'''EkscellenceExcellence''' ([[Latin|lat.]] ''excellentia'', fortræffelighed, herlighed) er en ærestitel. Den brugtes som ærestitulatur allerede om og til de [[Langobarder|langobardiske]] og [[Frankerriget|frankiske]] konger, selv de [[Tysk-romerske rige|romersk-tyske]] kejsere indtil [[Henrik 7. (Tysk-romerske rige)|Henrik VII]] forsmåede ikke denne benævnelse, indtil de antog den mere pompøse [[majestæt]]stitel. Derpå gik titlen over til at anvendes af de [[kejser]]lige og [[konge]]lige [[statholder]]e samt af [[hertug]]er og [[rigsgreve]]r. I [[Italien]] lod de forskellige mindre staters fyrster sig ligeledes udmærke med ekscellenceexcellence-titlen, hvilket de dog senere ([[17. århundrede]]) ombyttede med ''[[altezza]]''; nu er i Italien enhver adelsmand ekscellenceexcellence. I [[Spanien]] er excelencia særlig grandernes Titel, men anvendes også om generalkaptajner o.a. høje rigsembedsmænd. I [[Tyskland]] fik titlen i 17. og [[18. århundrede]] megen udbredelse og kom endog til anvendelse på [[professor]]er og universitetslærere. Blandt diplomaterne er det kun [[ambassadør]]er, der i det officielle sprog er berettigede til at benævnes ekscellenceexcellence; men også andre fremmede statsrepræsentanter hædres af ''courtoisie'' med prædikatet. Efterhånden indskrænkedes brugen af titlen ekscellenceexcellence i de fleste stater, og den føres overalt i nyere tid kun af staternes højeste civile og militære embedsmænd, som f.eks. [[præsident]]er, [[Minister|ministre]], [[guvernør]]er, [[general]]er, [[Admiral (søofficer)|admiraler]] etc.
Af de nordiske riger giver [[Danmark]] ethvert medlem af 1. [[rangklasse]] titel af ekscellenceexcellence. Tidligere var ministre dog ikke altid omfattet af titlen, hvilket de er i dag. Ifølge forordning af [[25. maj]] [[1671]] §19 havde [[lensgreve]]r i Danmark og Norge ret til ''"af de kgl. Betjente og Undersaatter"'' at lade sig give prædikatet ''"højgrevelig EkscellenceExcellence"'', når de indehavde et embede, der medførte almindelige ekscellenceexcellence-titel, og for de ægte mandlige descendenter af familien [[Danneskiold]] er det fra [[Frederik 6.|Frederik VI's]] tid en særret at henhøre til første rangklasse og tituleres ekscellenceexcellence.
I [[Sverige]] indehaves ekscellenceexcellence-titlen af statsministeren, udenrigsministeren og rigsmarskallen.{{Tvivlsom påstand}} I [[Norge]] anvendes den for tiden ikke.
