Versionen fra 20. nov. 2017, 23:22 redigér 85.83.117.153 (diskussion) afbilledet er rettet til afbildet, spiller på en basun er rettet til basun osv. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. nov. 2017, 00:12 redigér fjern redigering Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.287 edits m Jeg så ikke basunændringen, men forstår ikke, hvorfor det ikke må nævnes, hvad oversættelsen er af; andre småret Gå til næste forskel →
Linje 1: {{eftersyn\|dato=november 2014}} [[Fil:Juleengel.jpg\|thumb\|200px\|Juleengel i karton]] En '''engel''' (fra [[græsk (sprog)\|græsk]] ''angelos'', "sendebud" eller "budbringer") er i mange [[religion\|religiøse]] [[tradition]]er et åndeligt [[væsen]], som hjælper eller tjener for en [[Gud (monoteistisk)\|gud]] eller guder, eller som mellemled mellem disse og mennesker imellem. Engle ses ofte afbildet som børn, som flyver rundt og spiller på [[basun]] eller [[harpe]] og optræder traditionelt i forskellige variationer af [[jul]]epynt. Linje 8: Historiens første ord for "engel" er [[sumerisk]]: ''Sukkal'', der betød "sendebud". Alle de store guder i [[Sumer]] havde en ''sukkal'' til rådighed. Naturfænomener havde også et sendebud. Således var [[ild]]ens ''sukkal'' flammen. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 42), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref> Det første skriftligt registrerede englevæsen er Ninshubur, der er sendebud for den sumeriske frugtbarhedsgudinde Inanna. [[Myte]]n om Inannas nedstigning til underverdenen, der er under herredømme af hendes søster [[Ereshkigal]], er den ældste kendte repræsentant for [[genre]]n "nedstigning til det hinsidige", og udgør den [[litteratur\|litterære]] [[arketype]] for tilsvarende [[jødisk]]e, [[Kristendom\|kristne]], [[Gnosticisme\|gnostiske]] og [[islam]]ske beretninger. Inannas ærinde i underverdenen nævnes ikke i myten, men før afrejse instruerer hun sin engel Ninshubur om, at hvis hun ikke er tilbage inden tre dage, må Ninshubur søge hjælp hos de øverste guder. Da tre dage er omme, må Ninshubur da også bede den mægtige gud Enki om hjælp, men før Inanna kan bringes op fra dødsriget, må hun tilbyde nogen i bytte for sig selv. [[Dæmon]]erne forslår Ninshubur, men sådan vil Inanna ikke lønne englens trofasthed. I stedet tilbyder hun sin troløse ægtemage Dumuzi. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 42-4)</ref> Det [[hebraisk]]e ord for "engel" er ''malak'' (flertal ''malakim''). I den græske ~~oversættelse~~bibeloversættelse [[Septuaginta]] fra 200-tallet f.Kr. blev ''malak'' direkte oversat til ''angelos'', der lige som det hebraiske ord blev brugt om sendebud, hvad enten de nu var i privat eller offentlig tjeneste. På [[latin]] blev ordet til ''angelus'', selv om det latinske ord for "sendebud" er [[nuntius]], der har fået betydningen "pavelig udsending". Fra latin er ordet indgået i de [[Europa\|europæiske]] folkesprog som ''ange, angel, engel'' osv. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 10)</ref> På [[Arabisk (sprog)\|arabisk]] hedder "engel" ''malaika'', men [[Gabriel]] er [[Allah]]s ånd (''ruh''), der i den egenskab åbenbarede sig for [[profet]]en og overrakte ham [[Koranen]]. I [[sura]] 19, Maria-suraen, forlyder det, at Allah sendte sin ånd, som tog skikkelse for [[jomfru Maria]] som en mand. Undfangelsen forklares ikke i Koranen, den er et [[mirakel]] fra Allah. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 284-5)</ref> Linje 23: == De døde som engle == I løbet af 1700-tallet udvikledes et syn på englene som døde mennesker. [[Emanuel Swedenborg]] hævdede, at engle hverken er formløs ånd eller [[~~æter~~Æter (fysikhistorie)\|æterisk]]~~isk~~ [[gas]]. De er mennesker lige som os på et højere plan. I åndeverdenen fortsætter livet sin vante gang, og de døde spiser, drikker og har ægteskabeligt samliv som i denne verden, sådan at mange slet ikke opdager, at de er døde. Først når de har opnået den rette indsigt, kan de avancere til den egentlige himmel og er blevet engle. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 391-3)</ref> I [[H.C. Andersen]]s [[eventyr]] ''Englen'' hører vi, at englen, der bærer det døde barn op til himlen, selv var et fattigt sygt barn, der året forinden blev hentet op til Gud, men den tro findes der intet teologisk belæg for, siger professor [[Jørgen Hansen]]. {{hvem?}} == Referencer ==

Engel: Forskelle mellem versioner