Socialistisk Folkeparti: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Partinavne og mærkesager |
Økonom (diskussion | bidrag) opdateret en række oplysninger, skiftet logo til det mere almindeligt anvendte, sprogret, fjernet nogle perifere informationer, ændret afsnitsrækkefølge, fjernet POV-skabelon, hvis årsag, så vidt jeg kan se, ikke længere er aktuel |
||
Linje 1:
{{Politisk parti
|partinavn_dansk = SF – Socialistisk Folkeparti
|partinavn_officielt = SF - Socialistisk Folkeparti
|logo =
|farvekode = red
|partileder =
Line 15 ⟶ 14:
|partiavis = [[F!]]
|hovedkontor = [[Christiansborg]]<br />1240 [[København]] K
|medlemstal =
|ungdomsorganisation = [[SFU]]
|studenterorganisation =
Line 25 ⟶ 24:
|pladser3navn = [[regionsråd]]ene
|pladser3 = {{Composition bar|10|205|hex=#C00418}}
|ideologi = [[Folkesocialisme]], [[Demokratisk socialisme]]<ref name="love">[http://www.sf.dk/uploads/media_items/sf-s-love-2011.original.pdf SFs love af 2011]</ref>, [[Grøn
|placering = [[Centrum-venstre]] til [[Venstreorienteret|Venstrefløj]]<ref name="Politisk placering">Martin Ingemann Hansen: [http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf Fordelings- og værdipolitik] udgivet af Systime. Besøgt 30. januar 2010.</ref>
|international = Ingen
|norden = [[Nordisk Grønne Venstre Alliance]]
Line 35 ⟶ 34:
|website = http://www.sf.dk/
}}
'''SF – Socialistisk Folkeparti''' er et [[Danmark|dansk]] [[venstreorienteret]] [[politisk parti]], hvis [[ideologi]]ske udgangspunkt, som navnet antyder, er opbygget omkring [[socialisme]] eller mere specifikt [[folkesocialisme]], inspireret af [[demokratisk socialisme]]<ref name="love"/> og [[grøn ideologi|grøn politik]].<ref name=
Partiet blev dannet i 1959 af det [[DKP]]-ekskluderede medlem, [[Aksel Larsen]], som mente, at man skulle indføre [[socialisme]] via den demokratiske vej og uden diktater fra [[Sovjetunionen]]. I starten var fokus i høj grad på [[økonomi]] og [[nedrustning]], men ad åre fik partiet flere mærkesager som f.eks. [[miljø]], [[uddannelse]], [[ligestilling]] og [[menneskerettighed]]er.
Partiet har været støtteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens løb, startende med "[[Røde Kabinet|Det røde Kabinet]]" i 1966-67. Vælgermæssigt har det haft tre højdepunkter, hvor partiet opnåede mere end 10 % af stemmerne, efterfulgt af bølgedale: Første gang ved [[folketingsvalget 1966]] under Aksel Larsen, anden gang i en årrække i 1980'erne med [[Gert Petersen]] som formand, og tredje gang ved [[folketingsvalget 2007]] under den relativt nyvalgte formand [[Villy Søvndal]].
Villy Søvndal arbejdede målbevidst for at gøre SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit ønske, da SF sammen med Socialdemokratiet og [[Radikale Venstre]] indgik i [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I]] 2011-14. Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF, hvor mange medlemmer og vælgere mente, at partiet havde svigtet sin tradtionelle politik.<ref>[http://politiken.dk/indland/politik/oestergaard/art5393426/SF-er-i-sin-alvorligste-krise SF er i sin alvorligste krise. Politiken 25. juni 2012.]</ref> Villy Søvndal gik af som formand i 2012, hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem [[Annette Vilhelmsen]] vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat, sundhedsminister [[Astrid Krag]]. SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af [[DONG Energy]], og Annette Vilhelmsen fratrådte samtidig som formand<ref>[http://www.information.dk/486392 SF forlader regeringen, Vilhelmsen går af. Information.dk 30. januar 2014]</ref> og blev afløst af [[Pia Olsen Dyhr]]. Som følge af konflikterne i regeringstiden mistede partiet en række vælgere og medlemmer, herunder en række prominente folketingsmedlemmer og ministre, der skiftede til Socialdemokratiet, og ved [[folketingsvalget 2015]] blev partiet reduceret til 7 mandater - en tangering af det hidtil dårligste valgresultat nogensinde (i 1977).
Partiet har i de senere år bevæget sig fra at være [[EU]]-kritiske til at være tilhængere af EU, selv om emnet stadig skaber debat i partiet,<ref name="Bog 2 om SF">[http://books.google.dk/books?id=RU-668GhymcC&pg=PA190&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=49#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D og C]</ref> ligesom partiet også anerkender, at [[markedsøkonomi]]en er en grundlæggende præmis.<ref name="Kapitalisme">Per Thiemann: [http://avisen.dk/villy-soevndal-skrotter-sf-s-socialistiske-vaerdier_8187.aspx Villy Søvndal skrotter SF's socialistiske værdier] på ''avisen.dk''. 8. maj 2008. Besøgt 31. januar 2010.</ref> Partiet ønsker dog at styrke den økonomiske fordeling væsentligt i forhold til i dag, ligesom SF vil udbrede demokratiet, blandt andet ved at give borgerne mere indflydelse på deres arbejdsliv.▼
SF's ungdomsorganisation er [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]], normalt forkortet SFU, der er Danmarks sjettestørste ungdomsparti.<ref name=duf/>
Partiet har en stærk [[græsrodsbevægelse]], der har vokset sig mere end dobbelt så stor i løbet af 8 år.<ref name="Medlemstal">Hoffmann-Hansen, Henrik; Nielsen, Jens Beck: [http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/320498:Danmark--Regeringsmagt-koster-medlemmer Regeringsmagt koster medlemmer] ''[[Kristeligt Dagblad]]''. 16. april 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>▼
== Historie ==
=== 1958 – 1968 ===
Socialistisk Folkeparti blev stiftet af det ekskluderede [[Danmarks Kommunistiske Parti]]-medlem (DKP) [[Aksel Larsen]] den 24. november [[1958]].<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=1538 Larsen, Aksel] på det ''[[socialist]]iske'' [[leksikon.org]]. Besøgt 24. januar 2010.</ref> Splittelsen i DKP skyldtes bl.a. forholdet til [[Sovjetunionen]]. Ifølge egen udlægning tog SF fra starten afstand fra [[diktatur]]et i Sovjetunionen, fordi partiet mente, at socialismen var et udtryk for en udvidelse af [[demokrati]]et, ikke det modsatte.<ref name="SF's historie">[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&topmenuID=10962&id=10961 SF – 50 år] 10. januar 2007. Besøgt 24. januar 2010.</ref> I artiklen "Fri af bjørnens kløer : SF om Sovjetunionen 1959-68", i {{ISBN-link|ISBN=87-7838-951-8 |titel="Den kolde krig på hjemmefronten" (SDU 2004)}}, beskriver Anja Nymand Hansen derimod, at SF ikke fjernede sig væsentligt fra sit kommunistiske udgangspunkt i de første ti år af sin eksistens.
Til [[folketingsvalg 1960|folketingsvalget 1960]] kom partiet ind i Folketinget med 11 mandater,
Ved [[folketingsvalg 1966|folketingsvalget 1966]] fordoblede SF sit mandattal til 20 og havde sammen med Socialdemokratiet absolut flertal, hvilket [[Jens Otto Krag]] benyttede til at danne en ren [[Regeringen Jens Otto Krag II|socialdemokratisk regering]] med SF som støtteparti. Dette folketingsflertal blev populært kaldet "[[Det røde kabinet]]".<ref name="Bog 3 om SF">[http://books.google.dk/books?id=zzTdd99VyzAC&pg=PT94&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=44#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmarkshistorisk oversigt]</ref>
=== 1968 – 1991 ===
I 1972 var der afstemning om Danmarks deltagelse i [[Fællesmarkedet]]. I denne sag var SF det eneste parti i Folketinget, der samlet stemte nej.<ref>[http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/da/object26731/ "Derfor nej til fællesmarkedet], s. 22. SF-partiprogram fra 1972. Besøgt 27. januar 2010.</ref><ref name="Leksikon">[http://www.leksikon.org/art.php?n=2290 Socialistisk Folkeparti (SF)] Besøgt 27. januar 2010.</ref> Ved det såkaldte [[Folketingsvalg 1973|jordskredsvalg]] i 1973 mistede SF yderligere seks mandater,<ref name="Leksikon"/> og det følgende år gik Ømann af som formand og blev erstattet af [[Gert Petersen]]. I løbet af 1970'erne ændrede SF sit program for at tiltrække nye vælgere og sociale bevægelser. Partiet kom nu til at fokusere mere på miljøet og kønspolitik. Ved [[folkeafstemningen om EF-pakken|folkeafstemningen]] om [[Den Europæiske Fælles Akt]] (EF-pakken) gik SF sammen med Socialdemokratiet og [[Det Radikale Venstre]] mod denne. Akten blev dog
=== 1992 – 2011 ===
I løbet af 1990'erne fik partiet en større politisk indflydelse.<ref name="Danmarkshistorien"/> Ved [[
Tilslutningen til partiet faldt stadig, og efter at [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I|VK-regeringen]] trådte til i 2001, mistede SF en del indflydelse på Christiansborg.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser/Socialistisk_Folkeparti Socialistisk Folkeparti] hos [[Den Store Danske]]. Besøgt 27. januar 2010.</ref> I 2005 trådte [[Holger K. Nielsen]] af som formand, og ved et kampvalg mellem [[Villy Søvndal]], [[Meta Fuglsang]] og [[Pia Olsen]] vandt Søvndal,<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/Villy%20blev%20valgt/31.htm Villy Søvndal ny formand for SF] hos ''dr.dk''. 28. april 2005. Besøgt 27. januar 2010.</ref> som siden i såvel folketingsgruppen som i sekretariatet prægede stemningen og engagementet i partiet. Der blev nu satset på mere professionalisme
[[Folketingsvalg 2007|Folketingsvalget i 2007]] gav SF næsten dobbelt så mange mandater som ved [[Folketingsvalg 2005|valget i 2005]],<ref>Martin Lindblom, Niels Fastrup og Ole Wugge Christiansen/Monsun [http://modkraft.dk/spip.php?article6676 Både regeringen og Enhedslisten overlever] på ''modkraft.dk''. 13. november 2007. Besøgt 28. januar 2010.</ref> med øget tilslutning jævnt fordelt landet over. Den borgerlige regering fortsatte dog stadig.<ref name="Valgresultat">Anonym: [http://www.bt.dk/politik/saadan-blev-resultatet-af-valget bt.dk: 4. november 2007]. Besøgt 24. januar 2010.</ref> I organisationen gav de ekstra stemmer og mandater i sig selv fornyede og øgede ressourcer. Medierne havde imidlertid iagttaget Søvndals gennemslagskraft, som de gav ham lejlighed til at udfolde i mange sammenhænge. SF's position i meningsmålingerne steg kontant over nogle måneder.
I [[februar]] [[2008]] udtalte Søvndal sig kritisk om det
6. januar 2010 døde partiets næstformand, [[Jakob Nørhøj]], pludseligt.<ref>Søren Mortensen:[http://www.bt.dk/politik/jakob-noerhoej-fik-blodprop-i-benet Jakob Nørhøj fik blodprop i benet] på ''bt.dk''. 8. januar 2010. Besøgt 28. januar 2010.</ref>. I april måned blev 25-årige [[Thor Möger Pedersen]] valgt som ny næstformand.
===
| author = Kim Kristensen
| title = Annette Vilhelmsen: Den ukendte kandidat
Line 81 ⟶ 78:
Den 13. oktober 2012 blev Vilhelmsen valgt til formand for SF gennem [[urafstemning]] blandt SF's medlemmer ved et partikonvent i København. Hun fik 4.793 stemmer, svarende til 66% af stemmerne. [[Astrid Krag]] fik 2.472 stemmer, svarende til 34%. Stemmeprocenten var på 59,4% <ref>{{cite news | first = Johan Blem | last = Larsen | coauthors = Thomas Søgaard Rohde | title = Annette Vilhelmsen er ny formand for SF | date = 13. okt 2012 | url = http://www.b.dk/politiko/annette-vilhelmsen-er-ny-formand-for-sf | work = Berlingske | accessdate = 2012-10-13}}</ref><ref>{{cite news | first = Kaare | last = Sørensen | title = Vilhelmsen vandt formandsvalget | date = 13. okt 2012 | url = http://jyllands-posten.dk/politik/article4871756.ece | work = Jyllands-Posten | accessdate = 2012-10-13}}</ref>
I Vilhelmsens formandsperiode blev SF udsat for megen kritik for den politik, der blev ført af regeringen, blandt andet under [[Lærerlockouten 2013|lærerlockouten i 2013]] og i forbindelse med vedtagelsen af [[
==== Personskifter til Socialdemokratiet ====
I månederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF’ere til Socialdemokratiet. Blandt disse var den tidligere næstformand [[Mattias Tesfaye]], politisk ordfører [[Jesper Petersen]], medlem af [[Europa-Parlamentet]] [[Emilie Turunen]] og den vragede [[skatteminister]] [[Thor Möger Pedersen]]. 30. januar [[2014]], hvor partiet trak sig ud af regeringen, meddelte [[Astrid Krag]], at hun ville følge ovennævnte og melde sig ind i Socialdemokratiet. ▼
▲I månederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF’ere til Socialdemokratiet. Blandt disse var den tidligere næstformand [[Mattias Tesfaye]], politisk ordfører [[Jesper Petersen]], medlem af [[Europa-Parlamentet]] [[Emilie Turunen]] og den vragede [[skatteminister]] [[Thor Möger Pedersen]].
=== 2014- ===
13. februar 2014 blev den tidligere minister Pia Olsen Dyhr valgt til ny formand for SF uden modkandidater. Ved folketingsvalget i 2015 indkasserede SF et nyt valgnederlag, idet partiet med 4,2 % af stemmerne blev reduceret til 7 mandater.
== Ideologi og mærkesager ==
[[File:Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF, Folkemødet 2016.jpg|thumb|Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF's deltagelse ved [[Folkemødet]] 2016.]]▼
== Valgresultater ==▼
[[Fil:SF DK 1960 2011.png|thumb|300px|Stemmeprocenten ved folketingsvalgene.<br /> Kilde: Folketinget]]▼
SF ligger til centrum-venstre,<ref name="Politisk placering"/> og den
I henhold til SF's love §2, stk 1 er partiets formål at "virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et [[marxistisk]] idegrundlag."<ref name="love"/>▼
Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mål
og støtter [[menneskerettighederne]]<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/297026:Danmark--SF-alene-om-at-ville-boykotte-racisme-konference SF alene om at ville boykotte racisme-konference] 9. september 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> og minoriteters rettigheder.<ref>Edith Jakobsen og Nana Bjerg: [http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11232 SFs politik om ligestilling] 30. november 2007. Besøgt 26. januar 2010.</ref>▼
▲
En vigtig sag, som har delt partiet, er [[EU|den Europæiske Union]] (EU). Historisk set har partiet været voldsomt [[Euroskepticisme|Euroskeptisk]]. I løbet af 1990'erne, da EU begyndte at støtte de post-kommunistiske østlande (som SF følte sig historisk forbundet med) og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling, miljøbeskyttelse og social beskyttelse, blev SF mere positivt stemt overfor EU. Emnet skaber dog stadig debat internt i partiet.<ref name="Bog 2 om SF">[http://books.google.dk/books?id=RU-668GhymcC&pg=PA190&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=49#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D og C]</ref>▼
Blandt andre mærkesager for SF er [[globalisering]] baseret på [[Solidaritet (sammenhold)|solidaritet]].<ref>Nis Graulund:[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11177 En rød og grøn globalisering] 10. april 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
▲== Valgresultater ==
=== Folketingsvalg ===
▲[[Fil:SF DK 1960 2011.png|thumb|300px|Stemmeprocenten ved folketingsvalgene.<br /> Kilde: Folketinget]]
Liste med valgresultaterne i historien:<ref>[http://web.archive.org/web/20070520103120/http://ft.dk/BAGGRUND/00000044/00972109.htm Folketingsvalg 1953 – 2005. [[Folketinget]]s hjemmeside. Arkiveret udgave.]</ref>
{| class=wikitable
!Valgår !!Stemmer !! Procent!! Mandater
Line 174 ⟶ 180:
|}
=== Geografisk fordeling af stemmerne ===
SF's vælgere har traditionelt fordelt sig ujævnt landet over. Procentuelt har partiet størst tilslutning i de store byer.<ref>[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29823 Arbejdsplan for SF 2008-2010] 13. april 2008. Besøgt 24. januar 2010.</ref> I 2005 fik SF på landsplan 6,0% af de afgivne stemmer. I [[Søndre Storkreds]] var det 11,5 %<ref>[http://www.kamal.dk/breve.php?id=11 kamal.dk | Politiker Kamal Qureshi | Frihed til forskellighed<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ([[Blågårdskredsen]] 13,6%). I [[Bornholms Amtskreds|Bornholms]] og [[Sønderjyllands Amtskreds]]e 4,0%. I [[Skjernkredsen]] i [[Ringkøbing Amtskreds]] stemte blot 2,7% på partiet, modsat Lolland, hvor partiet fik den største procentandel. Ved [[Folketingsvalg 2011|folketingsvalget i 2011]] var den geografiske fordeling af partiets stemmer mere ligelig. Partiet opnåede på landsplan 9,2% af stemmerne. I [[Københavns Storkreds]] opnåede det 12,4%, i [[Vestjyllands Storkreds]] 8,1% og på [[Bornholm]] 7,3%. <ref>[http://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm Danmarks Statistik:''Folketingsvalg torsdag 15. september 2011. Resultater"] Hentet den 2. september 2013</ref>
==
▲[[File:Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF, Folkemødet 2016.jpg|thumb|Plastikkop med 'Stop skattely' fra SF's deltagelse ved [[Folkemødet]] 2016.]]
▲SF ligger til centrum-venstre,<ref name="Politisk placering"/> og den ideologiske base er [[folkesocialisme]]<ref name="Folkesocialisme"/> inspireret af [[demokratisk socialisme]] og [[grøn ideologi|grøn politik]].
▲
▲I henhold til SF's love §2, stk 1 er partiets formål at "virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag."<ref name="love"/>
SF's ungdomsorganisation [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]] (SFU) fik på linje med moderpartiet en opblomstring i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne.<ref name="Bog om SF">[http://books.google.dk/books?id=UZnNTSVdFLkC&pg=PT26&dq=socialistisk+folkeparti&lr=&cd=33#v=onepage&q=socialistisk%20folkeparti&f=false s. 27-8]</ref> I 2007 blev SFU med knap 2.000 medlemmer landets største politiske ungdomsorganisation - en position, organisationen dog mistede igen i 2012. I 2016 havde SFU 1180 medlemmer og var dermed på sjettepladsen blandt de ungdomspolitiske partier.<ref name=duf>[http://duf.dk/uploads/tx_templavoila/NOT_2016-12-31_Politiske_org._1994-2016_t._hjemmeside.pdf] Driftstilskud - politiske
▲Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mål med deres politik,<ref>Marie Frederiksen: [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2134 SF 50 år] 18. februar 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
ungdomsorganisationer 1994-2016. Fra Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside. Besøgt 5. november 2017.</ref>
▲og støtter [[menneskerettighederne]]<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/297026:Danmark--SF-alene-om-at-ville-boykotte-racisme-konference SF alene om at ville boykotte racisme-konference] 9. september 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> og minoriteters rettigheder.<ref>Edith Jakobsen og Nana Bjerg: [http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11232 SFs politik om ligestilling] 30. november 2007. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
[[Socialistisk Folkeoplysningsforbund]] (SFOF), der er tilknyttet SF, afholder hvert år en politisk sommerlejr for medlemmer og interesserede på [[Livø]], den såkaldte "Livø-lejr".
▲En vigtig sag som har delt partiet er [[EU|den Europæiske Union]] (EU). Historisk set har partiet været voldsomt [[Euroskepticisme|Euroskeptisk]]. I løbet af 1990'erne, da EU begyndte at støtte de post-kommunistiske østlande (som SF følte sig historisk forbundet med) og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling, miljøbeskyttelse og social beskyttelse, blev SF mere positivt stemt overfor EU. Emnet skaber stadig debat internt i partiet.
▲Blandt andre mærkesager for SF er [[globalisering]] baseret på [[Solidaritet (sammenhold)|solidaritet]].<ref>Nis Graulund:[http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11177 En rød og grøn globalisering] 10. april 2008. Besøgt 26. januar 2010.</ref> I det omfang søger partiet at reformere [[WTO|Verdenshandelsorganisationen]], såvel som miljøbeskyttelse og støtte af kvinders ligestilling.<ref>[http://www.politiken.dk/debat/kroniker/article871802.ece Vejen til en regering med SF] Besøgt 26. januar 2010.</ref>
=== Forbindelser til andre partier ===
SF har
=== Internationale organisationer ===
SF er medlem af [[Nordisk Grønne Venstre Alliance]] og har observatørstatus i [[De Europæiske Grønne]].<ref>[http://greenpolitics.wikia.com/wiki/Nordic_Green_Left_Alliance Nordic Green Left Alliance - Green Politics]</ref><ref>[http://www.europeangreens.org/cms/default/rubrik/9/9333.observer_parties.htm Observer Parties] på [[De Europæiske Grønne]]s hjemmeside. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
Første [[Europaparlamentsmedlem]] (MEP) fra SF, udpeget af Folketinget, var [[Per Dich]], der sad fra 1972-73, tilknyttet Gruppen af Kommunister og beslægtede (COM). Han blev afløst af [[Jens Maigaard]] indtil 1977 og siden [[Gert Petersen]] indtil 1979. Ved første direkte valg til [[Europaparlamentet]] blev [[Bodil Boserup]] valgt og genvalgt i 1984. Da [[Grønland]] trådte ud af EU ved udgangen af 1984, trådte [[Finn Lynge]] fra Siumut ud, og hans plads blev overtaget af [[John Iversen]]. SF's MEP'er var stadig tilknyttet COM.
John Iversen blev genvalgt i 1989 og var nu tilknyttet den nye venstrefløjgruppe Forenede Europæiske Venstrefløj (GUE). Efter folkeafstemningen i Danmark om [[Edinburgh-aftalen]] blev John Iversen ekskluderet af GUE på grund af SF's rolle i afstemningen.<ref>http://www.sf.dk/uploads/media_items/sf-og-eu-bogbidrag-af-steen-gade.original.pdf</ref>. Han fortsatte i Den grønne gruppe resten af perioden.
Ved valget i 1994 blev kun [[Lilli Gyldenkilde]] valgt fra SF. Hun var tilknyttet gruppen [[Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre]] (GUE/NGL). Da hun trådte ud i begyndelsen af 1996 på grund af sygdom, blev hun igen erstattet af John Iversen, der imidlertid senere samme år gik over til Socialdemokratiet og De Europæiske Socialdemokraters gruppe PES. Han afviste trods opfordringer at afgive sit mandat til sin suppleant. I 1999 blev [[Pernille Frahm]] valgt. Hun vendte tilbage til GUE/NGL.
Efter [[Europaparlamentsvalget 2004|valget i 2004]] valgte SF's eneste MEP [[Margrete Auken]] højst kontroversielt, på trods af SF's fortsatte medlemskab af [[Nordisk Grønne Venstre Alliance]] (NGL) og SF's hovedbestyrelses beslutning om forbliven i GUE/NGL
== Økonomi ==
=== Frivillige bidrag ===
SF har i sit
* [[3F]]
* [[Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark|Blik og Rørarbejderforbundet]]
* [[Dansk Metal]]
* [[HK Handel]]
== Partiformænd ==
* 1959-1968: [[Aksel Larsen]] (død 1972)
* 1968-1974: [[Sigurd Ømann]] (død 1988)
Line 222 ⟶ 229:
== Noter ==
{{Reflist|2|refs=
<ref name="Folkesocialisme">Karsten Bjørno: [http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090614/AAS/309104138/1002/rss-section 50 år med folkesocialisme i Århus] 14. juni 2009. Besøgt 26. januar 2010.</ref>
|