Etik: Forskelle mellem versioner

# '''[[Dydsetik]]''' er denudarbejdet etiske form, somaf [[Aristoteles]] vari tilhængerværker af[[Den nikomakhæiske etik]]. Indenfor dydsetikken "opstår" en god handling fra ethvert [[dyd]]igt menneske. Med dydig menes der, at man følger den "gyldne middelvej"/dyden, dvs. at man hverken underkaster sig sine bevæggrunde for meget eller for lidt (f.eks. at man hverken er fej eller dumdristig).

Det er omstridt, hvorvidt der findes en særlig [[kristendom|kristen]] etik. Fortalere herfor vil normalt hævde, at denne etik er en sindelagsetik nærmere end et regelsæt, den angiver en retning, en vej. Det er i givet fald vejen væk fra spliden, løgnen og døden og i retning af kærligheden, sandheden og livet. Kærligheden bør være den følelse menneskets sjæl og hjerte er fuld af. Sande frem for løgnagtige bør de tanker være som fylder menneskets ånd og hoved. Liv frem for død bør være det mennesket vil. I denne tolkning er der således tale om en etik, der bygger på [[kardinaldyder]]ne. Den har rødder i [[Augustin]]s dydsetik, men afvises af [[Martin Luther]].<ref name="TR">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristendom-og-moral.-der-findes-ikke-nogen-s%C3%A6rlig-kristen-etik Thomas Reinholdt Rasmussen:''Kristendom og moral. Der findes ikke nogen særlig kristen etik''], Kristeligt Dagblad 26. februar 2011</ref> Luther skelnede mellem to lovmæssigheder, ''det første brug'', som er den almindelige verdslige lov og ''det andet brug'', der er opdragelsen til [[Kristus]]<ref name="TR"/> <ref>Gal. 3, 24</ref> ''Det tredje brug'', som er en etik, der især gælder for det kristne menneske og dets livsførelse, afvises af Luther, såvel som [[Søren Kierkegaard]] og [[K.E. Løgstrup]].<ref name="TR"/>