Koldinghus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m formattering
No edit summary
Linje 13:
 
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring [[1600]], da [[Christian 4.]] forhøjede vestfløjen med en etage og opførte det såkaldte Kæmpetårn, der hed sådan på grund af de fire statuer af helte og kæmper fra [[græsk mytologi]] opført på tårnet. I dag er kun statuen af [[Herkules]] tilbage. Slottet brændte i [[1808]] under de spanske hjælpetroppers indkvartering og lå hen som ruin i en længere årrække. Gennem en ca. 100-årig periode er ruinen gradvis blevet overdækket og genopbygget for endelig at stå færdigrestaureret i [[1991]].
 
Staldgården undgik branden i 1808. Under [[Besættelsen]] ([[1940]]-[[1945]]) brugte tyskerne bygningerne til fængsel. Fra [[1942]] lå [[Gestapo]]s [[Sydjylland|syd- og sønderjyske]] hovedkvarter her.
 
Koldinghus administreres af '''Museet på Koldinghus''', der blev oprettet i [[1890]].
 
== Staldgården ==
 
Staldgården, som ligger ved Koldighus, har været anvendt som stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus. Staldgården stammer ligesom Koldinghus fra slutningen af 1200-tallet, men bygningernes nuværende udseende stammer fra slutningen af 1600-tallet. Efter at [[Frederik 4.]] i [[1718]] indrettede Staldgården til brug for [[rytteri]]et, var den gennem mere end 100 år hjemsted for rytteriet.
 
Staldgården undgik branden på Koldinghus i 1808, og blev brugt til opmagasinering af militært materiel under [[Englandskrigene]] i 1808-1814. Senere blev bygningerne anvendt af byens købmænd til opmagasinering. I [[1907]] blev Staldgården igen overtaget af militæret, og der blev indrettet et remontedepot (dvs. opdræt og tilridning af heste til hæren).
 
Fra [[1942]] lå [[Gestapo]]s [[Sydjylland|syd- og sønderjyske]] hovedkvarter her. I den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, kan man se fangernes navnetræk og inskriptioner indridset på væggene.
 
==Ejere af Koldinghus==