|
==== Krigsmodstander ====
Den tyske militære ledelse ønskede en krig medmod Rusland, som kunne svække landet, før, det blev for stærkt og kunne true Tyskland. Man måtte imidlertid først slå Frankrig ud, som var russiskRuslands allierede, og regnede med, at Storbritannien ville holde sig uden for. Men da det blev klart, at Tyskland ville kunne få den to-frontskrig, man hele tiden havde forsøgt at undgå, og at Storbritannien ville gå ind i krigen, hvis Tyskland angreb Frankrig gennem det neutrale Belgien, gik Wilhelm i panik og prøvede at omdirigere angrebsstyrken øst over mod Rusland.<ref name=skotheim211 /> [[Helmuth Johannes Ludwig von Moltke]], leder for generalstaben havde fremdraget [[Schlieffenplanen]] udarbejdet af hans forgænger [[Alfred Graf von Schlieffen]] i 1905, og forklarede kejseren, at en sådan omdirigering af en styrke på to millioner mand på det tidspunkt var umulig at gennemføre. Wilhelm fik dog Moltke til ikke at angribe Nederlandene.
Wilhelm fortrød, at han havde forladt Berlin i den kritiske perioden, og troede, at han kunne have forhindret krigen, hvis han havde været til stede, da han havde så mange kontakter i England, som kunne afklare, hvordan situationen blev vurderet på engelsk hold. Om kejseren kunne have bidraget til, at krigen blev undgået, bestrides af historikere.<ref name=skotheim211 /> Men [[De allierede (1. verdenskrig)|de allierede]] havde opfanget kejserens krigsmodstand, da den franske ambassadør den 4. august skrev til sin britiske kollega, at der kun var tre personer i Berlin den dag, som beklagede, at krigen ikke lod sig stoppe, de to og den tyske kejser.<ref>Skotheim s. 212</ref>
==== Skyggekejser ====
|
