Versionen fra 13. nov. 2017, 22:25 redigér Jhertel (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 4.298 edits m Lille omformulering. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. nov. 2017, 22:26 redigér fjern redigering Jhertel (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 4.298 edits Fjernet gentagne wikilinks og flyttet wikilink til første gang begrebet bliver nævnt. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 4: [[File:Køgevejens Gasbeholder after demolition.jpg\|thumb\|Gasbeholderen umiddelbart efter sprængningen 4. nov. 2012.]] '''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) var en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] ([[København]]), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m<sup>3</sup> [[bygas]] af typen ''spaltgas''. Det er en såkaldt tørgasbeholder,<ref name=gashobro/> dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret (modsat vådgasbeholdere). Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da [[Københavns Energi]] skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer. [[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet under en katastrofe i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967.{{kilde mangler\|dato=Uge 45, 2009}} Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]].{{kilde mangler\|dato=Uge 45, 2009}} I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns ~~Energi]]s~~Energis overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]],{{kilde mangler\|dato=Uge 45, 2009}} hvorefter den stod tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas ({{Procentdel\|50}}) og luft ({{Procentdel\|50}}), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager. Spaltgas, der var fremstillet af olieprodukter, anvendes ikke længere i Danmark.{{kilde mangler\|dato=Uge 45, 2009}} I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen,{{kilde mangler\|dato=Uge 45, 2009}} men der blev aldrig gennemført en fredning. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 en vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel.<ref>{{Citation\|url=http://www.jjw.dk/wp-content/uploads/2011/10/VALBY_GASSILO_bog.pdf\|title=Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund\|year=2008\|publisher=JJW Arkitekter}}</ref> Da ejeren, [[Københavns Energi]], ikke kunne finde en køber, blev det besluttet at rive gasbeholderen ned i november 2012.<ref>[http://ing.dk/artikel/132287-valby-gassilo-skal-vaeltes-som-et-trae Valby Gassilo skal væltes som et træ \| Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Den [[4. november]] [[2012]] kl. 12:01 blev gasbeholderen væltet ved brug af 50 kg [[Pentaerythritol tetranitrat\|pentrit]]-[[sprængstof]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1857842.ece 4. nov 2012, eb.dk: Tårnet er faldet: Tilskuerne fik sagt farvel]</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=uQ0kpIjbc2o Gastårnet i Valby sprænges], [https://www.youtube.com/watch?v=-cMzeRq4wf0 Sprængning af det blå gastårn i Valby 2012]</ref> Der var ikke tale om at sprænge tårnet i stumper og stykker, men derimod om en [[kontrolleret sprængning]] for at få det lagt ned, så det kunne skæres op og delene genanvendes.<ref>[http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1801263/50-kilo-spraengstof-faelder-danmarks-naesthoejeste-bygning/ ''50 kilo sprængstof fælder Danmarks næsthøjeste bygning''], Politiken.dk, 3. november 2012</ref>

Køgevejens Gasbeholder: Forskelle mellem versioner