Ukraine: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
omflyttet afsnit
→‎Historie: tilbageflyt af afsnit
Linje 110:
 
Takket været sine omfattende og frugtbare landbrugsjorder, har Ukraine længe været et af verdens spisekamre. Landet er således en af verdens største korneksportører.<ref>[https://web.archive.org/web/20131231235707/http://www.blackseagrain.net/data/news/ukraine-becomes-worlds-third-biggest-grain-exporter-in-2011-minister "Ukraine becomes world's third biggest grain exporter in 2011 – minister"] (Press release). Black Sea Grain. 20 January 2012. Archived from [http://www.blackseagrain.net/data/news/ukraine-becomes-worlds-third-biggest-grain-exporter-in-2011-minister the original] on 31 December 2013. Retrieved 31 December 2013.</ref><ref>[https://www.wto.org/english/res_e/publications_e/wtr13_e.htm "World Trade Report 2013"]. World Trade Organisation. 2013. Retrieved 26 January 2014.</ref> Ukraines økonomi finansieres først og fremmest af en stor [[sværindustri]], der bl.a. omfatter luftfart og industrielt udstyr.
 
Ukraine er en [[enhedsstat]] med et semipræsidentielt styre. [[Magtadskillelse|Magten er adskilt]] i en [[Lovgivende magt|lovgivende]], [[Udøvende magt|udøvende]] og [[Dømmende magt|dømmende]] instans. Ukraines hovedstad og største by er [[Kijev]]. Medregnet paramilitære grupper har Ukraine, næstefter Rusland, den største hær i Europa.<ref>IISS 2010, pp. 195–197.</ref> Landet er hjemsted for 42,5 millioner indbyggere, hvoraf 77,8 procent er etniske [[ukrainere]].<ref>[https://web.archive.org/web/20160808023040/http://database.ukrcensus.gov.ua/PXWEB2007/eng/news/op_popul_e.asp "Population (by estimate) as of 1 April, 2016"]. State Statistics Service of Ukraine. Archived from [http://database.ukrcensus.gov.ua/PXWEB2007/eng/news/op_popul_e.asp the original] on 8 August 2016. Retrieved 1 April 2016.</ref> De største etniske minoriteter i landet er [[russere]] (17,3 procent), rumænere/moldovere, [[hviderussere]], krimtatarer, bulgarer og [[ungarere]]. Landets officielle sprog er [[Ukrainsk (sprog)|ukrainsk]] og dets alfabet er [[Det kyrilliske alfabet|kyrillisk]]. Langt størstedelen af ukrainerne tilhører [[Ortodokse kirke|den ortodokse tro]], hvilket i høj grad har påvirket ukrainsk arkitektur, litteratur og musik. Ukraine er medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Europarådet]], GUAM og [[SNG]].
 
I 800-1200-tallet var dele af nutidens Ukraine, [[Hviderusland]] og [[Rusland]] samlet i [[Kijevriget]], der var grundlagt af [[Rurikslægten]] fra [[Skandinavien]], blandt andet handledes der med [[Konstantinopel]]. I 988 blev [[kristendom]]men indført med [[Konversion|konverteringen]] af [[Vladimir 1.|Vladimir den Store]], den daværende regent af Kijevriget. Kijevriget blev efterhånden opsplittet blandt i flere fyrstendømmer og Ukraines område blev i 1240 bytte for [[Den Gyldne Horde|mongolernes]] invasioner. I det 1200 og 1300-tallet lykkedes det [[Storfyrstendømmet Litauen]] at forene flere og flere af de tidligere russiske fyrstedømmer vest for [[Dnepr]]. I 1362 kom også Kijev under litauisk kontrol. Litauen indgik efter en række nederlag til [[Storfyrstendømmet Moskva]] i 1569 i [[Den polsk-litauiske realunion]] med Polen. Områderne øst for Dnepr var i 1686 en del af [[Zar-rusland]] og blev gradvist [[Russificering|russificeret]]. Områderne vest for Dnepr var en del af den polsk-litauiske realunion, og blev i 1795 en del af de [[Habsburgske Arvelande]] og kom under vestlig indflydelse. I denne periode blev grunden lagt til de nuværende modsætninger mellem vest og øst Ukraine.