Demokrati: Forskelle mellem versioner

De to grundformer kan i praksis antage forskellige særformer. Sådanne særformer analyseres ofte på baggrund af følgende kriterier.

# [[Valgmetode]], hvor der i et repræsentativt demokrati skelnes mellem [[forholdstalsvalg]] og [[valgmetode|flertalsvalg i enkeltkredse]].

# [[Retssikkerhed]]

# [[Mindretalsbeskyttelse]].<ref> Ross (1967)</ref>

 

I de moderne samfund vil demokratiet normalt være suppleret og begrænset af [[retsstat|retsstatslige principper]] for at undgå forhastede beslutninger, der udspringer af midlertidige [[populisme|folkestemninger]]. Retsstater fungerer i henhold til en [[forfatning]], der suppleres af en række fremgangsmåder, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse er forholdsvis svære at ændre. Dette medvirker til at sikre den enkelte borger mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger. I nogle sammenhænge bliver selve demokratibegrebet udvidet til også at omfatte de begrænsninger, der er indbygget i retsstatbegrebet. Et eksempel herpå er [[Montesquieu]]s princip om [[Magtadskillelse|magtens tredeling]], der sikrer en [[domstol|retslig undersøgelse]] af vedtagne beslutninger. Retssikkerhed og magtdeling er dog ikke i sig selv forudsætninger for demokratiet, men i en historisk kontekst knyttes de ofte til demokratiets udvikling.<ref>Lykkeberg (2012), s. 44</ref>