|
[[Fil:ReitenmitHandpferd.JPG|thumb|En rytter fører sin egen og en ekstra hest.]]
{{SammenskrivesTil|Hestesport|dato=februar 2017}}
'''Ridning''' er menneskets bevægelse på ryggen af dyr. De mest almindelige ridedyr er [[hest]]e, [[æsel|æsler]]/[[muldyr]], [[kamel]]er/[[dromedar]]er og [[elefant]]er.
== Samspil mellem dyr og rytter ==
[[Fil:Foto sprong sloot.JPG|thumb|Hest og rytter under konkurrence]]
Rytteren har forskellige virkemidler til at påvirke dyrets bevægelser med. Blandt disse er ændring af vægtfordeling, pres med benene, brug af hovedtøj samt stemmen. Dertil kommer hjælpemidler som pisk og sporer. I almindelighed er anvendelsen af et enkelt virkemiddel ikke særlig nyttigt, det er kombinationen af disse, der har virkning.
'''Ridning''' er en [[sportsgren]], hvor en rytter bruger sine evner til få en [[hest]] til at udføre forskellige øvelser.
== Udstyr ==
De mest almindelige discipliner er:
Normalt bruger man [[saddel|sadler]], når man rider. Dette er med til at give bedre komfort for rytteren, ligesom det er med til at fordele rytterens vægt over en større del af dyrets ryg. Desuden bruges ofte en form for [[hovedtøj]], der er hjælper med holde balancen for rytteren samt bruges i kontrollen af dyret.
* [[Ridebanespringning|Springning]]
* [[Dressur]]
* [[Military]]
* [[Distanceridning|Distance]]
* [[Voltigering]]
* [[Reining]]
* [[Kørsel (hestesport)|Kørsel]]
Derudover findes konkurrencer for handicappede ryttere.
Særlige racer har deres egne shows- og gangartskonkurrencer, som f.eks. [[islandsk hest|islandske heste]] og [[tennessee walking horse]].
En anden disciplin, der har specielt vundet indpas det seneste [[årti]] er [[mounted games]].
== MilitaryRidedyr ==
Det mest almindelige ridedyr er [[hest]]en, der er udbredt over størstedelen af verden. Andre hovdyr som [[æsel]], [[muldyr]] og [[mulæsel]] er ligeledes meget udbredt, mens [[kamel]]er og [[dromedar]]er bruges i mere afgrænsede dele. Det samme gælder [[elefant]]er, [[vandbøffel]] og [[yak]]. Visse dyr bruges stort set udelukkende til rekreative formål, fx [[tyr]]e til sport ([[rodeo]]) samt [[struds]]e og [[lama]]er som turistattraktioner.
{{Uddybende|Military}}
Military er den danske betegnelse for en gammel [[militær]] gren indenfor ridesporten, som sætter [[hest]]en på prøve i udholdenhed og mod, og rytteren i mod og kundskaben i at mestre sin hest. En konkurrence gennemføres typisk på én, to eller tre dage. Den indledende gren er [[dressur]], som siden følges af [[ridebanespringning]] og afsluttes med øvelser i uholdenhed, som oftest i form af terrænridt. Der øves også tærrenspringning over tit naturlige spring f.eks en væltet træstamme eller andet.
== DressurSportsridning ==
Ridning forekommer i stor udstrækning i sportssammenhænge. Det drejere sig både om løb, hvor det gælder om at gennemløbe en strækning hurtigst på et dyr, eller præcision, hvor det gælder om at ride så præcist som muligt. [[Hestesport|Heste]] er klart mest udbredt som dyr til sportsridning.
{{uddybende|Dressur}}
I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytteren skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med [[plastron]], ridehjelm og sorte lange [[ridestøvle]]r. Ridehjelm er obligatorisk for ponyryttere, juniorryttere og seniorryttere, som rider programmer i sværhedsgrad 0-3 samt på heste, der er 6 år eller yngre. Det er tilladt fra og med sværhedsgrad 4 at benytte hat (for seniorryttere). Hesten bærer [[dressursadel]], hovedtøj med tilladt bid og hvidt sadelunderlag på. I sværhedsgrad 3 er det valgfrit om man vil ride med kandar eller på almindelig trense. Fra og med sværhedsgrad fire er kandar obligatorisk. Et kandar består af et almindeligt bridonbid og et stangbid, dvs at der rides med to tøjler. Denne form for optømning er meget voldsom for hesten og kræver, at rytteren er rutineret og har en stor forståelse for hestens følsomhed i munden,
Når rytteren melder til et dressurstævne, vurderer denne ud fra det niveau, han/hun og hesten er på, hvilken klasse det skal rides. Dressurprogrammerne er at finde på Dansk Rideforbunds hjemmeside, så man har mulighed for at øve sit program i god tid. Dette står i modsætning til ridebanespringning, hvor banen ikke kendes på forhånd.
Dressurprogrammerne kan rides på to forskellige banestørrelser. En A-bane benyttes af heste og en B-bane benyttes af ponyer og heste der rider LD-programmerne.
*Bane A er 20 meter bred og 60 meter lang.
*Bane B er 20 meter bred og 40 meter lang.
På en dressurbane er der bogstaver, der viser rytteren, hvor denne skal lave de forskellige øvelser. På A-banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V markeret på barrieren. Der er også "usynlige bogstaver" på selve banen, som ligger placeret på midterlinjen: G, I, X, L og D. På en B-bane er der bogstaverne A, B, C, E, F, H, K og M. På midterlinjen af denne bane ligger bogstaverne G, X og D. Markeringerne hjælper til at lokalisere, hvor de forskellige øvelser skal udføres. Til store stævner er der normalt fem dommere, hvoraf en er hoveddommer. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre fire dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse og for hvor godt hesten adlyder.
Der er forskellige dressurklasser, man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader.
De mest normale er:
*LD1-2 på B bane
*LC1-2-3 på A og B bane
*LB1-2-3 på A og B bane
*LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane.
* PRI - PRT - PRT på A og B bane.
*MB0 -1-2-3 på A og B bane.
*MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.
*Herefter følger bl.a. Intermediare og Grand Prix.
== Ridebanespringning ==
Ridebanespringning er en udbredt form for ridning der udøves både inden- og udendørs på ridebane, på banen er der opstillett flere spring i forskellig højde og udseende. Hvis der bliver nedrevet en eller flere af bommene ved spring, kan rytteren blive diskvalificeret. Hvis rytter og hest bliver skilt ad, f.eks. ved en rytter falder eller bliver smidt af, bliver rytteren diskvalificeret. En rytter kan stille op med flere heste ved et stævne.
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Horse riding}}
* [http://www.rideforbund.dk Dansk Ride Forbund]
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Ridning/ Rideruter og oplysninger om ridning]
{{ingen kilder}}
{{dyrstub}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Ridning| ]]
[[Kategori:Ridesport| ]]
| 