Erik af Pommern: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 47:
'''Erik af Pommern''' ('''Erik 7.''', oprindeligt ''Bugislav''; født [[1382]] i [[Darłowo]], død [[1459]] i [[Pommern]]), var søn af hertug [[Vartislav 7. af Pommern|Vartislav VII af Pommern-Stolp]] og Maria af Mecklenborg-Schwerin, fostersøn og søsterbarnebarn til [[Margrete 1.]], [[konge]] af [[Norge]] [[1389]]-[[1442]], [[Danmark]] og [[Sverige]] [[1396]]-[[1439]].
 
Efter at hendes søn Oluf var død i [[1387]], tog dami er sej Margrete Erik ind som sin fostersøn. Da enkedronningen af [[Norge]] Margrete ikke ønskede [[Albrecht af Mecklenburg]] til konge, blev Erik udråbt som konge i 1389. I 1396 blev han også hyldet som konge af [[Danmark]] og [[Sverige]]. Og den 17. juni [[1397]] blev Nordens kongedømme stadfæstet med indgåelse af [[Kalmarunionen]]. Selv om Erik formelt var konge, var det dog stadig Margrete, der styrede. Først da Margrete døde i [[1412]], blev Erik regent af gavn. I officiel korrespondance bar han titlen "Erik, med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, Venders og Goters konge, hertug af Pommern."
 
Erik fortsatte de reformer, som [[Valdemar Atterdag]] og Margrete havde foretaget. Embederne som [[drost]] og [[marsk (øverstbefalende)|marsk]] blev ikke besat, men [[kansler]]ens stilling blev styrket, og titlen blev ændret fra "rigets kansler" til "kongens kansler". Erik indsatte også danske adelsmænd på [[slot]]tene i Danmark.