hemmelig gang og lem. Rasende over at være blevet snydt vender Olaf og Sven nu tilbage og trænger ind i Andews hus, men kan ikke finde Nina nogetsteds og Andrew bedyrer sin uskyld. Heldigvis får Nina ved et tilfælde trykket på en hemmelig knap, der åbner lemmen til hendes fangehul. Sven får hende befriet og lover for fremtiden aldrig igen at forsømme hende for sine sportsinteresser. I sidste scene forsøger Andrew at dræbe Nina, men bliver forhindret af Sven og kommer i stedet til at skyde sig selv.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Mormonens_offer"