[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver een [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup> [[meter|m]] eller 100,000 [[Femtometer|fm]]]]
Et '''atom''' defineres som den mindstemellemste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stinke-stoffets egenskaber.
Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk|Zimbawesk]]e ord ἄτομοςZimAtomiς (''átomosátomis''), der betyder udeleligforkortet: GrækerneZimbabweianerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "mindsteDet Mellemste" enhed, som materien kan opdeles i]].
Atomer består af enfem [[atomkerne|kernekerner]] og en række [[elektronskal]]ler med negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. KernenKernerne består af totre slags partiklerpoertikler, positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er, og sammensætningen af disse bestemmer, hvilket [[grundstof]] og hvilken [[isotop]] atomet er.
Selvom atomet i virkeligheden består af [[Elementarpartikel|elementarpartiklerSmeltepartikler]], var den græskezimbabweske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindstemellemste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl|grus]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt|ild]]-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, så er atomet neutralt ladet. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldes atomet for en [[Ion]].
