Kosmisk stråling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
opdagelsen |
||
Linje 5:
'''Kosmiske stråler''' er [[subatomar partikel|subatomare partikler]] eller [[atom]]er med oprindelse udenfor [[Jorden]]s [[Jordens atmosfære|atmosfære]], som har en [[kinetisk energi]] på mere end nogle få milliarder [[Elektronvolt|eV]]. En lille del af den kosmiske stråling består af [[foton]]er i form af [[gammastråle]]r.
De subatomare partikler i den kosmiske stråling består overvejende af [[proton]]er, som udgør hele 89% af al kosmisk stråling, men også [[neutron]]er og [[elektron]]er er til stede, samt [[positron]]er, der er en antistof partikel.<ref>Independent: [http://www.independent.co.uk/news/science/positrons-study-space-signals-messages-alien-hawc-gamma-ray-observatory-a8059346.html Cosmic rays coming from space must have 'exotic' origin, scientists say]</ref> Atomerne i den kosmiske stråling er [[ion (kemi)|ioniserede]] atomer fra en stor del af [[det periodiske system]] – helt op til [[uran]] - men langt de fleste er [[helium]]-kerner.<ref name=
<ref name="BBC2002">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/1945504.stm 23 April, 2002, BBC News, Cosmic ray mystery 'solved'] Citat: "...Cosmic rays are bits of matter: protons, electrons, and atomic nuclei which have been stripped of their electrons. Although supernovae, gigantic exploding stars, have long been suspected as the source of most rays, the origin of the highest-energy rays has been more difficult to tie down..."For the first time, we see the hint of a possible connection between the arrival directions of ultra-high energy cosmic rays and locations on the sky of nearby dormant galaxies hosting supermassive black holes," said Princeton's Dr Diego Torres..."</ref> Når de kosmiske stråler rammer atomerne i jordens atmosfære, dannes hurtigt kaskader af andre partikler og det er som regel disse sekundære partikler som detekteres når man observerer den kosmiske stråling. Kaskaderne består af et utal af mere eksotiske partikler, men [[pion]]er og [[myon]]er udgør det meste.<ref name=
==
Man har kendt til effekterne af den kosmiske stråling siden 1800-tallet, men det var først i 1928, at fysikeren [[Robert Millikan]] satte navn på fænomenet efter nogle ballon-eksperimenter i Texas.<ref name=CERN/>
=== Kategorisering ===
Man kategoriserer den kosmiske stråling i energiintervaller, idet den enkelte kosmiske partikels energimængde til en vis grad kan afgøre dets ophav (se figur):
* ca. 10<sup>9</sup> til 10<sup>10</sup> [[elektronvolt|eV]]: '''[[solar kosmisk stråling]]''' fra [[Solen]].
Line 19 ⟶ 22:
== Betydning ==
[[Solen#Magnetfelt|Solens magnetfelt]] afbøjer de elektrisk ladede partikler fra den kosmiske stråling. [[Jordens magnetfelt]] og [[jordens atmosfære]] bremser og omdanner kosmiske stråler, så de når ikke frem til jordens overflade.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm Particle Physics & Astronomy Research Council (2004, November 5). Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays. ScienceDaily] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."</ref> De myoner som dannes når den kosmiske stråling rammer jordens atmosfære, fortsætter dog næsten uhindret til overfladen og et areal svarende til et menneskes hoved modtager således i gennemsnit én myon hvert sekund.<ref name=
Nogle forskere mener at kosmisk stråling har direkte indvirkning på den [[globale opvarmning]], i og med at ændringer i klodens temperatur følger ændringer i den kosmiske stråling over de sidste mange år.<ref>{{Cite web | url=http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Solen/20070515150432.htm | title=Kosmiske stråler og solpletter | accessdate=30. juli 2016 | publisher=DR | work=Viden om}}</ref>
| |||