Ukraine: Forskelle mellem versioner

}}

'''Ukraine''' (ukrainsk: Україна; tr. ''Ukrajina'') er et land i [[Østeuropa]].<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/up.html "The World Factbook – Ukraine"]. Central Intelligence Agency. 7 January 2014. Retrieved 23 January 2014.</ref> Det grænser op til [[Rusland]] mod øst, [[Hviderusland]] mod nordvest, [[Ungarn]] og [[Slovakiet]] mod vest, [[Rumænien]] og [[Moldova]] mod sydvest, og [[Sortehavet]] og [[Azovske Hav|Det Azovske Hav]] mod henholdsvis syd og sydøst. Ukraine er i øjeblikket involveret i en [[territorialstridighed]] med Rusland over [[Krim|Krimhalvøen]], som Rusland annekterede i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk.<ref>Simpson, John (19 March 2014). [http://www.bbc.com/news/world-europe-26644082 "Russia's Crimea plan detailed, secret and successful"] – via www.bbc.com.</ref> Med Krimhalvøen har Ukraine et samlet areal på 603.628 kvadratkilometer, hvilket gør det til [[Europa|Europas]] største land.<ref>[http://data.un.org/CountryProfile.aspx?crname=Ukraine "Ukraine – United Nations Statistics Division"]. ''United Nations''. 2016. Retrieved 6 September 2016</ref> Ukraine er desuden [[Verdens landes arealer|verdens 46. største land]]. Ukraine har et indbyggertal på 42,5 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden.<ref>[https://web.archive.org/web/20160808023040/http://database.ukrcensus.gov.ua/PXWEB2007/eng/news/op_popul_e.asp "Population (by estimate) as of 1 April, 2016"]. State Statistics Service of Ukraine. Archived from [http://database.ukrcensus.gov.ua/PXWEB2007/eng/news/op_popul_e.asp the original] on 8 August 2016. Retrieved 1 April 2016.</ref>

 

Der har boet mennesker i Ukraine siden 32.000 f.Kr. I [[middelalderen]] var området et centrum for østslavisk kultur, da det magtfulde [[Kijevriget|Kijevrige]] lagde fundamentet for ukrainsk identitet. Efter Kijevrigets opløsning i det 13. århundrede, blev det nuværende Ukraine ramt af territoriale stridigheder. Området har således været delt mellem og erobreret af et utal af fremmede herskere, heriblandt [[Storfyrstendømmet Litauen|Litauen]], Polen, [[Det Osmanniske Rige]], [[Østrig-Ungarn]] og Rusland. I det 17. og 18. århundrede opstod og blomstrede der en regional kossakrepublik, men dens territorium blev med tiden delt mellem Polen og [[Det Russiske Kejserrige]], indtil området til sidst blev fuldstændigt indlemmet i Rusland.

Takket været sine omfattende og frugtbare landbrugsjorder, har Ukraine længe været et af verdens spisekamre. Landet er således en af verdens største korneksportører.<ref>[https://web.archive.org/web/20131231235707/http://www.blackseagrain.net/data/news/ukraine-becomes-worlds-third-biggest-grain-exporter-in-2011-minister "Ukraine becomes world's third biggest grain exporter in 2011 – minister"] (Press release). Black Sea Grain. 20 January 2012. Archived from [http://www.blackseagrain.net/data/news/ukraine-becomes-worlds-third-biggest-grain-exporter-in-2011-minister the original] on 31 December 2013. Retrieved 31 December 2013.</ref><ref>[https://www.wto.org/english/res_e/publications_e/wtr13_e.htm "World Trade Report 2013"]. World Trade Organisation. 2013. Retrieved 26 January 2014.</ref> Ukraines økonomi finansieres først og fremmest af en stor [[sværindustri]], der bl.a. omfatter luftfart og industrielt udstyr.

 

 

I 800-1200-tallet var dele af nutidens Ukraine, [[Hviderusland]] og [[Rusland]] samlet i [[Kijevriget]], der var grundlagt af [[Rurikslægten]] fra [[Skandinavien]], blandt andet handledes der med [[Konstantinopel]]. I 988 blev [[kristendom]]men indført med [[Konversion|konverteringen]] af [[Vladimir 1.|Vladimir den Store]], den daværende regent af Kijevriget. Kijevriget blev efterhånden opsplittet blandt i flere fyrstendømmer og Ukraines område blev i 1240 bytte for [[Den Gyldne Horde|mongolernes]] invasioner. I det 1200 og 1300-tallet lykkedes det [[Storfyrstendømmet Litauen]] at forene flere og flere af de tidligere russiske fyrstedømmer vest for [[Dnepr]]. I 1362 kom også Kijev under litauisk kontrol. Litauen indgik efter en række nederlag til [[Storfyrstendømmet Moskva]] i 1569 i [[Den polsk-litauiske realunion]] med Polen. Områderne øst for Dnepr var i 1686 en del af [[Zar-rusland]] og blev gradvist [[Russificering|russificeret]]. Områderne vest for Dnepr var en del af den polsk-litauiske realunion, og blev i 1795 en del af de [[Habsburgske Arvelande]] og kom under vestlig indflydelse. I denne periode blev grunden lagt til de nuværende modsætninger mellem vest og øst Ukraine.

 

 

I 1939 blev de [[Slavere#Slavernes opdeling|østslavisk befolkede]] vestlige dele af Ukraine, der var blevet indtaget af Polen under [[den polsk-sovjetiske krig]] efter afslutningen af [[1. verdenskrig]], som følge af [[Molotov-Ribbentrop-pagten|ikke-angrebs-pagten mellem Tyskland og Sovjetunionen]], en del af [[Ukrainske SSR]] og dermed en del af [[Sovjetunionen]]. I 1941 angreb [[Nazityskland]] Sovjetunionen, og indledte en storstilet forfølgelse af [[jøde]]r og tvangsrekrutering af ''"Ostarbeiter"'' — østarbejdere. Under den nazityske besættelse mistede Ukraine en sjettedel af befolkningen. Efter verdenskrigen blev Ukraine en af de største og mest velstående Socialistiske Sovjetrepublikker (SSRS). I 1954, under [[Khrusjtjov]]s regeringstid, blev [[Krim|Krim-halvøen]] overført fra [[Russiske SFSR]] til [[Ukrainske SSR]].

 

== Politik ==