Færøernes historie: Forskelle mellem versioner

Ved kongelig resolution af [[6. juli]] [[1816]] blev Færø Amt oprettet som et selvstændigt amt omfattende Færøerne ledet af [[amtmænd på Færøerne|en amtmand]]. Det gamle lagting ophævedes ved plakat af [[18. maj]] [[1816]], og landet fik sin overret dels i [[Hof- og Stadsretten]], dels i [[Højesteret]]. Ved grundloven af 1849 knyttedes Færøerne nøjere til Danmark, og [[Danmarks Riges Grundlov#Grundloven af 1849|Danmarks Grundlov]] trådte i [[1851]] i kraft på Færøerne. Som ligestillet del af riget sendte Færøerne repræsentanter til den danske rigsdag, henholdsvis 1 medlem til Folketinget og 1 til Landstinget. Folketingsmanden blev valgt umiddelbart af øernes vælgere (ifølge lov af 2. marts 1903 var øerne inddelt i 12 valgdistrikter, hvert med sit eget valgsted), landstingsmanden blev valgt af Lagtinget.<ref name="Trap 841"/> I [[1851]] fandt de første [[Rigsdagen|rigsdagsvalg]] på Færøerne sted.