|
[[Fil:SA-Logo.svg|thumb|SA's segl]]
'''Sturmabteilung''' (forkortet '''SA''', [[Tysk (sprog)|tysk]] for '''Stormafdeling''') fungerede somvar en halvmilitær organisation for [[NSDAP]] (det tyske nazistparti). Den spillede en central rolle i [[Hitler]]s vej til magten i [[1930'erne]].<ref>[http://www.axishistory.com/index.php?id=3078 Axis History Factbook: History of the SturmAbteilung<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
SA-mænd var ofte kendt som brunskjorter efter farven på deres [[uniform]]. Hitler stjal idéenideen om en egen partiuniform fra [[Mussolini]], som havde valgt sort. At Hitler valgte brunt, skyldtes en tilfældighed, da derhan dukkedekøbte et parti jungleuniformeruniformer op, beregnet påtil tyske tropper i [[Østafrika]]. Uniformerne lå på lager i Sydøst[[tyrkiet]], hvor en [[østrig]]er fik købtkøbte dem til en rimelig pris.<ref>Norman Stone: ''Første verdenskrig'' (s. 200), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-37978-7</ref> Senere blev det også af betydning at kunne skilleskelne dem fra de militære elitetropper ''Schutzstaffel'' ([[SS]]), som i lighed med [[Italien]]s fascister gik i sort uniform.
== Historie ==
I [[München]] i [[1920]] havde Hitler selv organiseret "ordenstropper", deri [[1920]]. De skulle fungere somvære vagter ved politiske taler samt forstyrre og genere modpartens talere. Året efter fik de navnet ''Sturmabteilung'', (forkortet til SA,) og under den populære [[Ernst Röhm]] blev de en stadig vigtigere del af NSDAPs magtstruktur.
Da [[Hermann Göring]] i [[1933]] blev indenrigsminister i [[Preussen]], ansatte han [[advokat]]en [[Rudolf Diels]] <ref>[http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/Diels.html Rudolf Diels<!-- Bot genereret titel -->]</ref> til at overvåge radikale kræfter. Diels var ikke nazist og satte statspolitiet ind mod SAsSA's terror. VedEn éngang anledning tvangtiltvang de sig indadgang itil et SA-[[fængsel]] i [[Berlin]] bevæbnet med [[maskingevær]]er. Chokeret rapporterede Diels, at han i SA-fængslet fandt ca. et dusin bøller, som "arbejdede i femten minutters skift i mishandlingen af fangerne med [[jern]]stænger, [[Naturgummi|gummikøller]] og pisk. Da vi kom, lå disse levende [[skelet]]ter i rækker på snavset [[halm]] med betændte sår." <ref>Knut Kristofersen: ''Den musikalske bøddel'', forlaget Arneberg, 2008, ISBN 978-82-91614-60-1</ref> Nu blev selv Göring betænkelig over, hvilkede kræfter han slap løs, når han pralede til SA afmed, at "Jeg er ikke pålagt at følge [[lov (jura)|loven]]. Mit job er at tilintetgøre og udrydde – hverken mere eller mindre." SA havde taget ham på ordet.
Også [[SS]] følte sig truet af Diels, trængte sig ind i i hans lejlighed, låste hans kone inde på soveværelset og ledte efter bevisbeviser for kommunistsympatier. Diels fik den ansvarlige arresteret, men [[Heinrich Himmler]] klagede til Göring og fik manden udleveret til efterforskning af SS. Diels så ingen anden udvej end at flygteflygtede til [[Tjekkoslovakiet]]. En måned senere var han alligevel tilbage som [[Gestapo]]-chef – Göring kan være blevet ængstelig over afsløringer om sin livsførsel.<ref>Knut Kristofersen: ''Den musikalske bøddel''</ref> Men Diels' forargelse over SAs [[terrorisme|terror]] havde også gjort NSDAP-ledelsen opmærksom på, at SA var ude af kontrol.
Partilederen Hitler kom til magten i 1933, da han blev valgt til Tysklands rigskansler. SA så nu sig selv som en erstatning for den tyske hær. Disse ambitioner førte til gnidninger med ''Reichswehr'' (landets hær efter loven), og med andre i partiledelsen, der så et indflydelsesrigt SA som en trussel mod egne ambitioner. Videre opstod der en voksende konflikt mellem Hitler og Röhm, der var optaget af [[arbejderklasse]]ns interesser sat op mod [[kapital]]en, og talte om en anden [[revolution (politik)|revolution]] der skulle fuldføre den nationalsocialistiske idé, mens Hitler selv havde erklæret, at revolutionen var overstået. En del socialister, de såkaldte "[[Bøf (mad)|bøf]]-nazister" (= brune udenpå, men røde indeni), var også hoppet over til NSDAP efter at have set partiets fremgang.
|
