Reformationen i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 152.115.88.130 (diskussion | bidrag)
Linje 63:
I de første år af [[1530'erne]] opmuntrede [[konge]]ns passivitet befolkningen til at angribe [[kloster|klostre]] og [[kirke (bygning)|kirker]]. [[Christian 2.]], der siden 1523 havde levet i landflygtighed, benyttede uroen omkring dette til at udsende propagandaskrifter, der agiterede for ham selv og den nye lutherske lære. Da [[Frederik 1.]] døde i [[1533]], kunne man på [[herredag]]en ikke blive enige om en ny konge. Et katolsk flertal foretrak Frederiks 12-årige søn [[Hans den Ældre|Hans]], mens et mindretal gik ind for dennes halvbror Christian, der som [[hertug]] i [[hertugdømmerne]] i [[1520'erne]] havde indført lutheranismen.
 
Kongevalget blev pga. uenigheden udsat et år, og i mellemtiden skulle [[rigsråd]]et regere og [[biskop|bisperne]] bestemme, hvad der måtte prædikes i deres respektive [[stift]]er. Desuden blev Hans Tausen på herredagen anklaget for [[kætteri]] og bortvist fra [[Sjælland]], men han blev af [[Roskilde]]s biskop kaldt tilbage kun en måned senere. Utilfredsheden med at det af adelen styrede rigsråd havde overtaget styringen med landet, fik borgere fra [[Malmø]] og København samt bønder fra især Nordjylland til at slutte op om den landsforviste Christian 2lll.
 
På herredagen havde man desuden sluttet sig til en [[Republikken af de Sytten Forenede Provinser|nederlandsk]]-[[Hertugdømmet Slesvig|slesvig]]-[[hertugdømmet Holsten|holstensk]] alliance i stedet for til [[Lübeck]], som ved borgmester [[Jürgen Wullenwever]] også havde været repræsenteret på [[herredag]]en.