Vikingetid: Forskelle mellem versioner

De første vikingetogter begyndte mellem 790 og 800 og foregik langs kysterne på det vestlige Frankrig. De foregik primært om sommeren, da vikingerne rejste tilbage og tilbragte vinteren i Skandinavien. Adskillige kystområder blev tabt til vikingerne under [[[Ludvig den fromme]] (814–840). Men vikingerne drog fordel af uoverenstemmelser i kongefamilien efter Louis døde, så de kunne etablerede deres første koloni i den sydvestlige del af [[Frankerriget]] (ved nutidens [[Gascogne]]), der var blevet mere eller mindre forladt af de frankiske konger efter deres to nederlag ved [[Roncevaux]]. Angrebet i 841 gjorde stor skade på [[Rouen]] og [[Jumièges]]. Vikingerne forsøgte at stjæle værdigenstande fra klostrene. Det var lette mål, da munkene ikke havde noget forsvar. I 845 nåede en ekspedition op af [[Seinen]] helt frem ti [[Paris]]. Fundet af franske [[dinar]]er fra omkring 847 i en samling sølvmønter fundet i 1871 ved Mullaghboden i [[County Limerick]], hvor man ellers ikke slog mønt, stammer sandsynligvis fra plyndringerne fra 843–6.<ref>[[#Hall|Hall]], p. 17</ref> Efter 851 begyndte vikingerne at overvintre omkring Seinen. Vikingerne roede til Paris to gange mere i 860'erne, og forlod først byen, efter de havde fået plyndringsgods og betaling fra byens [[Karolingerne|Karolingske]] herskere.