Vandforsyning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tager norsk artikel; eksisterende artikel er nu separat-dansk afsnit - der er sikkert ting, der skal rykkes rundt |
|||
Linje 1:
[[Fil:Drinking water.jpg|right|thumb|Vand fra en hane.]]
'''Vandforsyning''' er de systemer som sørger for at et samfund har adgang til rent [[vand]], som regel ved hjælp af [[pumpe]]r og rør. I sin enkleste form består vandforsyning af en åben vandkilde som en flod, eller af [[brønd]]vand som kan hentes og bæres. Mange samfund har postevand, som udvindes af et [[vandværk]] og overføres med vandledninger til hvert enkelt hjem eller hus. Der findes adskilte systemer for [[irrigation]] (kunstvanding). Parallelt med vandledninger findes også afløb og afløbsrør som føres til et [[renseanlæg]].
'''Den almene vandforsyning''' i Danmark bygger udelukkende på grundvand. Det har hidtil været et vigtigt princip, at forsyningen sker med uforurenet [[grundvand]]. Rensning af [[drikkevand]]et omfatter derfor kun fjernelse af naturligt forekommende stoffer som [[jern]], [[mangan]] og [[metan]].▼
==
[[Fil:WaterTruckCropped.JPG|thumb|Vandforsyning med tankbil på landet i [[Indien]]]]
Al grundvand er i princippet startet som [[nedbør]], der er sivet ned i jorden. Grundvandet bevæger sig overordentligt langsomt mod [[havet]], her fordamper det, fortætter og bliver igen til nedbør. Vandforsyningen henter grundvand op, vi bruger det og sender det tilbage til havet via [[rensningsanlæg]]. Vandets opholdstid i de forskellige elementer varierer betydeligt efter de lokale forhold. Et gennemsnits[[vand]]molekyle vil ligge i [[undergrunden]] mange tusinde år, i havet ca. 3.000 år, mens det kun er [[vanddamp]] nogle dage. Det grundvand, der indvindes til vandforsyning, er typisk den nedbør, der faldt for 50 – 100 år siden.▼
I [[2010]] havde omkring 84 procent af verdens befolkning (6,74 milliarder mennesker) adgang til vand fra vandværk til hjemmet fra en vandkilde eller vandværk, mens 14 procent (884 millioner mennesker) har ikke adgang til sikkert drikkevand og må benytte ubeskyttede [[brønd]]e eller vandkilder, kanaler, indsøer eller floder for deres vandbehov.<ref>''Progress on Sanitation and Drinking-water: 2010 Update'', UNICEF, WHO/UNICEF Joint Monitoring Programme for Water Supply and Sanitation, ISBN 978 92 4 156395 6</ref>
Rent drikkevand er den absolut vigtigste afgørende faktor for [[folkesundhed]]en - især er det vigtigt at vandet ikke forurenes af [[spildevand]]. Ødelæggelse af infrastruktur som vandforsyning og/eller kloakrenseanlæg efter store katastrofer som [[jordskælv]], [[oversvømmelse]]r, [[krig]] og lignende, udgør den nærmeste trussel for alvorlige [[epidemi]]er på grund af forurenet vand.
== Grundvandsdannelse ==▼
== Teknisk oversigt ==
[[Image:Shipot.jpg|thumb|En grundvandskilde i [[Ukraine]]]]
Vandforsyningssystemer skaffer vand fra en række kilder og steder, herunder [[grundvand]] som er den primære vandtype i [[Danmark]]. Med grundvand er det vigtigt at vandforsyningen sker med uforurenet grundvand. Rensning av drikkevandet omfatter i Danmark derfor fjerning af naturlige forekomster af stoffer som [[jern]], [[mangan]] og [[metan]]. I Danmark, [[Østrig]] og [[Island]] kommer mere end 95 procent af drikkevandet fra grundvand, mens grundvandet kun dækker 15 procent af vandforsyningen i [[Norge]]. <ref>[http://www.miljostatus.no/Tema/Hav-og-vann/Grunnvann/ Grunnvann] {{Wayback|url=http://www.miljostatus.no/Tema/Hav-og-vann/Grunnvann/ |date=20100531015410 }}, Miljøstatus i Norge</ref>
Andre kilder er overfladevand som indsøer og floder (som er den vigtigste vandkilde i Norge), vandkonservering og fra havvand via [[afsalting]]. Vandet er da i de fleste tilfælde renset, desinficeret via [[klor]]ering<ref>[http://www.mn.uio.no/bio/tjenester/kunnskap/plantefys/leksikon/k/klorering.html Klorering av vann], Biologisk institutt UiO</ref> og nogle gange tilsat [[fluor]]. Behandlet vand flyder eller pumpes til vandreservoirer som kan være højtliggende som i [[vandtårn]] eller i jordhøjde. Så snart vandet er benyttet, udledes det som [[spildevand]] i kloaksystemer (hvor det evt. behandles i et [[renseanlæg]]) før det føres videres til en flod, sø eller havet (en [[recipient]]), eller bliver benyttet til [[kunstvanding]] eller til industrielt behov.
[[Spildevand]] indeholder blandt andet [[fosfor]], [[nitrogen]], [[Organisk materiale|organisk stof]], [[bakterier]] og [[virus (biologi)|virus]]. Dette kan påvirke miljøforholdene i vandløb, fjorde og kystfarvande. Den store udbygning af renseanlæg i Norge startede omkring 1970. I dag behandles nærmest alt spildevand i renseanlæg før det ledes ud i en recipient.<ref>[http://www.miljostatus.no/Tema/Hav-og-vann/Pavirkninger-pa-livet-i-vann/Overgjodsling/Tilforsel-fra-kommunalt-avlop/ Tilførsel fra kommunalt avløp] {{Wayback|url=http://www.miljostatus.no/Tema/Hav-og-vann/Pavirkninger-pa-livet-i-vann/Overgjodsling/Tilforsel-fra-kommunalt-avlop/ |date=20110224062049 }}, Miljøstatus i Norge</ref>
== Vandforsyning i Danmark ==
▲
=== Vandets kredsløb ===
▲Al grundvand er i princippet startet som [[nedbør]], der er sivet ned i jorden. Grundvandet bevæger sig overordentligt langsomt mod [[
▲=== Grundvandsdannelse ===
Det vand, der falder som nedbør, ændrer i høj grad karakter, når det siver ned gennem jordlagene.
Line 25 ⟶ 43:
I stor dybde er vandet salt enten pga. af gamle havaflejringer eller pga. indtrængende havvand.
=== Vandindvinding ===
Et [[grundvandsmagasin]] er et vandmættet jordlag, der er tilstrækkeligt porøst (permeabelt) til, at vandet kan løbe til en indvindingsboring. Det kan være sprækkede kalklag eller sandlag (på [[Bornholm]] opsprækket grundfjeld og sandsten).
Line 31 ⟶ 49:
Det bedste vand skal hentes i en dybde, hvor nitrat er omdannet, men ikke så dybt, at vandet er salt. Desuden skal vandet helst have passeret beskyttende lerlag, der har tilbageholdt uønskede stoffer. I praksis er drikkevandet en blanding af forskellige typer vand fra forskellig dybde.
=== Vandkvalitet ===
De fleste steder vil indholdet af opløst jern være så højt, at det skal renses fra, inden vandet er egnet til vandforsyning. Det sker ved at tilføre ilt til vandet, så jern udfældes som [[okker]], der kan holdes tilbage i et [[sandfilter]].
Line 37 ⟶ 55:
Vandet skal være klart og uden farve, lugt og smag. Temperaturen må højst være 12 <sup>o</sup>C og pH skal ligge mellem 7,5 og 8,5. Desuden er der grænseværdier for en række stoffer, der naturligt findes i vandet og en række stoffer, der tyder på forurening samt til indholdet af bakterier.
=== Vandforsyningens struktur ===
Indvinding og distribution af vandet foretages af 155 kommunale samt 2500 ([[2005]]) private, almene vandværker (et alment vandværk er et fælles vandværk for mindst 10 husstande. Derudover er mange husstande på landet tilsluttet enkeltforsyningsanlæg med en – ni husstande, der kan bruge overfladevand. Den decentrale forsyningsstruktur hænger sammen med, at det hidtil har været nemt at finde tilstrækkeligt velegnet drikkevand. Udviklingen går dog mod centralisering af vandforsyningen pga. forurening og stigende administrative byrder for værkerne, hvis altså brugerne ligger inden for 'de naturlige grænser' for vandforsyningens forsyningspligt.
Der betales erstatning til de landmænd, der ikke sprøjter 25 m fra almene boringer. En vandforsyning kan også indgå frivillige dyrkningsaftaler med de landbrugere, der dyrker jorden omkring boringerne og de arealer, hvorfra der nedsiver vand i vandforsyningens indvindingsområde.
[[Fil:Skørping Vandværk, Hanehøj.JPG|thumb|200px|Vandværk med to boringer]]
=== Vandforbrug ===
I Danmark indvindes omkring 700 mio. m3 vand om året<small>([[pr. 2005|2005]])</small>. Heraf indvindes de 400 mio. m<sup>3</sup> af vandværker, 200 mio. m<sup>3</sup> anvendes til vanding af marker og 100 mio. m<sup>3</sup> indvindes af industrivirksomheder.
Line 52 ⟶ 70:
Før år 2000 var det ikke ualmindeligt, at en husstand brugte en stor del af drikkevandet til at vande have med. Vandværkerne kunne således konstatere store sæsonvariationer i vandforbruget.
[[Fil:Vandforbrug.png|thumb|400px|Variation af vandforbruget før og efter opsætning af vandmålere]]
== Referencer ==
<references/>
== Se også ==
* [[Drikkevand]]
* [[Ferskvand]]
* [[Vandressourcer]]
* [[Spildevand]]
* [[Grundvandsboring]]
* [[Vand]]
Line 63 ⟶ 87:
* De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS http://www.geus.dk/program-areas/water/water-dk.htm
* Danmarks miljøportal http://www.vandmiljoedata.dk/Drikkevand/
* [http://www.tekna.no/ikbViewer/Content/23307/(01)%20Jon-Olav%20Aspås.pdf Regjeringens arbeid for å sikre en god vannforsyning i Norge: Norsk vannforening]{{dødt link|dato=august 2017 |bot=InternetArchiveBot }} (PDF), Helse- og omsorgsdepartementet 12. desember 2007
* [http://www.miljostatus.no/grunnvann Miljøstatus i Norge: grunnvann]
* [http://www.miljostatus.no/Ferskvann/ Miljøstatus i Norge: ferskvann]
* [http://www.miljostatus.no/kommunalt-avlop Miljøstatus i Norge: Kommunalt avløp]
{{Autoritetsdata}}
| |||