Wilhelm 2. af Tyskland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Gennemslagskraft: Grammatiske forbedringer.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 96:
[[Fil:Bernhard von Bülow.jpg|thumb|upright|Keiserens «Bismarck»: [[Bernhard von Bülow]]]]
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-R03954, Kaiser Wilhelm II., von Bülow und Valentini.jpg|thumb|Fra venstre: [[Bernhard von Bülow]], Wilhelm 2. og leder af kejserens politiske kabinet [[Rudolf von Valentini]] om bord på SMY "''Hohenzollern''" i [[Kiel]] i [[1908]]{{byline|Deutches Bundesarchiv}}]]
Efter Bismarcks afgang ønskede Wilhelm selv en stærkere indflydelse på politikken. Han udnævnte derfor svagere kanslere, men den omskiftelige WilhelmsWilhelm skabte i stedet usikkerhed i statsledelsen.<ref name=snl /> Umiddelbart efter Bismarck blev [[Leo von Caprivi]] rigskansler, og han blev erstattet af [[Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst]] i 1894. Der er en debat mellem historikere om, i hvilken udstrækning Wilhelm på denne tid faktisk havde et personligpersonligt styre, men det er klart, at det var en helt anden dynamik mellem kejseren og forvaltningens øverste leder, rigskansleren. Disse rigskanslere var centrale og erfarne embedsmænd og ikke statsmænd som Bismarck.
 
Men da Hohenlohe blev udskiftet i 1900, udnævnte han en, han mente var "sin Bismarck", [[Bernhard von Bülow]]. På denne tid fokuserede kejseren på sin vigtigste målsætning, opbygningen af Denden kejserlige flåde som skulle kunne balancere med den britiske således, at Tyskland kunne få anerkendelse som [[stormagt]].
 
Efterhånden sank hans prestige, og han blev særligsærligt udsat for skarpe angreb fra socialdemokraterne i [[Sozialdemokratische Partei Deutschlands]]. Efter udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 gled han i baggrunden.<ref name=snl />
 
=== Udenrigspolitik ===