|
[[Fil:Francois Dubois 001.jpg|thumb|Maleri af [[François Dubois]], en huguenot maleri født circa 1529 i [[Amiens]], som slog sig ned i [[Schweiz]]. Selvom Dubois ikke overværede massakren, viser han her Colignys lig, der hænger ud af et vindue til højre. I baggrunden til venstre, ser manses Katharine de Medici, som kommer fra [[Louvre]] for at se resultaterneresultatet af massakren.]]
'''Bartholomæusnatten''' (også '''Pariserblodbrylluppet''') er betegnelsen for den massakre på [[huguenot]]terne, der foregik i [[Paris]] om natten mellem [[24. august|24.]] og [[25. august]] ([[Sankt Bartholomæus]] dag) [[1572]].
Samtiden troede, at en blodig udryddelse af [[protestantisme|protestanterne]] i [[Frankrig]] i flere år igennem havde været den hemmelige plan, der lå bag ved [[Katharina af Medici]]s politik, og endnu i 1800-tallet har man søgt at bevise, at planen hertil allerede blev aftalt på mødet med [[Fernando Alvarez de Toledo Alba]] i [[Bayonne]] i 1565<ref>Combes, ''L’entrevue de Bayonne et la question de la Saint-Barthélemy'', Paris 1882</ref>; dettedet er imidlertid ikke sikkert, og tanken om blodbadet er kun et døgn ældre end selve begivenheden.
Katharina havde enekun villet rydde [[Gaspard de Coligny]] af vejen, da denneshans indflydelse på kong [[Karl 9. af Frankrig|Karl 9.]] truede med at sætte hendeshende indflydelseuden ifor fare,indflydelse. men etEt attentat påmod ham, der gennemførtes den [[22. august]], mislykkedes, og dronningen frygtede huguenotternes[[huguenotter]]nes hævn. DerDe var talrigtalrigt forsamlede i Paris i anledning af [[Henrik af Navarra]]s bryllup med [[Margarete af Valois]].
Hun og hendes søn, [[Henrik 3. af Frankrig|Henrik af Anjou]], forstod at indgyde den svage konge en sådan skræk, at han gik ind på at lade ikke blot Coligny, men alle huguenotterne dræbe, og i hast blev nu alle forberedelser truffet. De fanatiske pariserborgere kaldtes til våben; [[Guise (slægt)|Guiserne]] stillede sig i spidsen, og natten mellem 23. og 24. august blev først Coligny, dræbt og siden en mængde huguenotter, sikkert over 2000, dræbt.
Til provinserne udgik ordre om at følge det givne eksempel, og vist over 20.000 huguenotter omkom i de følgende fire uger. Denne rædselsdåd, der fejredes ved kirkefester i [[Rom]] og [[Madrid]], havde dog langtfra den formodede virkning; snart rejste huguenotterne sig alle vegne til energisk modstand.
== Noter ==
|
