Åbn hovedmenuen

Ændringer

1.632 bytes fjernet ,  for 2 år siden
opdateret en række oplysninger, skiftet logo til det mere almindeligt anvendte, sprogret, fjernet nogle perifere informationer, ændret afsnitsrækkefølge, fjernet POV-skabelon, hvis årsag, så vidt jeg kan se, ikke længere er aktuel
{{POV|dato=juni 2013}}
{{Politisk parti
|partinavn_dansk = SF – Socialistisk Folkeparti
|partinavn_officielt = SF - Socialistisk Folkeparti
|logo = [[File:TheSF greenlogo SF100 Logo100 20.jpg|300px|SF's grønne logo]]png
|farvekode = red
|partileder =
|partiavis = [[F!]]
|hovedkontor = [[Christiansborg]]<br />1240 [[København]] K
|medlemstal = 98.280457 (18. februar 20142015)<ref name=ft>[http://politikenwww.ft.dk/indlandda/politik/ECE2222268ofte-stillede-spoergsmaal/medlemmerneparti_hvor-fortsaettermange-medmedlemmer-athar-flygtede-frapolitiske-sf/partier MedlemmerneHvor fortsættermange medmedlemmer athar flygtede frapolitiske SF]partier? ''[[Politiken]]''Folketingets hjemmeside, besøgt 285. februarnovember 20142017.]</ref>
|ungdomsorganisation = [[SFU]]
|studenterorganisation =
|pladser3navn = [[regionsråd]]ene
|pladser3 = {{Composition bar|10|205|hex=#C00418}}
|ideologi = [[Folkesocialisme]], [[Demokratisk socialisme]]<ref name="love">[http://www.sf.dk/uploads/media_items/sf-s-love-2011.original.pdf SFs love af 2011]</ref>, [[Grøn ideologipolitik]]<ref name=autogeneret1Nordsieck>[http://www.parties-and-elections.eu/denmark.html Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck]</ref>, [[Økologisme]] [[Grøn politik]]
|placering = [[Centrum-venstre]] til [[Venstreorienteret|Venstrefløj]]<ref name="Politisk placering">Martin Ingemann Hansen: [http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf Fordelings- og værdipolitik] udgivet af Systime. Besøgt 30. januar 2010.</ref>
|international = Ingen
|norden = [[Nordisk Grønne Venstre Alliance]]
|website = http://www.sf.dk/
}}
'''SF – Socialistisk Folkeparti''' er et [[Danmark|dansk]] [[venstreorienteret]] [[politisk parti]], hvis [[ideologi]]ske udgangspunkt, som navnet antyder, er opbygget omkring [[socialisme]] eller mere specifikt [[folkesocialisme]], inspireret af [[demokratisk socialisme]]<ref name="love"/> og [[grøn ideologi|grøn politik]].<ref name=autogeneret1 Nordsieck/>
 
Partiet blev dannet i 1959 af det [[DKP]]-ekskluderede medlem, [[Aksel Larsen]], som mente, at man skulle indføre [[socialisme]] via den demokratiske vej og uden diktater fra [[Sovjetunionen]]. I starten var fokus i høj grad på [[økonomi]] og [[nedrustning]], men ad åre fik partiet flere mærkesager som f.eks. [[miljø]], [[uddannelse]], [[ligestilling]] og [[menneskerettighed]]er.
 
Partiet har været støtteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens løb, startende med "[[Røde Kabinet|Det røde Kabinet]]" i 1966-67. Vælgermæssigt har det haft tre højdepunkter, hvor partiet opnåede mere end 10 % af stemmerne, efterfulgt af bølgedale: Første gang ved [[folketingsvalget 1966]] under Aksel Larsen, anden gang i en årrække i 1980'erne med [[Gert Petersen]] som formand, og tredje gang ved [[folketingsvalget 2007]] under den relativt nyvalgte formand [[Villy Søvndal]].
Partiet gennemgik i den sidste halvdel af 00'erne en modernisering, som nogle politiske kommentatorer mener, har rykket partiet mod højre.<ref>{{cite news | first = Peter | last = Mogensen | authorlink = Peter Mogensen | title = SF går til højre – vælgerne følger med | date = 2010-04-19 | url = http://blog.politiken.dk/mogensen/2010/04/19/sf-gar-til-h%C3%B8jre-%E2%80%93-v%C3%A6lgerne-f%C3%B8lger-med/ | work = Politiken | accessdate = 2010-05-28}}</ref> I hvert fald er der bred enighed om, at partiet blev "regeringsdueligt" på grund af et forbedret forhold til [[Socialdemokratiet]], som medførte partiets deltagelse i Helle Thorning-Schmidts første regering. Siden [[13. februar]] [[2014]] har [[Pia Olsen Dyhr]] været formand.
 
Villy Søvndal arbejdede målbevidst for at gøre SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit ønske, da SF sammen med Socialdemokratiet og [[Radikale Venstre]] indgik i [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I]] 2011-14. Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF, hvor mange medlemmer og vælgere mente, at partiet havde svigtet sin tradtionelle politik.<ref>[http://politiken.dk/indland/politik/oestergaard/art5393426/SF-er-i-sin-alvorligste-krise SF er i sin alvorligste krise. Politiken 25. juni 2012.]</ref> Villy Søvndal gik af som formand i 2012, hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem [[Annette Vilhelmsen]] vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat, sundhedsminister [[Astrid Krag]]. SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af [[DONG Energy]], og Annette Vilhelmsen fratrådte samtidig som formand<ref>[http://www.information.dk/486392 SF forlader regeringen, Vilhelmsen går af. Information.dk 30. januar 2014]</ref> og blev afløst af [[Pia Olsen Dyhr]]. Som følge af konflikterne i regeringstiden mistede partiet en række vælgere og medlemmer, herunder en række prominente folketingsmedlemmer og ministre, der skiftede til Socialdemokratiet, og ved [[folketingsvalget 2015]] blev partiet reduceret til 7 mandater - en tangering af det hidtil dårligste valgresultat nogensinde (i 1977).
Partiet har i de senere år bevæget sig fra at være [[EU]]-kritiske til at være tilhængere af EU, selv om emnet stadig skaber debat i partiet,<ref name="Bog 2 om SF">[http://books.google.dk/books?id=RU-668GhymcC&pg=PA190&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=49#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D og C]</ref> ligesom partiet også anerkender, at [[markedsøkonomi]]en er en grundlæggende præmis.<ref name="Kapitalisme">Per Thiemann: [http://avisen.dk/villy-soevndal-skrotter-sf-s-socialistiske-vaerdier_8187.aspx Villy Søvndal skrotter SF's socialistiske værdier] på ''avisen.dk''. 8. maj 2008. Besøgt 31. januar 2010.</ref> Partiet ønsker dog at styrke den økonomiske fordeling væsentligt i forhold til i dag, ligesom SF vil udbrede demokratiet, blandt andet ved at give borgerne mere indflydelse på deres arbejdsliv.
 
SF's ungdomsorganisation er [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]], normalt forkortet SFU, der er Danmarks sjettestørste ungdomsparti.<ref name=duf/>
Især blandt unge stod SF stærkt i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne.<ref name="Bog om SF">[http://books.google.dk/books?id=UZnNTSVdFLkC&pg=PT26&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=33#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false s. 27-8]</ref> Partiets ungdomsorganisation hedder [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]] (SFU), som med 3.162 medlemmer i 2008 blev den største politiske ungdomsorganisation i landet<ref name="duf.dk">[http://duf.dk/nyheder-og-analyser/nyhed/politiske-ungdomsorganisationer-vokser/ Politiske ungdomsorganisationer vokser, duf.dk, 14. juli 2009]</ref> og fastholdt denne position indtil 2012, hvor medlemstallet var faldet til 2.407.<ref> [http://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/dsu-igen-det-stoerste-ungdomsparti Liste over politiske ungdomsorganisationer i Altinget.dk januar 2013]</ref>
Partiet har en stærk [[græsrodsbevægelse]], der har vokset sig mere end dobbelt så stor i løbet af 8 år.<ref name="Medlemstal">Hoffmann-Hansen, Henrik; Nielsen, Jens Beck: [http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/320498:Danmark--Regeringsmagt-koster-medlemmer Regeringsmagt koster medlemmer] ''[[Kristeligt Dagblad]]''. 16. april 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
 
Partiet fik ved [[Folketingsvalget 2011|valget i 2011]] en stor tilbagegang og mistede 7 mandater. Til gengæld kom SF med i [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|Helle Thorning-Schmidts regering]], hvilket var vigtigt for partiet. Partiet ønskede at vise, at det kunne anses for værende "regeringsdueligt", også selvom der ikke var et såkaldt "arbejderflertal" bestående af [[Socialdemokratiet]] og SF. Efterfølgende var der interne uenigheder, blandt andet fordi SF pegede på [[Thor Möger Pedersen]] som skatteminister, på trods af at han med kun 684 stemmer ved valget var meget langt fra at blive valgt. Et andet spørgsmål, der gav intern debat, var synet på indvandring og hvilke krav, man skal stille til folk, der ønsker at bo i Danmark.{{kilde mangler|dato=juni 2015}}
 
Den [[30. januar]] [[2014]] trådte SF ud af regeringen, og Annette Vilhelmsen trak sig samtidig som partiformand.<ref>[http://www.information.dk/486392 SF forlader regeringen, Vilhelmsen går af | Information<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Umiddelbart efter skiftede to ministre til andre partier ([[Astrid Krag]] til Socialdemokratiet og [[Ida Auken]] til [[Radikale Venstre]]).
 
== Historie ==
 
=== 1958 – 1968 ===
 
Socialistisk Folkeparti blev stiftet af det ekskluderede [[Danmarks Kommunistiske Parti]]-medlem (DKP) [[Aksel Larsen]] den 24. november [[1958]].<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=1538 Larsen, Aksel] på det ''[[socialist]]iske'' [[leksikon.org]]. Besøgt 24. januar 2010.</ref> Splittelsen i DKP skyldtes bl.a. forholdet til [[Sovjetunionen]]. Ifølge egen udlægning tog SF fra starten afstand fra [[diktatur]]et i Sovjetunionen, fordi partiet mente, at socialismen var et udtryk for en udvidelse af [[demokrati]]et, ikke det modsatte.<ref name="SF's historie">[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&topmenuID=10962&id=10961 SF – 50 år] 10. januar 2007. Besøgt 24. januar 2010.</ref> I artiklen "Fri af bjørnens kløer : SF om Sovjetunionen 1959-68", i {{ISBN-link|ISBN=87-7838-951-8 |titel="Den kolde krig på hjemmefronten" (SDU 2004)}}, beskriver Anja Nymand Hansen derimod, at SF ikke fjernede sig væsentligt fra sit kommunistiske udgangspunkt i de første ti år af sin eksistens.
 
Til [[folketingsvalg 1960|folketingsvalget 1960]] kom partiet ind i Folketinget med 11 mandater, ogmen mistede et mandat ved [[folketingsvalg 1964|folketingsvalget i 1964]]. I løbet af 1960'erne komengagerede SF indsig i [[fredsbevægelsen]] og gik imod [[atomkraft]] og [[atomvåben]]. Det forsøgte at "gå på to ben" ved at kombinere sit parlamentariske arbejde med aktiv deltagelse i græsrodsbevægelser[[græsrodsbevægelse]]r.<ref name="SF's historie"/>
 
Ved [[folketingsvalg 1966|folketingsvalget 1966]] fordoblede SF sit mandattal til 20 og havde sammen med Socialdemokratiet absolut flertal, hvilket [[Jens Otto Krag]] benyttede til at danne en ren [[Regeringen Jens Otto Krag II|socialdemokratisk regering]] med SF som støtteparti. Dette folketingsflertal blev populært kaldet "[[Det røde kabinet]]".<ref name="Bog 3 om SF">[http://books.google.dk/books?id=zzTdd99VyzAC&pg=PT94&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=44#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmarkshistorisk oversigt]</ref> RegeringsarbejdetSamarbejdet holdt dog kun et år,<ref name="Bog 3 om SF"/> og det gav samme år anledning til splittelse inden for partiet. Konflikten førte til, at [[Venstresocialisterne]] opstod som en udbrydergruppe fra SF. Ved det følgende valg i [[folketingsvalg 1968|1968]] mistede SF ni mandater, og samme år gik formanden og partistifteren Aksel Larsen af og blev erstattet af [[Sigurd Ømann]].<ref name="SF's historie"/>
 
=== 1968 – 1991 ===
I 1972 var der afstemning om Danmarks deltagelse i [[Fællesmarkedet]]. I denne sag var SF det eneste parti i Folketinget, der samlet stemte nej.<ref>[http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/da/object26731/ "Derfor nej til fællesmarkedet], s. 22. SF-partiprogram fra 1972. Besøgt 27. januar 2010.</ref><ref name="Leksikon">[http://www.leksikon.org/art.php?n=2290 Socialistisk Folkeparti (SF)] Besøgt 27. januar 2010.</ref> Ved det såkaldte [[Folketingsvalg 1973|jordskredsvalg]] i 1973 mistede SF yderligere seks mandater,<ref name="Leksikon"/> og det følgende år gik Ømann af som formand og blev erstattet af [[Gert Petersen]]. I løbet af 1970'erne ændrede SF sit program for at tiltrække nye vælgere og sociale bevægelser. Partiet kom nu til at fokusere mere på miljøet og kønspolitik. Ved [[folkeafstemningen om EF-pakken|folkeafstemningen]] om [[Den Europæiske Fælles Akt]] (EF-pakken) gik SF sammen med Socialdemokratiet og [[Det Radikale Venstre]] mod denne. Akten blev dog indførttiltrådt medefter et pænt ja-flertal ved folkeafstemningen. I løbet af 1980'erne havde partiet et stabilt mandattal på lidt over tyve i Folketinget.<ref name="Danmarkshistorien">[http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialistisk-folkeparti-1959/ Socialistisk Folkeparti (SF) 1959-] ''danmarkshistorien.dk''. Besøgt 27. januar 2010.</ref> Ved [[folketingsvalg 1987|folketingsvalget 1987]] fik partiet sit højeste mandattal nogensinde på 27. Ved [[folketingsvalg 1988|folketingsvalgene i 1988]] og [[folketingsvalg 1990|1990]] mistede SF 4 og 9 sæder. I 1991 fik [[Holger K. Nielsen]] formandsposten efter et valgkampvalg mod [[Steen Gade]].<ref name="Leksikon"/>
 
=== 1992 – 2011 ===
I løbet af 1990'erne fik partiet en større politisk indflydelse.<ref name="Danmarkshistorien"/> Ved [[afstemningenfolkeafstemningen om Maastricht-traktaten]] stemteopfordrede SF til at stemme imod den. I 1993 indgik SF et historisk kompromis med de øvrige partier i Folketinget, idet SF accepterede [[Edinburgh-aftalen]], hvilket gjorde SF til en del af [[Det Nationale Kompromis]]. Derfor accepterede SF nu også Maastricht-traktaten.<ref>[http://www.jv.dk/artikel/534327?rss Løkke glad for SF-diskussion] 24. oktober 2008. Besøgt 27. januar 2010.</ref> På trods af den større indflydelse var støtten til partiet dalende.<ref name="Danmarkshistorien"/> SF indførte et nyt partiprogram ''Mod Nye Tider'', som ikke længere fulgte den tidligere anti-EU-linje fra 1992.<ref>[http://www.kb.dk/image_client_static/default/viewer/?viewerPagesUrl=online_master_arkiv_2/non-archival/PLG/Partiprogrammer/SF/sf19921/&viewerPgNumber=0&viewerR2L=false# ''Mod Nye Tider''] af SF på [[Det Kongelige Bibliotek]]. Besøgt 27. januar 2010.</ref> Mellem 1993 og 2001 støttede SF en regering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ledet af [[Poul Nyrup Rasmussen]].<ref name="Danmarkshistorien"/> Ved [[afstemningenfolkeafstemningen om euroen]] valgteanbefalede SF at stemme imodnej.<ref>Kasper Siegismund: [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=223 Euroafstemningen 28/9 2000] på ''marxist.dk''. 22. april 2003. Besøgt 27. januar 2010.</ref>
 
Tilslutningen til partiet faldt stadig, og efter at [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I|VK-regeringen]] trådte til i 2001, mistede SF en del indflydelse på Christiansborg.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser/Socialistisk_Folkeparti Socialistisk Folkeparti] hos [[Den Store Danske]]. Besøgt 27. januar 2010.</ref> I 2005 trådte [[Holger K. Nielsen]] af som formand, og ved et kampvalg mellem [[Villy Søvndal]], [[Meta Fuglsang]] og [[Pia Olsen]] vandt Søvndal,<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/Villy%20blev%20valgt/31.htm Villy Søvndal ny formand for SF] hos ''dr.dk''. 28. april 2005. Besøgt 27. januar 2010.</ref> som siden i såvel folketingsgruppen som i sekretariatet prægede stemningen og engagementet i partiet. Der blev nu satset på mere professionalisme, og brug af [[fokusgruppe]]r, og en langsigtet ændring af valgstrategier sattes i værk. Blandt andet begrænsedes antallet af hovedvalgområdermærkesager ved valgene til tre for at slå tydeligere igennem med færre slogans. Dette blev kombineret med, at tre folketingskandidater blev eksponeret bredt over hele landet. Ud over Søvndal var det [[Ole Sohn]] og [[Pernille Vigsø Bagge]].
 
[[Folketingsvalg 2007|Folketingsvalget i 2007]] gav SF næsten dobbelt så mange mandater som ved [[Folketingsvalg 2005|valget i 2005]],<ref>Martin Lindblom, Niels Fastrup og Ole Wugge Christiansen/Monsun [http://modkraft.dk/spip.php?article6676 Både regeringen og Enhedslisten overlever] på ''modkraft.dk''. 13. november 2007. Besøgt 28. januar 2010.</ref> med øget tilslutning jævnt fordelt landet over. Den borgerlige regering fortsatte dog stadig.<ref name="Valgresultat">Anonym: [http://www.bt.dk/politik/saadan-blev-resultatet-af-valget bt.dk: 4. november 2007]. Besøgt 24. januar 2010.</ref> I organisationen gav de ekstra stemmer og mandater i sig selv fornyede og øgede ressourcer. Medierne havde imidlertid iagttaget Søvndals gennemslagskraft, som de gav ham lejlighed til at udfolde i mange sammenhænge. SF's position i meningsmålingerne steg kontant over nogle måneder.
 
I [[februar]] [[2008]] udtalte Søvndal sig kritisk om det ekstremiske, islamistiske[[islamistisk]]e [[Hizb-ut-Tahrir]].<ref>Søren Aaes:[http://www.berlingske.dk/politik/villy-soevndal-gaar-i-flaesket-paa-hizb-ut-tahrir Villy Søvndal går i flæsket på Hizb-ut-Tahrir] 19. februar 2008. Besøgt 28. januar 2010.</ref> Dét skabte stor opmærksomhed om partiet udefra samt nogen kritik internt i partiet. Borgerlige politikere og vælgere roste Søvndals retorik, hvilket i sig selv skabte usikkerhed internt i dele af partiet, som følte det omklamret af nogle af hovedmodstanderne fra højrefløjen i dansk politik. Søvndals kontante melding gav yderligere vind i sejlene i meningsmålingerne.
 
6. januar 2010 døde partiets næstformand, [[Jakob Nørhøj]], pludseligt.<ref>Søren Mortensen:[http://www.bt.dk/politik/jakob-noerhoej-fik-blodprop-i-benet Jakob Nørhøj fik blodprop i benet] på ''bt.dk''. 8. januar 2010. Besøgt 28. januar 2010.</ref>. I april måned blev 25-årige [[Thor Möger Pedersen]] valgt som ny næstformand.
 
=== 2011 –2011–14 ===
 
Efter [[FolketingsvalgFolketingsvalget 2011|folketingsvalget]] resulterede i 2011]]en indgikvæsentlig tilbagegang til 9,2% af stemmerne på landsplan og 16 mandater – et tab på 7. Navnlig i Hovedstaden led partiet store tab til Enhedslisten. Socialistisk Folkeparti gik fra at være det tredjestørste parti i hovedstadsområdet til at være det sjettestørste. I Folketinget blev Socialistisk Folkeparti marginalt mindre end Det radikale Venstre med deraf følgende tab af prestige i den nye regering. På trods af nederlaget kom SF med i den nye regering, da partiet efter valget indgik i [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I]], hvor det fik seks ministerposter - herunder posten som [[udenrigsminister]] til Villy Søvndal. I de efterfølgende meningsmålinger havde partiet en markant tilbagegang i stemmetal, og den [[7. september]] [[2012]] offentliggjorde partiformanden [[Villy Søvndal]], at han ville trække sig tilbage som formand for partiet. Den [[12. september]] meldte sundhedsminister [[Astrid Krag]] sig som kandidat for posten. Det relativt ukendte folketingsmedlem [[Annette Vilhelmsen]] bekendtgjorde sit kandidatur til posten den 17. september.<ref>{{Cite news
| author = Kim Kristensen
| title = Annette Vilhelmsen: Den ukendte kandidat
Den 13. oktober 2012 blev Vilhelmsen valgt til formand for SF gennem [[urafstemning]] blandt SF's medlemmer ved et partikonvent i København. Hun fik 4.793 stemmer, svarende til 66% af stemmerne. [[Astrid Krag]] fik 2.472 stemmer, svarende til 34%. Stemmeprocenten var på 59,4% <ref>{{cite news | first = Johan Blem | last = Larsen | coauthors = Thomas Søgaard Rohde | title = Annette Vilhelmsen er ny formand for SF | date = 13. okt 2012 | url = http://www.b.dk/politiko/annette-vilhelmsen-er-ny-formand-for-sf | work = Berlingske | accessdate = 2012-10-13}}</ref><ref>{{cite news | first = Kaare | last = Sørensen | title = Vilhelmsen vandt formandsvalget | date = 13. okt 2012 | url = http://jyllands-posten.dk/politik/article4871756.ece | work = Jyllands-Posten | accessdate = 2012-10-13}}</ref>
 
I Vilhelmsens formandsperiode blev SF udsat for megen kritik for den politik, der blev ført af regeringen, blandt andet under [[Lærerlockouten 2013|lærerlockouten i 2013]] og i forbindelse med vedtagelsen af [[Finansloven 2014finansloven]] for 2014. Ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|kommunalvalget i november [[2013]] fik partiet blot 5,6% af de afgivne stemmer på landsplan mod 14,5% ved valget i [[2009]] <ref>[http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2013-11-20-fakta-her-er-det-endelige-valgresultat-p%C3%A5-landsplan ''Fakta: Her er det endelige valgresultat på landsplan''], tv2 21. november 2013</ref> Problemerne kulminerede, da regeringen stillede forslag om salg af aktier i [[DONG Energy]]. Vilhelmsen kunne ikke opnå fuld opbakning hertil i sin folketingsgruppe og valgte at trække sig som formand. I forlængelse heraf trådte SF ud af regeringen.<ref>.[http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/01/SF_i_dyb_krise_efter_ja_til_salg_af_Dong.htm ''SF i dyb krise efter ja til salg af Dong'', DR Nyheder 30. januar 2014.]</ref>
 
Ved Folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede SF et ja.<ref>[http://retsforbehold.eu.dk/da/jaellernej/partier/sf Socialistisk Folkeparti. Folketingets EU-Oplysning]</ref>
 
==== Personskifter til Socialdemokratiet ====
I månederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF’ere til Socialdemokratiet. Blandt disse var den tidligere næstformand [[Mattias Tesfaye]], politisk ordfører [[Jesper Petersen]], medlem af [[Europa-Parlamentet]] [[Emilie Turunen]] og den vragede [[skatteminister]] [[Thor Möger Pedersen]]. 30. januar [[2014]], hvor partiet trak sig ud af regeringen, meddelte [[Astrid Krag]], at hun ville følge ovennævnte og melde sig ind i Socialdemokratiet.
 
I månederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF’ere til Socialdemokratiet. Blandt disse var den tidligere næstformand [[Mattias Tesfaye]], politisk ordfører [[Jesper Petersen]], medlem af [[Europa-Parlamentet]] [[Emilie Turunen]] og den vragede [[skatteminister]] [[Thor Möger Pedersen]]. 30.Da SF forlod regeringen i januar [[2014]], hvorfulgte partietendvidere traksundhedsminister sigAstrid udKrag afog regeringen,Ole meddelteSohn trop. Derudover skiftede den hidtidige [[Astridmiljøminister]] Krag[[Ida Auken]], atparti huntil villeRadikale følgeVenstre. Også en række SF'ere i ovennævntekommunalbestyrelser og melderegionsråd sigforlod indpartiet i Socialdemokratiet.løbet af regeringsperioden.
==== Personskifter i regionsråd og byråd ====
En række SF’ere i byråd og regionsråd har skiftet til andre eksisterende partier eller til nydannede partier.
 
=== 2014- ===
* Mette Valentin og John Hyrup Jensen, der begge blev indvalgt i [[Region Syddanmark|Syddanmarks Regionsråd]] af SF, har stiftet partiet Social Balance. Dette parti opstillede ved en række [[Kommunal- og regionsvalg 2013|kommunal- og regionsvalg i 2013]].
 
13. februar 2014 blev den tidligere minister Pia Olsen Dyhr valgt til ny formand for SF uden modkandidater. Ved folketingsvalget i 2015 indkasserede SF et nyt valgnederlag, idet partiet med 4,2 % af stemmerne blev reduceret til 7 mandater.
* [[Kasper Fuhr Christensen]], daværende formand for miljø- og teknikudvalget og byrådsmedlem i Randers Kommune, forlod SF, som herefter ikke længere var repræsenteret i Randers Byråd, i november 2012 og var siden med til at stifte lokallisten [[Velfærdslisten]], som ved byrådsvalget i november 2013 fik et mandat og blev større end SF.
 
== Ideologi og mærkesager ==
* Michael Dahlgaard og Tore Müller, der begge blev indvalgt i [[Morsø Kommune|Morsø Kommunalbestyrelse]] af SF, har stiftet partiet Demokratisk Balance. Dette parti vil i første omgang opstille på [[Mors]] <ref> http://mf.dk/artikel/demokratisk-balance-s%C3%A6tter-holdet Demokratisk Balance opstiller otte kandidater </ref>.
 
[[File:Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF, Folkemødet 2016.jpg|thumb|Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF's deltagelse ved [[Folkemødet]] 2016.]]
== Valgresultater ==
[[Fil:SF DK 1960 2011.png|thumb|300px|Stemmeprocenten ved folketingsvalgene.<br /> Kilde: Folketinget]]
 
SF ligger til centrum-venstre,<ref name="Politisk placering"/> og den ideologiske[[ideologi]]ske base er [[folkesocialisme]]<ref name="Folkesocialisme"/> inspireret af [[demokratisk socialisme]] og [[grøn ideologi|grøn politik]].<ref name=Nordsieck/>
SF fik en god start ved sit første [[folketingsvalg 1960|folketingsvalg i 1960]] ved at vinde 11 mandater. Indtil 80'erne gik det op og ned, og dette var en periode med et mandattal på 27 ved [[folketingsvalg 1987|folketingsvalget i 1987]].<ref name="Valgs historie">[http://web.archive.org/web/20070520103120/http://ft.dk/BAGGRUND/00000044/00972109.htm Folketingsvalg 1953 – 2005. [[Folketinget]]s hjemmeside. Arkiveret udgave.]</ref> [[Folketingsvalg 2007|Valget den 13. november 2007]] var en stor sejr for SF og fik en massiv fremgang.<ref>Pedersen, Troels:[http://borsen.dk/politik/nyhed/151218/ SF har et vælgerpotentiale på 36 pct.] 16. februar 2009. Besøgt 24. januar 2010.</ref> Med en gevinst på 12 mandater nåede SF op på i alt 23 medlemmer af Folketinget og fik dermed partiets bedste resultat siden [[Folketingsvalg 1988|1988]].<ref name="Valgresultat"/>
 
I henhold til SF's love §2, stk 1 er partiets formål at "virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et [[marxistisk]] idegrundlag."<ref name="love"/>
[[Folketingsvalget 2011]] resulterede i markant tilbagegang til 9,2% af stemmerne på landsplan og 16 mandater – et tab på 7. Navnlig i Hovedstaden led partiet massive tab til enhedslisten. Socialistisk Folkeparti gik fra at være det 3.-største parti i Hovedstadens område til at være det 6.-største, og fra at være 4 gange så stort som Enhedslisten til at være mindre end den. I Folketinget blev Socialistisk Folkeparti marginalt mindre end Det radikale Venstre med deraf følgende tab af prestige i regeringen. Skuffelsen gav anledning til synlige konflikter i partiet, hvor bl.a. et folketingsmedlem truede med at forlade gruppen. Tabene i vælger- og mandattal blev til dels ophævet af, at SF for første gang fik del i regeringsmagten.
 
Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mål medfor deressin politik,<ref>Marie Frederiksen: [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2134 SF 50 år] 18. februar 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
Liste med valgresultaterne i historien:<ref name="Valgs historie"/>
og støtter [[menneskerettighederne]]<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/297026:Danmark--SF-alene-om-at-ville-boykotte-racisme-konference SF alene om at ville boykotte racisme-konference] 9. september 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> og minoriteters rettigheder.<ref>Edith Jakobsen og Nana Bjerg: [http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11232 SFs politik om ligestilling] 30. november 2007. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
 
Partiet har i de senere år bevæget sig fra at være [[EU]]-kritiske til at være tilhængere af EU, selv om emnet stadig skaber debat i partiet,<ref name="Bog 2 om SF">[http://books.google.dk/books?id=RU-668GhymcC&pg=PA190&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=49#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D og C]</ref> ligesom partiet også anerkender, at [[markedsøkonomi]]en er en grundlæggende præmis.<ref name="Kapitalisme">Per Thiemann: [http://avisen.dk/villy-soevndal-skrotter-sf-s-socialistiske-vaerdier_8187.aspx Villy Søvndal skrotter SF's socialistiske værdier] på ''avisen.dk''. 8. maj 2008. Besøgt 31. januar 2010.</ref> Partiet ønsker dog at styrkeændre den økonomiske [[fordelingspolitik|fordeling]] væsentligt i forhold til i dag, ligesom SF vil udbrede demokratiet, blandt andet ved at give borgerne mere indflydelse på deres arbejdsliv.
 
En vigtig sag, som har delt partiet, er [[EU|den Europæiske Union]] (EU). Historisk set har partiet været voldsomt [[Euroskepticisme|Euroskeptisk]]. I løbet af 1990'erne, da EU begyndte at støtte de post-kommunistiske østlande (som SF følte sig historisk forbundet med) og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling, miljøbeskyttelse og social beskyttelse, blev SF mere positivt stemt overfor EU. Emnet skaber dog stadig debat internt i partiet.<ref name="Bog 2 om SF">[http://books.google.dk/books?id=RU-668GhymcC&pg=PA190&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=49#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D og C]</ref>
 
Blandt andre mærkesager for SF er [[globalisering]] baseret på [[Solidaritet (sammenhold)|solidaritet]].<ref>Nis Graulund:[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11177 En rød og grøn globalisering] 10. april 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> IPartiet det omfang søger partietønsker at reformere verdenshandelsorganisationen [[WTO|Verdenshandelsorganisationen]], såvelog større vægt som miljøbeskyttelse og støtte aftil kvinders ligestilling.<ref>[http://www.politiken.dk/debat/kroniker/article871802.ece Vejen til en regering med SF] Besøgt 26. januar 2010.</ref>
 
== Valgresultater ==
 
=== Folketingsvalg ===
 
[[Fil:SF DK 1960 2011.png|thumb|300px|Stemmeprocenten ved folketingsvalgene.<br /> Kilde: Folketinget]]
 
Liste med valgresultaterne i historien:<ref>[http://web.archive.org/web/20070520103120/http://ft.dk/BAGGRUND/00000044/00972109.htm Folketingsvalg 1953 – 2005. [[Folketinget]]s hjemmeside. Arkiveret udgave.]</ref>
{| class=wikitable
!Valgår !!Stemmer !! Procent!! Mandater
|}
 
=== Geografisk fordeling af stemmerne ===
 
SF's vælgere har traditionelt fordelt sig ujævnt landet over. Procentuelt har partiet størst tilslutning i de store byer.<ref>[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29823 Arbejdsplan for SF 2008-2010] 13. april 2008. Besøgt 24. januar 2010.</ref> I 2005 fik SF på landsplan 6,0% af de afgivne stemmer. I [[Søndre Storkreds]] var det 11,5 %<ref>[http://www.kamal.dk/breve.php?id=11 kamal.dk | Politiker Kamal Qureshi | Frihed til forskellighed<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ([[Blågårdskredsen]] 13,6%). I [[Bornholms Amtskreds|Bornholms]] og [[Sønderjyllands Amtskreds]]e 4,0%. I [[Skjernkredsen]] i [[Ringkøbing Amtskreds]] stemte blot 2,7% på partiet, modsat Lolland, hvor partiet fik den største procentandel. Ved [[Folketingsvalg 2011|folketingsvalget i 2011]] var den geografiske fordeling af partiets stemmer mere ligelig. Partiet opnåede på landsplan 9,2% af stemmerne. I [[Københavns Storkreds]] opnåede det 12,4%, i [[Vestjyllands Storkreds]] 8,1% og på [[Bornholm]] 7,3%. <ref>[http://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm Danmarks Statistik:''Folketingsvalg torsdag 15. september 2011. Resultater"] Hentet den 2. september 2013</ref>
 
== Ideologi og mærkesagerOrganisation ==
[[File:Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF, Folkemødet 2016.jpg|thumb|Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF's deltagelse ved [[Folkemødet]] 2016.]]
SF ligger til centrum-venstre,<ref name="Politisk placering"/> og den ideologiske base er [[folkesocialisme]]<ref name="Folkesocialisme"/> inspireret af [[demokratisk socialisme]] og [[grøn ideologi|grøn politik]].
 
PartietSF haroplevede en stærkvæsentlig medlemsfremgang i [[græsrodsbevægelse2000'erne|00'erne]], derhvor harmedlemstallet voksetsteg sigfra mere6.500 endi dobbelt2001 til stor16.500 i løbet af 8 år2009.<ref name="Medlemstal">Hoffmann-Hansen, Henrik; Nielsen, Jens Beck: [http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/320498:Danmark--Regeringsmagt-koster-medlemmer Regeringsmagt koster medlemmer]. Artikel i ''[[Kristeligt Dagblad]]''. 16. april 2009.]</ref> BesøgtSiden 26er det faldet igen og udgjorde i 2015 ca. januar8.500 2010medlemmer, hvilket gjorde SF til Danmarks sjettestørste parti målt på antal medlemmer det år.</ref name=ft/>
I henhold til SF's love §2, stk 1 er partiets formål at "virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag."<ref name="love"/>
 
SF's ungdomsorganisation [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]] (SFU) fik på linje med moderpartiet en opblomstring i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne.<ref name="Bog om SF">[http://books.google.dk/books?id=UZnNTSVdFLkC&pg=PT26&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=33#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false s. 27-8]</ref> I 2007 blev SFU med knap 2.000 medlemmer landets største politiske ungdomsorganisation - en position, organisationen dog mistede igen i 2012. I 2016 havde SFU 1180 medlemmer og var dermed på sjettepladsen blandt de ungdomspolitiske partier.<ref name=duf>[http://duf.dk/uploads/tx_templavoila/NOT_2016-12-31_Politiske_org._1994-2016_t._hjemmeside.pdf] Driftstilskud - politiske
Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mål med deres politik,<ref>Marie Frederiksen: [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2134 SF 50 år] 18. februar 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
ungdomsorganisationer 1994-2016. Fra Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside. Besøgt 5. november 2017.</ref>
og støtter [[menneskerettighederne]]<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/297026:Danmark--SF-alene-om-at-ville-boykotte-racisme-konference SF alene om at ville boykotte racisme-konference] 9. september 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> og minoriteters rettigheder.<ref>Edith Jakobsen og Nana Bjerg: [http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11232 SFs politik om ligestilling] 30. november 2007. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
 
[[Socialistisk Folkeoplysningsforbund]] (SFOF), der er tilknyttet SF, afholder hvert år en politisk sommerlejr for medlemmer og interesserede på [[Livø]], den såkaldte "Livø-lejr".
En vigtig sag som har delt partiet er [[EU|den Europæiske Union]] (EU). Historisk set har partiet været voldsomt [[Euroskepticisme|Euroskeptisk]]. I løbet af 1990'erne, da EU begyndte at støtte de post-kommunistiske østlande (som SF følte sig historisk forbundet med) og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling, miljøbeskyttelse og social beskyttelse, blev SF mere positivt stemt overfor EU. Emnet skaber stadig debat internt i partiet.
 
Blandt andre mærkesager for SF er [[globalisering]] baseret på [[Solidaritet (sammenhold)|solidaritet]].<ref>Nis Graulund:[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11177 En rød og grøn globalisering] 10. april 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> I det omfang søger partiet at reformere [[WTO|Verdenshandelsorganisationen]], såvel som miljøbeskyttelse og støtte af kvinders ligestilling.<ref>[http://www.politiken.dk/debat/kroniker/article871802.ece Vejen til en regering med SF] Besøgt 26. januar 2010.</ref>
 
== Organisation ==
SF har en stærk græsrodsorganisation: medlemstallet er mere end fordoblet på 8 år.<ref name="Medlemstal"/> alle medlemmer kan deltage i [[landsmøde]]t,<ref>[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&topmenuID=238&id=86757 SF er et moderne socialistisk parti i fremgang] 13. oktober 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref> men kun delegerede har ret til at stemme. Dets ungdomsorganisation, [[SFU|Socialistisk Folkepartis Ungdom]], normalt forkortet SFU eller SF Ungdom, er Danmarks største.<ref name="duf.dk"/> Det tilknyttede [[Socialistisk Folkeoplysningsforbund]] (SFOF) afholder hvert år en politisk sommerlejr for medlemmer og interesserede på [[Livø]], den såkaldte "Livø-lejr".
 
=== Forbindelser til andre partier ===
SF har generelthistorisk ofte haft et godt forhold til Socialdemokratiet og Radikale Venstre, som har samarbejdet i [[mindretalsregering]]er med støtte fra SF, samt til [[Enhedslisten]].<ref>Iver Hovmark Andersen:[http://www.ugebreveta4.dk/2009/200931/Baggrundoganalyse/S_og_SF_drommer_om_norske_tilstande.aspx S og SF drømmer om norske tilstande] [[LO]]'s ugerbrev på nettet. 21. september 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref><ref>"Venstrefløjen i dag" i ''[[Kritik (tidsskrift)|Kritik]]''s nr. 186, december 2007.</ref>
 
=== Internationale organisationer ===
SF er medlem af [[Nordisk Grønne Venstre Alliance]] og har observatørstatus i [[De Europæiske Grønne]].<ref>[http://greenpolitics.wikia.com/wiki/Nordic_Green_Left_Alliance Nordic Green Left Alliance - Green Politics]</ref><ref>[http://www.europeangreens.org/cms/default/rubrik/9/9333.observer_parties.htm Observer Parties] på [[De Europæiske Grønne]]s hjemmeside. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
 
Første [[Europaparlamentsmedlem]] (MEP) fra SF, udpeget af Folketinget, var [[Per Dich]], der sad fra 1972-73, tilknyttet Gruppen af Kommunister og beslægtede (COM). Han blev afløst af [[Jens Maigaard]] indtil 1977 og siden [[Gert Petersen]] indtil 1979. Ved første direkte valg til [[Europaparlamentet]] blev [[Bodil Boserup]] valgt og genvalgt i 1984. Da [[Grønland]] trådte ud af EU ved udgangen af 1984, trådte [[Finn Lynge]] fra Siumut ud, og hans plads blev overtaget af [[John Iversen]]. SF's MEP'er var stadig tilknyttet COM.
 
John Iversen blev genvalgt i 1989 og var nu tilknyttet den nye venstrefløjgruppe Forenede Europæiske Venstrefløj (GUE). Efter folkeafstemningen i Danmark om [[Edinburgh-aftalen]] blev John Iversen ekskluderet af GUE på grund af SF's rolle i afstemningen.<ref>http://www.sf.dk/uploads/media_items/sf-og-eu-bogbidrag-af-steen-gade.original.pdf</ref>. Han fortsatte i Den grønne gruppe resten af perioden.
 
Ved valget i 1994 blev kun [[Lilli Gyldenkilde]] valgt fra SF. Hun var tilknyttet gruppen [[Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre]] (GUE/NGL). Da hun trådte ud i begyndelsen af 1996 på grund af sygdom, blev hun igen erstattet af John Iversen, der imidlertid senere samme år gik over til Socialdemokratiet og De Europæiske Socialdemokraters gruppe PES. Han afviste trods opfordringer at afgive sit mandat til sin suppleant. I 1999 blev [[Pernille Frahm]] valgt. Hun vendte tilbage til GUE/NGL.
 
Efter [[Europaparlamentsvalget 2004|valget i 2004]] valgte SF's eneste MEP [[Margrete Auken]] højst kontroversielt, på trods af SF's fortsatte medlemskab af [[Nordisk Grønne Venstre Alliance]] (NGL) og SF's hovedbestyrelses beslutning om forbliven i GUE/NGL ,<ref>[http://www.b.dk/danmark/margrete-auken-trodser-partilinjen Margrete Auken trodser partilinjen - Nationalt | www.b.dk>]</ref> at sidde med i [[Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance]] (GREENS/EFA). Efter at hun i 2009 fik selskab af [[Emilie Turunen]], fortsatte de begge i GREENS/EFA, denne gang uden større kontrovers. SF mistede på ny et Europaparlamentsmedlem til Socialdemokratiet, da Emilie Turunen i marts 2013 skiftede parti. Ved [[Europaparlamentsvalget 2014]] blev Margrethe Auken genvalgt som SF's eneste repræsentant.
 
== Økonomi ==
 
=== Frivillige bidrag ===
 
SF har i sit 20102015-regnskab<ref name="tilskud">Offentliggjort af Folketinget: [http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materialepdf/Pdf_download_direkteom_folketinget/Regnskaberregnskaber/Partiregnskaberpartiregnskaber/20102015/samlet_0107-11.pdfsf.ashx Socialistisk Folkeparti. Årsrapport for 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 5. november 2017.]</ref> opgivet at have modtaget private bidrag for over1,3 20mio.000 kronerkr. fra endiverse rækkeorganisationer, private tilskud fra privatpersoner ("mv. på 300.000 kr. og såkaldte [[partiskat]]"),teindtægter fra en650.000 rækkekr. SF-regionerPartiet oghar -lokalforeninger,modtaget samtbidrag frafor [[Fagligtover Fælles20.000 Forbund]]kr. fra følgende organisationer:
 
* [[3F]]
* [[Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark|Blik og Rørarbejderforbundet]]
* [[Dansk Metal]]
* [[HK Handel]]
 
== Partiformænd ==
 
* 1959-1968: [[Aksel Larsen]] (død 1972)
* 1968-1974: [[Sigurd Ømann]] (død 1988)
 
== Noter ==
 
{{Reflist|2|refs=
<ref name="Folkesocialisme">Karsten Bjørno: [http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090614/AAS/309104138/1002/rss-section 50 år med folkesocialisme i Århus] 14. juni 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
5.193

redigeringer