Wilhelm 2. af Tyskland: Forskelle mellem versioner

 

=== Gennemslagskraft ===

[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-R03954, Kaiser Wilhelm II., von Bülow und Valentini.jpg|thumb|Fra venstre: [[Bernhard von Bülow]], Wilhelm 2. og leder af kejserens politiske kabinet [[Rudolf von Valentini]] om bord på SMY "''Hohenzollern''" i [[Kiel]] i [[1908]]{{byline|Deutches Bundesarchiv}}]]

Efter Bismarcks afgang ønskede Wilhelm selv en stærkere indflydelse på politikken. Han udnævnte derfor svagere kanslere, men den omskiftelige Wilhelm skabte i stedet usikkerhed i statsledelsen.<ref name=snl /> Umiddelbart efter Bismarck blev [[Leo von Caprivi]] rigskansler, og han blev erstattet af [[Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst]] i 1894. Der er en debat mellem historikere om, i hvilken udstrækning Wilhelm på denne tid faktisk havde et personligt styre, men det er klart, at det var en helt anden dynamik mellem kejseren og forvaltningens øverste leder, rigskansleren. Disse rigskanslere var centrale og erfarne embedsmænd og ikke statsmænd som Bismarck.