Kancelli: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ALQ (diskussion | bidrag)
m Oprettet nyt link
m +link
Linje 4:
Kancelliernes oprindelse fortaber sig i [[middelalderen]]. Frem til [[enevælden]]s indførelse i 1660 udgjorde Kancelliet den administrative enhed, der forestod ekspeditionen af alle kongelige ordrer og [[brev]]e. Der fandtes tillige et rentekammer, men [[Rentekammeret]]s sager måtte også gennem Kancelliet. I det 16. århundrede oprettedes et særskilt tysk kancelli, der skulle stå for korrespondance på tysk og på [[latin]], og som derfor fik dels med [[hertugdømmerne]], dels med udenrigske anliggender at gøre.
 
Fra 1513 begyndte man at føre kopibøger (''registre'' eller registranter) over al udgået korrespondance, i begyndelsen dog kun over de såkaldte "''åbne breve''", der indeholdt forordninger, bevillinger, bestallinger og lignende af interesse for almenheden[[almenhed]]en. Sådanne åbne breve begyndte med sætningen "Vi etc. gøre alle vitterligt". De "lukkede breve" (eller ''missiver'') beregnede for enkeltpersoner og med befalinger til embedsmænd, instrukser, stævninger og lignende begyndte derimod med sætningen "Vor Gunst tilforn" blev derimod først indført i kopi i de såkaldte ''tegnelser'' fra 1535.
Indtil 1571 førtes kun ën række "registre" og en række "tegnelser", idet man dog opdelte efter landskabelige forhold i: