Den nikomakhæiske etik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Autoritetsdata moved to Wikidata
tilf afsnit om titlen
Linje 2:
 
'''Den nikomakhæiske etik''' ([[Oldgræsk]] {{lang|grc|ἠθικὰ Νικομάχεια}}, ''ēthiká Nikomácheia'') er det vigtigste af de tre overleverede [[etik|etiske]] skrifter af [[Aristoteles]]. Da den deler flere bøger med [[Den eudemiske etik]] er den muligvis ikke redigeret af Aristoteles selv. Hvoraf titlen kommer er uklar. Den henviser muligvis til Aristoteles søn eller far, der begge hed [[Nicomachus]].<ref>Otfried Höffe (Hrsg.): ''Aristoteles. Die Nikomachische Ethik.'' Berlin 2010, S. 6.</ref>
 
== Titlen ==
Etik er et græsk term der stammmer fra "ethos" (ἦθος), hvilket betyder "skikke". Etikken er altså skikkenes videnskab. For Arisoteles betyder det mere "vaner". Begrebet om vaner er mere centralt i Aristoteles' etik end skikke, for han definerer dyd vha. vane.
 
Nicomachus er sandsyndligvis Aristoteles, far, eller hans søn, som han fik med [[Herpyllis]]. Der er dog ingen evidens for grunden til titlen, der også kan være en simpel dedikation. I følge [[Olympiodoros den yngre]] dedikerede Aristoteles værket til sin søn, som en opfordring til visdom. Men værket er udarbejdet mellem 334 og 330, hvor Aristoletes søn endnu ikke var født. En anden hypotese er, at værket er dedikeret til Aristoteles' far. der døde da Aristoteles var et lille barn. Det diskuteres også om værket var tiltænkt udgivelse eller om det er forelæsningsnoter. En sidste mulighed er at Nichomachos (Aristoteles søn) redigerede værket i perioden 310-300 sammen med [[Theofrastos]], der efterfulgte Aristoteles som leder af [[Lykeion]].
 
== Målet for Den nikomakhæiske etik ==
Værkets mål er, at levere en ledetråd til at lære, hvordan man bliver til et godt menneske og hvordan man får et [[eudaimonia|lykkeligt]] liv. Da handlingsbegrebet er centralt til dette, nævnes det allerede i første sætning.
 
Et etisk gode kan enten være et gode, der tillader en at opnå et andet gode (de "poietiske" handlinger), eller det kan tillade en at opnå et andet gå men samtidigt "tilstræbes for dets egen skyld" (de "praktiske" handlinger), eller det kan udgøre det højese gode, som endemål for alle handlinger (absolut "praksis"). Derved bestemmes værket af spørgsmålet, hvad det højeste gode er, eller det højeste mål, og hvordan det kan opnås.
 
== Lykke==